DSC_0135DSC_0149 DSC_0117DSC_0094Endelig lykkedes det! Jeg er tilbage på bloggen :) Og hvor har jeg dog savnet den, det og jer…

Som I kan se, har jeg blandt andet benyttet pausen til at få et nyt design og desuden en ny hostmaster. Flytningen, tilretninger og de sidste finpudsninger tager altid frygtelig lang tid… Længere tid end man tror. Og der skal jo nærmest gå noget galt undervejs (billeder der forsvinder og den slags skræmmende oplevelser). Så pausen blev altså lige lidt længere end, hvad egentlig var meningen. Men nu er jeg her!

Pausen har også været en tænkepause. Og to ting er jeg i hvertfald blevet mere sikker på. At jeg ikke vil undvære at blogge. Det er en måde for mig at være kreativ og udtrykke mig på. Jeg savner det simpelthen for meget, når jeg ikke gør og mangler ligesom den “stemme”. Og responsen fra jer er det hele værd! Her er så hyggeligt :) For det andet, at jeg fremover

 

“vil hvile mere i det jeg gør, og måden jeg gør det på”

 

 

Som jeg før har nævnt, var en af motivationerne til at starte med at blogge i første omgang, at forsøge at skabe den blog jeg selv synes manglede – og det er det fortsat. Jeg har selv savnet min blog, dens univers og stemning her i pausen.

Jeg ved næsten ikke, hvad mere jeg skal skrive i dette første indlæg… Jeg glæder mig bare til at komme igang igen og lade indlæggene flyde :) Og så henad vejen dele diverse tanker med jer omkring bloggen.

Så velkommen tilbage til agtigtagtigt!