frakke-agtigtagtigt-dk-1-2

H&M Studio a/w ’16 HER

Det her er et rigtig dejligt køb at kunne vise frem! Det er nemlig endelig efter flere års søgen, lykkedes mig at finde en sort lang ulden frakke. Perfekt timing ift. vejret, købte den lige en uges tid inden det skiftede fra lun sensommer til koldt efterår fra den ene dag til den anden. Og så var jeg bare så klar til efterårsvejr med denne frakke! ;)

Jeg har solgt Balenciaga Pompon tasken for at få råd til denne. Jeg havde mere brug for en varm frakke end for tasken, især efter jeg har fået Mini Cityen. Selv da jeg købte Pomponen var det egentlig Mini Cityen jeg ønskede mig. Det var godt nok lidt svært at skulle gå af med den, da jeg egentlig stadig var glad for den, brugte den jævnligt og den kunne rumme mere end Mini Cityen. Men det føltes næsten for luksus med to så lækre crossovers, der var tæt på at udfylde samme funktion… Jeg nævner det, fordi det føles sundt at blive tvunget til at skulle prioritere (kassen er temmelig slunken efter flytning), og forsøge at skelne mellem behov og ønske. Og fordi det føles endnu rarere når den nye ting, så lever til fulde op til funktionen og dækker et behov. Så giver det mening at købe nyt.

Jeg solgte iøvrigt tasken efter 2år uden tab. Jeg købte den så også selv brugt til en god pris ;) Men så kan det altså betale sig at investere i kvalitet, selvom det i første omgang er en udskrivning, når det beholder værdien og på den måde kan financiere opdaterede køb. frakke-agtigtagtigt-dk-3Nå, tilbage til frakken! De her Studio kollektioner er altså udført i en bedre kvalitet end normal H&M standard, siger min erfaring mig. Jeg har tidligere købt strikkede leggings, lang kabelstrik, kort bomuldsstrik, kæmpe angorarullekrave, taske og rulamsjakken. Altsammen ting jeg stadig har og anvender, og som ikke er slidt nævneværdigt! Og som allesammen er sorte ;) Der er altså value for money på de kollektioner (Denne frakke fik jeg ovenikøbet med -25% takket være et tip fra Thea, man skal blot sms’e sin email til 8333 så får man en sms, der giver 25% rabat på en vare i butik, men kun den samme dag, så vær opmærksom på det, inden du sender sms’en…).

Kvaliteten på denne frakke skuffer bestemt heller ikke! Det er meget tætvævet uld, så selvom den ikke er foret, er den stadig varm, selv når det blæser. Den lever også nærmest perfekt op til mit krav om en oversize/løs frakke med god plads til strik under, men som stadig havde figur, eller ihvertfald ikke blev uformelig. Lyder lidt selvmodsigende, men det formår denne frakke altså. Bindebæltet er desuden delvist skjult, man ser det kun foran – så god en detalje! Den har stor krave, pæne syninger og markerede lommer. Looket er ‘klassisk med kant‘ til perfektion. Jeg kunne nærmest ikke ønske mig mere af en frakke, så det vil jeg lade være med og istedet glæde mig over at min garderobe nu indeholder en klassisk sort lang efterårsfrakke :)
frakke-agtigtagtigt-dk-2