IMG_3505┃Kino International┃

Vores første oplevelse på Berlinalen var Christian Braad Thomsens dokumentar om Fassbinder: ’Fassbinder – liebe ohne Zuforden’. Den blev vist i Kino International, en biograf fra DDR tiden, som jeg havde læst om skulle være helt speciel arkitektonisk. Så det var perfekt, at filmen blev vist lige netop der.

Biografen var virkelig også som noget, jeg ikke har oplevet før! Den er meget velholdt. Allerede når man kommer ind i forhallen, med de træbeklædte vægge og et smukt facetteret loft, er stemningen tyk af DDR. Turen op af trappen til første sal er også smuk, og når man kommer derop, fornemmer man effekten af den omvendt L formede bygning, hvor første etage læner sig ud over gaden og gør, at man føler sig tæt på Karl Marx Allé, næsten som man svævede. På førstesalen er der en kæmpe hall med kolossalt højt til loftet, hvor der hænger lysekroner og diskokugler, der er bar og sofaarrangementer. Inde i salen er loftet bølgende og stribet, og premiere forhænget blankt og glimtrende.

Der er mange flotte detaljer i bygningen og stemningen emmer alle vegne af DDR. Historien kommer, som jeg næsten hele tiden oplever det i Berlin, tæt på. Jeg kunne ikke undgå at tænke, hvordan stemningen havde været anderledes og stedet må have set ud for bare 26 år siden, hvor enkelte trabanter tøffede forbi udenfor, og østberlinerne besøgte biografen i leverpostejsfarvede outfits.

Filmen var rigtig god, og det var sjovt, at se en dansk instruktørs film i Berlin. Især når instruktøren i filmen nævner sit forhold til det tyske sprog – at han var vokset op med, at det var soldaternes sprog. Og man sidder som dansker blandt tyskere. Men senere fortalte han dog, at han nu var stolt af at han kunne tale tysk. Og at det var gennem Fassbinders film, han havde lært det smukke ved det tyske sprog. Jeg kender ikke meget til Fassbinder (andet end at han er instruktøren bag serien ‘Berlin Alexanderplatz’), men forstod efter filmen, hvorfor han er en anerkendt filminstruktør.

Bagefter kom en meget rørt Christian Braad Thomsen op på scenen, og fortalte om filmens tilblivelse (med spørgsmål fra det kritiske, men dog begejstrede berlinerpublikum) og hans venskab med Fassbinder. Der var en rigtig festivalstemning, og så var det bare helt specielt at være til verdenspremiere på en ny film. Den kommer vist til Danmark til sommer. En begynders guide til Berlinalen findes her.

Hvis man er lidt ”Ostalgisk” (=DDR/Øst nostalgisk) anlagt, er et besøg i biografen klart et must. En helt anderledes oplevelse og en stemning man ikke finder i DK. Jeg ved ikke, om de viser ikke-synkroniserede film i biografen (jeg gider ikke se engelsksprogede film, hvor de taler tysk henover), men på hjemmesiden kan man se, at der også afholdes andre arrangementer. Efter filmen kan man passende gå ned af Karl Max Allee, eller over på den modsatte side af gaden på Restaurant Moskau (læg mærke til Sputnik på taget) for at blive i stemningen.

hvor: Karl-Marx-Allee 33, 10178 Berlin 

u-bahn: Shillingsstrasse (når du stiger op fra u-bahn kan du se biografen)

hvordan: kino-international.com, yorck.de

hvad koster det: 6,5€-9€

DSC_0826 DSC_0828 kino international agtigtagtigtDSC_0833 IMG_3491DSC_0844DSC_0832DSC_0855DSC_0853kino international agtigtagtigt 1 DSC_0851 DSC_0856 DSC_0860 DSC_0862 DSC_0869