strømpebukser agtigtagtigt.dk - 1 Fintstrikkede melerede strømpebukser H&M 99,- 79,-

Der har ikke lige været overskud til at blogge de sidste par dage, men idag fik jeg taget lidt billeder og så vil jeg lige tippe jer om disse super skønne strømpebukser!

Jeg er ikke en af dem, der har spor imod at skulle have strømpebukser på, når det bliver koldt. Men jeg går lidt op i, om de sidder godt og om overfladen er pæn mat. Og jeg har et lille, men godt udvalg. Faktisk er de alle for tiden fra H&M. Et par 100den, et par 200den, et par med fleece på indersiden – alle fra sidste år som kommer i brug igen nu. Jeg har kun et par af hver slags ad gangen og slider dem helt (og aldeles) op, før jeg køber nye af de samme. Så er der de strikkede med kashmir. Og med denne sidste tilføjelse behøver jeg ikke flere. Så har jeg lidt forskelligt at vælge imellem, alt efter hvor koldt det er og hvor tætte og dækkende jeg gerne vil have strømpebuksen.

Disse her er rigtig gode til at bløde det sorte op med, så det ikke bliver for hårdt, når der som her både er læderskørt og rå støvler med sølvnitter på spil. De er stadig mørke, uden at være sorte eller en anden farve der ville bryde på en helt anden måde, som fx. grå strømpebukser ville gøre det. Overfladen binder det tværtimod rigtig fint sammen og spiller også med mønsteret på støvlerne. De tilfører noget lækker blødhed til det hele, synes jeg… Jeg elsker (generelt) det melerede! Synes det er en fin diskret måde at få lidt mønster og struktur på.

De er også rigtig dejlige at have på. Strikkede men hverken for tykke eller stive i det. Og så er de ovenikøbet sat lidt ned nu og fås lige her.

…og så håber jeg altså, at I overlever en samtidig spam af mine nye støvler ;) Men synes strømpebukserne var bedst at vise , i samspil med tøj og støvler…strømpebukser agtigtagtigt.dk - 2 strømpebukser agtigtagtigt.dk - 3strømpebukser agtigtagtigt.dk - 1 (1)