Vi har endelig fået taget os sammen til at få indrammet et særtryk af et Julie Nord værk, der har været i vores besiddelse i nogle år. Og nu hænger det over vores sofa. Jeg har været betaget af hendes univers fra første øjekast. Den måde hun formår at blande det mørke med det tilsyneladende romantiske. Den pæne overflade med underliggende barske realiteter. Drømme med virkelighed. Storby kontra natur og provins. Jeg er mest til hendes tidligere værker, som dette fra 2002.

Det er så fint at det er tegning. Man fornemmer virkelig, de enkelte streger der danner det samlede billede, og personen bag der har ført pennen sirligt.