jakke GENBRUG | strik H&M TREND | underkjole NOA NOA | bukser H&M TREND | støvler ASOS | taske BALENCIAGA

Søndag aften var vi på SMK til forestillingen 9x9x9. Den består af 9 skuespillere, der spiller små korte historier skrevet af 9 forskellige forfattere, foran 9 forskellige kunstværker. Det var en god og anderledes oplevelse! Stykkerne bliver spillet om og om igen i løbet af aftenen, så man går rundt i gangene i det ellers tomme museum til den næste forestilling og kan kun høre klapsalver engang imellem i det fjerne. En anderledes inspirerende måde at opleve kunstværkerne på. Det bedste stykke var det med Ellen Hillingsøe, tekst af Susanne Brøgger foran et værk af Elisabeth Jerichau Baumanns.

Jeg havde bare taget strik og treggings på, men med en perlejakke udover og spændestøvler med en lille hæl til for at gøre det lidt mindre afslappet og hverdags-agtigt. Kan altså godt lide den jakke og de støvler (og den taske iøvrigt) sammen! Det er det der med tilbehøret og de små detaljer, der gør hele forskellen…