hamburger bahnhof agtigtagtigt Mig og Elvis (og Warhol)

 

Jeg havde ikke hørt om Hamburger Bahnhof, før jeg flyttede til Berlin. Men ligesom fx Musée d´Orsay i Paris fx, fortjener museet, at få status som et af den slags ”must see” når man besøger Berlin. I det mindste hvis man bare er lidt interesseret i kunst.

Hamburger Bahnhof ligger ”bag” ved den nuværende Hauptbahnhof. Og på samme måde som Musee d´Orsay er rammen for museet en nedlagt banegård. Smuk gammel bygning med flotte jernbanesvælger, kæmpe ”skib” i midten, hvor de var ved at gøre klar til den næste store udstilling, ’Moby Dick’ af en Berliner kunstner, der hedder Michael Beutler. Den gamle banegård er gjort moderne med forskellig farvede neonrør foran indgangen, så man kan se stedet fra lang afstand.

Jeg elsker gamle banegårde, så alene ved at træde ind bygningen havde jeg en oplevelse og ankom så at sige. Men den mest usædvanlige oplevelse fik jeg, da jeg trådte ind til den permanente udstilling – for der hang Warhol billeder så store, som jeg aldrig har set det før. Det var som at se Warhol for første gang! Den overeksponerede Warhol ja, men sådan følte jeg det virkelig… Så forstår man, hvorfor det er noget særligt, at gå på kunstmuseum og ikke blot se små genoptryk her og der.

Der var også store billeder af Roy Lichtenstein, en ret god videoinstallation og en del værker og installationer af tyske kunstnere jeg ikke kender.

Derudover havde den en lækker, utrolig velassorteret museumsbutik med bøger (fra gulv til loft), der tager de besøgende alvorligt. Den fik jeg på mærkværdigvis desværre ikke taget billeder af.

hvor: Invalidenstraße 50-51, 10557 Berlin

hvordan: www.smb.museum/hamburger-bahnhof

U-Bahn station: Naturkundemuseum, S-Bahn station: Hauptbahnhof

hvad koster det: 14€ (lidt dyrere end andre museer i Berlin, men også lidt lækrere. Bestiller man online sparer man 1€)

DSC_0374DSC_0384DSC_0382DSC_0477DSC_0468DSC_0469DSC_0472DSC_0434hamburger bhf agtigtagtigtDSC_0437hamburger bahnhof agtigtagtigtDSC_0450DSC_0389DSC_0394DSC_0488DSC_0502DSC_0495DSC_0503DSC_0497DSC_0496DSC_0492DSC_0484DSC_0483hamburger bhf agtigtagtigt 2