Untitled 17Da jeg flyttede til Aalborg blev jeg det første stykke tid, faktisk stadig klippet hos min gamle frisør i Roskilde, når jeg besøgte min familie der. Så dårlig er jeg til at skifte frisør! Synes det er noget af en tillidssag og bryder mig ikke specielt om det. Det værste er nemlig, hvis ikke frisøren forstår en og ens ønsker, og at man ikke føler sig som sig selv når man går ud derfra. Der kan også sommetider herske en lidt for “smart” stemning, der heller ikke gør noget godt for at man slapper af…

Men efter jeg havde boet her et stykke tid, kørte jeg en dag forbi nogle flotte lokaler i Jyllandsgade, med kæmpe vinduer og et cool logo med Grün i navnet, som proklamerede en grøn profil, jeg heller ikke havde kunne finde repræsenteret i Aa, og som jeg ellers også i mange år (fra Zenz åbnede som en af de første øko frisører i DK), havde anvendt i både Roskilde og København. Jeg tog chancen, bestilte tid, kom ind hos Mia og fik en virkelig god behandling fra første færd! Ikke mindst følte jeg at Mia forstod præcis, hvad jeg ville have og jeg er siden gået glad og tilfreds derfra – hver gang.

Generelt er jeg slem til at bestille tid, til først når det er virkelig tiltrængt og jeg gerne vil til nærmest her og nu. Det var jeg også sidst, og da Mia ikke havde nogen ledige tider lige med det første, og det desuden var midt i sommerferieperioden, kom jeg istedet til hos Berit, som også er dygtig, men en lidt anden type. Jeg havde jo groet mit pandehår langt, men var i tvivl, om jeg alligevel skulle få det klippet tilbage til mit sædvanlige tunge pandehår. Berit synes det var tid til et skifte, og kom resolut med ideer til hvordan det kunne klippes, så det stadig fylder og går lidt ned foran ansigtet, og jeg ikke føler mig bar. Derudover røg der et ordentligt stykke af længden, så der kom en mere samlet frisure i det. Jeg skulle lige vænne mig til det, men det tog ikke længe, før jeg blev glad for det.

En ekstra dejlig ting er at man, efter at have talt om hvad der skal ske med håret, får en let massage (siddende i stolen) i nakken, på arme og hænder, med en velduftende og beroligende olie. Sååå dejligt! Jeg har de sidste par gange oplevet at komme småstresset, men er efter massagen faldet helt til ro og har slappet fuldstændig af. Det giver sådan en følelse af forkælelse og lækkerhedsfølelse. Frisørspa ;) Der buldrer iøvrigt heller ikke høj musik ud af højtalerne, men hersker i det hele taget en dejlig rolig stemning og god tid. Det er altså virkelig en helhedsoplevelse! Fra de kyndige frisørhænder, den nærværende stemning, de lækre lokaler og til den økologiske kaffe der bliver serveret. Elsker når jeg kan få det hele i en pakke ;)

Synes I også det kan være svært at skifte frisør? Hvilken frisør anvender I?

Jeg tog sidst lidt billeder til jer og dem i Aa, der ikke ved hvilken perle der gemmer sig, selvom den ikke ligger lige i en af gågaderne…DSC_0136Grün afdelingen ligger inde bagved den “almindelige” salon. Man går igennem en fin gammel gang…DSC_0145…og kommer ind til de fine rum der oser af herskabslejlighed…DSC_0143…med stuklofte, fyldningsdøre og lysekroner…DSC_0149…smagfuld indretning…DSC_0154…og lækre øko produkter. John Masters er en af mine gamle favoritter på det punkt. Stilfuld indpakning og virkningsfulde produkter…DSC_0148…når man får vasket hår (i massagestol), ligger man og kigger op i dette smukke loft…DSC_0146…især zink shampooen og geleen med orange duft (affiliate links) der er god at komme i vådt hår har jeg været glad for. Duftene er også så fint afstemt.