DSC_0554Min mand har altid drillet mig med, at jeg var den mest analog han kendte! Jeg er typen, der glæder mig til at høre et radioprogram på tidspunktet, når det bliver sendt fredag kl 13:03 dut på P1, i stedet for bare at høre det som podcast, når som helst tidspunktet passer mig. Jeg har stadig papirkalender. Og en notesblok+kuglepen i tasken i stedet for note app på telefonen.DSC_0550 Min dagbog er også på papir, hvor jeg kan tilføje pile, streger og små tegninger og nærmest se på min håndskrift, hvordan jeg havde det den pågældende dag. Den taktile følelse det giver at skrive noter i hånden, med min egen uforbederlige håndskrift, giver noget ekstra i forhold til kreativitet og hukommelse.DSC_0568Internettet tur/retur

Men jeg er kommet noget efter det, for jeg ELSKER internettet og de muligheder det giver! For eksempel det at åbne en blog ;) Og som så mange andre at kunne holde kontakten med ens venner uanset, hvor de befinder sig.

Men her i vores lejlighed i Berlin har vi ikke internet. De første dage var det nærmest som at have abstinenser og man følte sig fuldstændig afskåret fra omverdenen. Der blev frigivet rigtig meget tid. Som i rigtig meget! Aftenerne er helt anderledes lange. Der er ikke lige pludselig smuttet et par timer med bare at sidde og tjekke på hver sin skærm. Når man så kommer forbi en cafes wi-fi finder man ud af, at der ikke er sket mere, end at det ikke er nogen katastrofe kun at tjekke et par gange om dagen.agtigtagtigt analogAnalogt liv

Her har vi også færre ting. Garderoben er mindre og det får en til at tænke over, hvor meget man behøver. Og hvor vigtigt det er, at det man har fungerer. Da vi heller ikke har TV, er vores guilty pleasure blevet at høre fredagsunderholdningsprogrammet: ’Det vi taler om’ som er et sladderprogram på Radio24/7. Livsstilen er også anderledes. Vi er ikke lige så meget hjemme, men ude næsten hver aften for at opleve byen. Ofte ender vi på en café, restaurant eller i biografen, som selvfølgelig alt sammen er meget billigere end derhjemme, men man føler også det er en del af berlinernes livsstil, at være meget ude. Eller også sidder vi bare på altanen, nyder udsigten og byens stemning og lyde, og taler. Uden at tjekke telefoner imens. Det giver meget mere tilstedeværd.

Jeg får også læst meget mere igen, som jeg gjorde det før internettet ødelagde min hjerne ;)DSC_1134Berlin er i det hele taget mere analog. Og inspirerer til at være det. Man smækker bare lige et skilt op, hvis man har en idé. Sætter en stol ud, hvis solen skinner. Planter blomster der hvor man kan, om det så er det lille bed på fortovet ude foran ens opgang. Går med en flaske (øl) i hånden på gaden, hvis man er tørstig (uden at det signalerer man har et problem). I biografen bliver filmen råbt op, når det er tid til at gå ind, i stedet for en skærm eller lampe der lyser. Man betaler for det meste med kontanter, da det er langt fra alle steder man kan bruge kort. Man får gammeldags nummererede papirbilletter, der bliver revet af en rulle, i stedet for udprintede. Und so weiter… Tingene behøver ikke at være perfekte, for at kunne lade sig gøre. Man får det bedste ud af det, man har.DSC_0194Balancen

Jeg savner virkelig at kunne blogge på daglig basis. Og jeg glæder mig til at se alle de tv-serier, vi har til gode, når vi kommer hjem ;) Men ”med måde er alting godt”. Og som med svigerfamilier og andre kulturer handler det om at tage det bedste fra begge verdener, lære af det og finde sin egen balance. Noget fungerer bare bedst på den gammeldags enkle analog måde, men på andre områder er teknologien jo fantastisk!

Jeg vil prøve at huske og bruge erfaringen fremover. For eksempel skal det virkelig praktiseres med ingen telefonkiggeri under en film. Telefonen skal helt ud af soveværelset (det giver seriøst bedre søvn). Jeg skal have lidt mere styr på afsat nettid. Og så vil jeg være mere bevidst om, at prioritere flere af mine penge på udeliv, oplevelser og mad i stedet for, hvilke ting jeg kan få råd til at købe. Så jeg kan dyrke det mere enkle berlinerliv, også når jeg kommer hjem :)DSC_0555