IMG_2773kjole H&M+┃leggings WOLFORD┃sandaler BIRKENSTOCK

Åh havet, blæsten og sandet! Det er nok det, jeg har savnet mest i Berlin (udover saltlakrids og saltet smør) – havet. Selvom Spree løber igennem og den hele tiden “dukker” op, når man bevæger sig omkring i byen, er det ikke helt det samme som havet. Jeg har egentlig altid boet tæt på vand. Både i Roskilde og Aalborg med kig til fjorden. Det giver en helt særlig friskhed og fornemmelse i luften, som jeg er nærmest afhængig af. Min far har desuden også altid fisket og taget mig med ud at sejle. Så jeg har saltvand i blodet ;) Sådan føles det ihvertfald… Særligt i øjeblikket.

Jeg er i mine forældres sommerhus og begynder så småt at vænne mig til at være hjemme. Danske jordbær, fiskefrikadeller, nylagte æg fra min mors høns, gåture i den skønne natur, Alt For Damerne og Billedbladet hjælper lidt på det ;) Og så er det skønt at solen er kommet frem, så man bare kan hoppe i lange løse gevandter og sundhedssandaler! Så jeg nyder og dyrker rigtig det søde danske sommerhusliv, kan I godt fornemme :) I aften er min far og jeg alene hjemme og har, meget apropos, et lille projekt med at ryge laksefileter på grillen.

Jeg har forresten flere berliner indlæg til gode til jer. Jeg fik jo slet ikke blogget det, jeg gerne ville dernedefra… Det er jeg ked af. Men tænker vi bare tager dem stille og roligt hen ad vejen herhjemmefra. Så håber jeg, jeg når de fleste, inden nogle af jer måske skal derned et smut i sommerferien :)

Og tusind tak for jeres fine responsdette indlæg, det blev jeg simpelthen så glad for at I kunne lide og tog så godt imod med både saves og kommentarer! Og også kæmpe tak for alle jeres bogtips. I er megaseje! Kloge læsere jeg har mig :)

Rigtig god (lang) weekend til jer!IMG_2788IMG_2769IMG_2777IMG_2711IMG_2803