januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 6Januar og februar er altså årets 2 kedeligste måneder. Kan vi ikke hurtigt blive enige om det? Mørke, våde, man har ingen penge, er som regel lidt på kur eller en eller anden form for restriktioner og afholdenhed. Så forventningerne til januar er ikke store, men så kan man jo tilgengæld næsten kun gøre den hyggeligere og lidt mere spændende ;)

Og selvom jeg ikke er decideret fan, så elsker jeg notorisk årstidernes skiften, og de forskellige måneders særpræg. Så jeg gør en dyd ud af indendørshyggen, spare- og sundhedsmentaliteten. Og til gengæld er der jo udsalg. De fleste andre har heller ingen penge ;) Og året står nyt og friskt lige til at tage fat på med alle gode intentioner og en opstrammer på de gode vaner!januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 4

En anden god ting er, at vinteren forhåbentlig og som regel står på sit højeste med sne og frostklart vejr. Og det skal altså nydes! Det er noget af det bedste vejr jeg ved :) Så når der kommer sne, skal januar ikke høre et ondt ord fra mig.

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 3

I januar vil jeg gerne:

1|Holde hvid (= alkoholfri, hvis nogen er i tvivl) måned – men det gælder ikke når man er i sommerhus, vel? ;)

2|I sommerhus og nyde winter wonderland. Gå tur ned til vandet i frostvejr. Og i tusmørket imens sneen stille daler. tjek✓ – Vi havde den mest vidunderlige og eventyrlige gåtur igår, hvor lyset var helt specielt mat og pastelfarvet. Det er der billederne er fra…

3| Januar er også måneden, hvor jeg for første gang skal tilbage til Aa, siden vi flyttede. Glæder mig! Og er også lidt spændt på at gense byen, hvor jeg havde mit hjem i næsten 7 år. Nu har jeg ikke været der i halvandet… Er sikker på den kan leve op til min idyllisering :)

4|... og i den forbindelse til Northern Winter Beat, som er den dejligste nordiske vinter musikfestival! Perfekt i januar hvor der ellers ikke sker noget spændende. Og så dyrker den de nordiske navne så vinterstemningen, bliver endnu mere tydelig. Glæder mig især til at (gen)se CTM, The Tallest Man on Earth, Palace Winter og Kasper Spez.

5|Købe støvler med for på udsalg. tjek✓

6|Eksperimentere med at lave en god tung vinterlig gryderet – vegetarisk. Som vegetar kan det godt være en udfordring at lave de kraftige umami retter, men jeg har fået en god opskrift at ligge ud med af min mor, som vi sammen har vegetariseret. Mums! Og så med kartoffelmos til. Total omfavnende og varmende comfort food. tjek✓

7| Købe kalender. Er altid sent ude, og så er min favorit gennem mange år, Moleskin weekly vertical diary, ofte udsolgt – hjææælp! Kan ikke undvære den.

8|I biografen en masse. Særligt i sådan en kedelig hverdagsmåned som januar, er tirsdagsbiografturene en treat og hverdagsluksus, jeg ser frem til. Bla. vil jeg gerne gense Star Wars.

9| Tilbage til den lille gode vane med at drikke the om aftenen. “Tea is a good drink. It keeps you up” som Judi Dench figur siger i ‘The Shipping News’ (den kunne egentlig også godt tåle et gensyn, stemningen og naturen deri passer også godt på januar). tjek✓ 

10| Lave mit eget ingefærshot på fast basis. I forbindelse med en kronisk sygdom jeg lider af, har jeg sommetider kraftig kvalme, voldsom svimmelhed og følelsen af, at det kører rundt i maven. Når min søster har givet mig ingefærshot ved sådan et “anfald”, hjælper det lige med det samme. Derudover er jeg vild med smagen, så jeg kan ligeså godt indtage det og nyde godt af sundhedsboostet. Skal bare ind i vanen med at lave det. Har I en opskrift (uden juicer), som I er glade for?

11| I Aalborg skal jeg også på Kunsten, som genåbner d.23 efter omfattende restaurering. Glæder mig til at se Alvar Aaltos bygning i nye klæder.

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 1

Hvordan kommer I igennem januar?januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 2