oktober agtigtagtigt.dk - 1 (4)Oktober er nok min yndlingsmåned. Tror det har en del at gøre med, at det er vores bryllupsdag d. 9. Og synes ligesom der er noget pondus over oktober! September er også virkelig skøn, men man er endnu ikke helt færdig med sommeren, og man håber stadig på lune sensommerdage. I oktober er det som regel helt og holdent efterår. Men stadig ikke lige så mørkt, koldt og vådt som i november.

oktober agtigtagtigt.dk - 1 (6) Kande, bakke og bord er loppefund fra Berlin. Duftlyset er fra Granit. Og øko mandelnougat barer er fra Irma.

Der er en god beskrivelse af måneden i Mari Jungsteds: ‘I denne stille nat’:

Med et vist vemod konstaterede han, at det var slut med den gyldne oktober, der var hans yndlingsmåned: sprød og klar luft, træer, der gnistrede i okker og purpur, duft af jord og æbler. Rødfunklende rønnebær og skoven fuld af tragtkantareller. Blå himmel. Ikke for varmt. Ikke for koldt.

Er det ikke fint?

Ja, oktober. Gode gamle oktober.

oktober agtigtagtigt.dk - 7

Min oktober 2015 er præget af hele 3 bryllupsdage. Min tante&onkels 40års der blev fejret med en fest den første weekend. Vores egen den anden. Og mine forældres vi fejrer den tredje weekend med en lang weekend sammen hele banden i sommerhus og middag ude, far giver ;) Så det går de fleste weekender altså med… Men bryllupsdage er også noget af det bedste jeg ved, så det gør ikke noget :)

oktober agtigtagtigt.dk - 5Her er hvad jeg ellers gerne vil og skal i oktober:

1|Ud at spise på Bistro no.22 på vores bryllupsdag.Jeg tænker Chevre Chaud, Moules et Frites og Tarte Tatin – eller Creme Brúlée, svært valg ;)

2|Samme aften er der kulturnat, så vi søger væk fra byen. Men hvis ikke det havde været på vores bryllupsdag, ville jeg have gennemsøgt programmet – skal I opleve noget på kulturnatten?

3|Spise kantareller. Allerhelst finde dem selv, men jeg tør ikke. Gad virkelig godt at komme på sådan en svampetur fra Dragsholm Slot.

4|Den 21/10-2015 er det dagen for Tilbage Til Fremtidens rejse frem i tiden. Derfor viser Atlas biograferne alle 3 film i træk. Dem kunne jeg godt tænke mig at se på det store lærred. De er jo topcharmerende! Det er lidt smådyrt, men det er jo også 3xbiografbille-priser på én gang.

5| Nyde altanen det sidste inden det bliver alt for koldt at sidde derude. Med tæpper, the og Weekendavisen som vi igen er begyndt at abonnere på.

6| Det er også lige nu spisekastanjer skal opstøves og spises ovnristede med iskoldt smør. Det er noget af det mest delikate, der findes! jeg skylder jer en opskrift, hvis I ikke allerede kender metoden.

7|Læse digte. Digte gør godt.

8|Få investeret i en ansigtscreme inden min hud bliver alt for vintertør. Må nok til lommerne og investere i denne igen.

9|Metropolis, Fritz Langs mesterværk fra 1927 har fået nyt soundtrack, og bliver vist på Cinemateket. Den har min mand vundet billetter til om søndagen. Så kan det være, jeg giver en god burger efter filmen. Men hvor? Jeg agter at finde frem til Københavns bedste vegetarburger! En svær opgave efter Berlins fantastiske udvalg.

10|Trænger sådan til at komme en tur i teatret! Boede jeg stadig i Aalborg, ville jeg ha’ set dette stykke. I København er udbuddet noget større, men tilgengæld også mere uoverskueligt. Så målet må være at finde en forestilling og få købt billetterne til den.oktober agtigtagtigt.dk - 1 (2)

Har I gode planer for oktober?

oktober agtigtagtigt.dk - 3