asos støvler agtigtagtigt.dkaffiliatlink: asos støvler 677kr

Normalt er jeg fortaler for, at man holder sig til originalen når det kommer til design, ellers næsten hellere undvære… Meeen jeg blev efterhånden mere og mere hooked på alternativet fra Asos. De er ligesom mere runde og bløde i udtrykket. Jeg synes også de lidt større spænder og måden de sidder på, er vellykkede. Desuden hvis jeg skulle investere i dem fra Toga Pulla, skulle det være den nye kroko udgave i skind. Når det er sådan en dyr hverdagsstøvle, tænker jeg det er lidt mere fornuftigt end ruskind. Men jeg har ikke råd til de originale lige nu… Så jeg synes det er fint at afprøve støvlen fra Asos i ruskind, og så måske senere købe de kroko fra Toga Pulla, hvis jeg bliver glad for modellen.

Kvaliteten er lækker tyk ruskind og der er gummi både under hælen og sålen, så de er ikke hårde at gå på. Jeg havde dem på i går, og klarede en hel dag rundt i kbh uden vabler, på trods af at det er en ny (smal) støvle. Størrelsen er normal. De klirrer lidt når man går, så bliver country stilen og stemningen ligesom understreget ;)