strikkjole agtigtagtigt.dk Kjole H&M Trend 499sek (cirka 400 danske)

I Malmø købte jeg også denne skønne, skønne strikkede kjole. Den er i kølig, glat, kraftig viscose (med kun en smule poly i så den holder faconen) og falder tungt. Med brede ribkanter på ærmer, forneden og i halsen. Den er simpelthen perfekt lige nu, hvor det ikke må være for varmt, men tøjet alligevel skal have lidt mere gods i sig. Det er det rareste, når man får købt noget lige til det rette tidspunkt ifht. vejret. Den er rigtig fin til både sneakers og høje støvler. Det er sådan en, man kan sætte nærmest hvad som helst til og trække den i den retning man ønsker. Så den hænger på mig disse dage og jeg satser på I snart kan få den at se på.

Jeg har desværre ikke fundet den online, (og heller ikke i butik kiggede lige på Amagertorv igår), men jeg arbejder på et indlæg med alternativer til strikkede jumper kjoler. Men hvis I ser denne, så køb den! Den er så fantastisk dejlig netop nu.