12424744_1684298665158472_493586399_n (1)

Da den nye H&M Conscious Exclusive kollektion udkom i torsdags, havde jeg udset mig disse tre sorte ting. Jeg sad nogenlunde klar på tasterne til at ligge dem i kurven. Dvs. kl blev alligevel 10 minutter over 10, og det gik da også fint med at ligge det i kurven, men da jeg skulle videre til kassen, var skoene allerede udsolgt! De var ellers min absolut topprioritet. Men åbentbart også en del andres… Jeg lod dem dog blive i kurven, og senere sidst på eftermiddagen da de stadig stod som udsolgt, trykkede jeg videre til kassen og minsandten om de så ikke gik lige igennem. Jah!

conscious exclusive agtigtagtigt.dk - 1 (2)

Conscious Exclusive kollektionen der består af genbrugs og økologiske materialer, var denne gang inspireret af fransk kunst og “300 års high fashion”. Det skinner også igennem, synes jeg. Broderier, tryk inspireret af Moreau, i det hele taget nostalgisk æstetik og en hyldest til håndværk. Det er extravagante sager…conscious exclusive agtigtagtigt.dk - 2

…foreksempel i form af et par silkesko. Tænk s.i.l.k.e.s.k.o. Som alligevel er avantgardistiske med en origami inspireret sløjfe og moderne i slip-in modellen, der er endog meget aktuel denne sæson. Havde den haft en lille hæl, havde den lignet en rokoko sko ;)

På trods af at det er silke, virke de ikke sarte eller skrøbelige som sådan. Silken er fed og fast! Som man siger… De er lækre lige at slippe i med det bløde læder indvendig (der stammer fra økologiske svenske køer, der har gået på græs). Og sålen er af gummi, som gør den mere skridsikker at gå på, om jeg så må sige. Størrelsen er iøvrigt almindelig, hvis nogen skulle spørge.

Kunne man tænke sig noget lignende i læder, er disse fra No21 (aff. link) meget tæt på. Der kan man også se dem i forskellige looks. Til stumpebukser, afklippede jeans og midinederdele. Sådan vil jeg også bruge dem.conscious exclusive agtigtagtigt.dk - 5Jeg faldt altså bare for disse øreringe i klips. Synes de er så flotte, fordi de er firkantede, samtidig med at de er overdådige. Tænker de kunne være flotte til noget helt enkelt sort tøj, feks noget der gik op i halsen. Eller til sommer, til en maxikjole og flade sandaler.conscious exclusive agtigtagtigt.dk - 3

Solbrillerne kunne jeg bare ikke lade være med at snuppe med til 149,- Dem skal man nok lige være i humør til at tage på, men også her er kvaliteten i top og detaljerne fine.

conscious exclusive agtigtagtigt.dk - 4

Altså lidt sjovt for en gang skyld at købe sådan noget lidt “ufornuftigt”, upraktisk og i den mere glamourøse afdeling ;)

Købte I noget fra Conscious Exclusive kollektionen?