Toga Pulla støvler i ruskind HER, i mat læder HER og blankt HER og de vildeste udgaver HER

Da denne udgave af Toga Pulla støvlerne i blandingen af kroko og ruskind dukkede op, var det tid til at investere i de originale. To år senere ;) Jeg har jo haft efterligningen fra Asos og været så glad for modellen, så de er blevet helt slidte. Og så har jeg det altså bedst med at investere i originalen. Synes gang på gang det svarer sig. Der er en grund til at der kommer efterligninger, hele opbygningen, kvalitetsfornemmelsen og designet har bare en helt anden grundig gennemarbejdet fornemmelse, som kopier kun er en skygge af.

Jeg synes det er hyggeligt, at finde den helt rigtige og mest mig-agtige udgave og sammensætning af en model. Disse her med blandingen af ruskind og kroko, der blev lavet for et par år siden, er lige mig! Men jeg har simpelthen ikke kunne opstøve dem. Da de så endelig dukkede op i min størrelse, ikke alt for brugt og til en billig pris var det helt perfekt. Før jeg havde set denne udgave, overvejede jeg dem i ruskind, men der var en der skrev, at spænderne kom til at klirre ret meget pga. det bløde skind. Til gengæld synes jeg, at de i helt glat læder godt kunne få et hårdt udtryk. Så disse har det bedste fra begge. Blødheden fra ruskind, men spænderne og snuden i læder, ovenikøbet den aller flotteste kroko version! Synes simpelthen de er så specielt lækre.

Var selvfølgelig i tvivl om jeg havde set mig lidt for træt på modellen, men altså ikke når det er i denne udgave! De er vel også lige på nippet til at blive ikoniske og en lille nyklassiker… Og så er sådanne et par spændestøvler altså gode til så mange outfits. Og utrolig klædelige. Jeg går næsten aldrig i høje sko eller støvler mere, men sådan en støvle gør altså også noget godt. Den måde støvlen er smal og lang på forlænger ligesom benet, og jeg kan så godt lide den måde spænderne falder henover foden. Blandingen af rock og country&western er nærmest i perfekt balance her, et udtryk jeg har et meget blødt punkt for ;)

Jeg har to gange outfitbilledserier klar med dem (den ene med kjole og den anden med jeans), men ville altså lige have støvlerne placeret ordentligt her i min virtuelle garderobe først :)