muffins agtigtagtigt.dk - 11Da vi i sidste weekend skulle i Zoo hele familien, var det min rare opgave at sørge for kagen. Det blev til disse melfri muffins, som blev godkendt af både børn og voksne. Opskriften er delvis baseret på en opskrift, jeg bruger til brownie også uden mel (den skal nok komme på bloggen på et tidspunkt), som er fantastisk! Men jeg havde lyst til at have muffins med, for det er lidt hyggeligt, at de er “portionsanrettede”, især når man er på tur.

Udfordringen når der ikke er mel i, er om de hæver og fylder nok, for man kan ikke putte natron eller bagepulver i, som man ellers ville gøre i muffins. Det er så æggene, der må klare den opgave, og det gik også forholdsvist fint. De hævede et godt stykke op over kanten, da de var i ovnen, men i det øjeblik de kom ud, faldt de til næsten halvdelen, i forskellige uskønne faconer. Hvis man kan leve med det, ifht. at man sparer melet, er de altså en succes. Og så giver de mange æg lidt ekstra på proteinkontoen. Jeg brugte disse forme, der er lidt større og mere stive idet.

Smagen bliver mere bastant og konfektagtig, og de er bedst dagen efter, hvor de har sat sig. Til gengæld giver de ikke ondt i maven, og der er kun gode ting i. Jeg bruger nemlig også altid kokossukker, når jeg bager. Det smager godt, kan bruges i samme mængde, som man ville gøre med almindelig sukker, men uden nogen mærkelig bismag. Tværtimod smager det dejlig mildt af karamel. Og altså vigtigst af alt, er det skånsomt mod blodsukkeret. Den eneste ulempe er, at det er dyrere end almindelig sukker, men jeg synes det er det værd. Så kagerne er også “sukkerfri”.

Som chokolade brugte jeg denne med lakrids fra irma, og det var en rigtig fin varm lakrids note smag de fik af det. Lakridssmagen kan nok også rammes med en god teske lakridspulver. Man kan bruge chokolade med hvilken smag man nu kan lide orange eller mint feks., eller selvfølgelig også bare bruge almindelig mørk 70% chokolade.

Så det er nogen nemme kager med få ingredienser, man måske for det meste har hjemme i forvejen (vi er jo nogle der altid har et lager af mørk chokolade). Og de er også gode et par dage efter, skulle jeg hilse og sige fra min mor der fik resten med hjem ;)muffins agtigtagtigt.dk - 3 (1)Ingredienser:

  • 150g mørk chokolade 70%
  • 150g øko smør
  • 150g kokossukker
  • 5 æg fra glade høns delt i blomme og hvider
  • 1 teske vaniliepulver
  • 2 spsk ren kakao

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smør, chokolade og halvdelen af sukkeret i en lille gryde ved svag varme
  2. Pisk æggehviderne cremede med resten af sukkeret og vanilien
  3. Bland æggeblommerne i den let afkølede smør-chokolademasse
  4. Vend det i æggehvidemassen sammen med kakao
  5. Fordel i 12 smurte (med smør) muffinforme
  6. Bages i ovnen på 180gr i 15-20min. Stik en pind i om de er færdige. De hæver altså ret voldsomt op, men falder igen, når de kommer ud.
  7. Nydes først når de er helt afkølede (gerne i køleskab). De er endnu bedre dagen efter, hvis man kan vente ;)

muffins agtigtagtigt.dk - 1 (1)…lige for at vise jer, hvor flydende dejen er, inden de kommer i ovnen…muffins agtigtagtigt.dk - 1 (2)…og hvor ukurante de bliver, når de kommer ud af ovnen, og falder sammen…muffins agtigtagtigt.dk - 9 (1) muffins agtigtagtigt.dk - 5 (1)muffins agtigtagtigt.dk - 8 (1)muffins agtigtagtigt.dk - 6 (1)