ukategoriserede

112 articles in category ukategoriserede / Subscribe

//angora-H&M TREND // bukser med opsmøg-H&M // loafers-WEEKDAY // ring med sort sten-YSL // øvrige ringe og armbånd-LINE&JO//

Der er bare visse ting der er så gode match, at jeg kan mumse mig helt væk i det. Måske ikke på nogen nyskabende måde, men bare på den der helt vildt lækre underspillede og enkle facon. Jeg elsker den hvide angora og de hvide loafers hver for sig, og i den grad sammen! Kvalitet, materialer, og små detaljer som stoffets overflade, læderets struktur og opsmøget på bukserne spiller bare så ualmindeligt pænt sammen… Hvidt, enkelt og stille.

Dejligt ord, ikke? En spølkum. Det er åbentbart en gammeldags kop uden hank. Jeg fik den af mine svigerforældre i weekenden. Fordi den er sort og hvid tænkte de på mig;) Det er Holbergkoppen 2012 og lavet af Fulby keramik. Jeg har ikke forstand på eller dyrker keramik, men jeg kan godt lide man virkelig fornemmer håndværket, arbejdet og arbejderen bag. Der er noget sanseligt over det. Det er meget godt ramt i min stil med den sorte glasur med hvide tilfældige prikker, og så harlekintern. Det gør den lidt 60’er agtig og passer godt i nærheden af vores Flagermus- og Eames gyngestol, som man begge kan ane i baggrunden på det øverste billede. Da vi fik kaffegæster mandag eftermiddag kom de straks i brug, og er et fint mix match på bordet til de rene hvide kopper og sort musselmalet mega. Et hyggeligt lille personligt indslag i hjemmet, især fordi man har fået den med en tanke bag:)

Hvordan har I det med keramik?

//velour kjole/tunika-MONKI // jeans-H&M // støvler-ACNE SHANK // taske-ISABEL MARANT // ring-YSL FLOWER//

Et hej fra mig idag i en anelse teater-agtig velourkjole tilsat slidte jeans, klodsede rå støvler, gammeldags frisure og stor blomsterring. Heja for kontraster! Og så alligevel ikke… I det samlede udtryk understøtter de vel egentlig hinanden meget godt. Jeg er rigtig glad for kjolen, den er helt enormt dejlig at have på, blød og med stræk. Og så synes jeg den giver et meget feminint udtryk på en lidt mørk og bastant måde.

Note til mig selv: Næste gang med en lang overdel, skal bukserne UDENpå støvlerne, så benene syner længere. Man må jo arbejde med det man har;)

Designsamarbejder får ikke meget plads her på bloggen, men dette kan jeg ikke sidde overhørig (pressebilledet er jo også vældig pænt og i sort/hvid for en gangs skyld;) )

– Margiela for H&M. Dét er noget at glæde sig til! Og det får man da også masser af tid til, for det er først 15 November, at kollektionen bliver sat til salg. I mellemtiden kan jeg jo kigge lidt på min fjer fra samme hus.

Det kan næsten ikke andet end blive godt. Enkelhed, tidsløshed og farven hvid….

En sød læser, Lisa, tippede mig om, at mine Acne loafers er i hvide på denne side shoescribe.com. Med koden JUST4YOOX@SHOESCRIBE får man 50% rabat indtil 12 Juni! Jeg har tjekket at den virker;) Jeg kender ikke siden i forvejen, men den forhandler åbentbart udelukkende sko, og fra designere som feks. Acne, Alexander Wang og Camilla Skovgaard. Ikke dårligt.

 

 

fotos bla fra tumblrs, Banksy og La Garconne

Så er jeg hjemme igen til gråvejr, men også til et dejligt skulderklap fra søde Camille, der nævner mig blandt sine favoritblogs. Sikke fantastisk! Hvor er jeg glad og stolt over det. Og stort velkommen til de nye der kigger forbi:)

En blog bliver jo til hele tiden, hver dag i processen og der ligger konstante overvejelser bag. Man slubrer feedback i sig, så når nogen kan lide det man laver, betyder det alverden for blogger-glæden:)

Idag lægger jeg ud med en omgang stemning og inspirationsbilleder, der kan give et indtryk af min æstetik. Det er rart med noget pænt at kigge på sådan en mandag, hvor man lige skal igang med ugen igen. Pæne elementer som enkle basis outfits…grå sneakers…grå jersey…sort strukturmix – angora+læder…Rafael tasken fra Alexander Wang. Derudover grafik…metalskjorteflipper…katte på katte på katte…Chanel make-up og “Du behøver ikke byggetilladelse for at bygge drømme i skyerne”.

Uha jeg når det lige på falderebet denne fredag! Jeg ville vise jer min fine nye kjole. Velour er så dejligt små teatralsk, og jeg har altid været fascineret af stoffet, dog i den matte udgave. Men synes den nervøse faktisk fungerer smukt på denne kjole, jeg fandt i Monki den anden dag sat ned til kun 80kr! Den falder meget smukt med slå om foran og draperinger fra skuldrene, og ærmerne sidder tæt til. Den har længde til lige over knæene, så der skal et par leggins indenunder. Tænker den vil være god bla sammen med Cypress støvlerne fra Acne. Et rigtig fint lille kup!

Jeg har altid været en taskepige. Fra jeg var en lille pige, har jeg haft tasker, jeg kan huske og forbinde med forskellige perioder, ture og steder. Haft tasken som en lille verden man kan have med sig rundt, som et sneglehus. Det med taskemanien er en klar tendens der ligger til kvinderne i min familie. Så jeg kan næsten ikke gøre for det;)

Jeg synes det er vigtigt, at en taske er i en ordentlig kvalitet. Heller én enkelt rigtig god taske valgt med omhu. Så kan tøjet sagtens være billigere og fra H&M, for tasken gør virkelig meget for helhedsindtrykket og vil løfte det samlede udtryk op! Jeg har godt nok en dyr smag i tasker, men jeg har aldrig givet fuld pris for nogen af dem, til trods for at de fleste har været ubrugte. Jeg er meget tålmodig, og bliver ved med at kunne lide de samme ting længe, så jeg kan godt vente til de dukker op på Trendsales eller kommer på udsalg.

Lige for tiden er det disse tasker der rumsterer. Alle fra Alexander Wang. Jeg har LÆNGE været meget forelsket i Diegoen med sort hardware, været lige ved at få fat i den på Trendsales og så alligevel ikke. Nu er den så kommet igen i denne sæson, med sort mat hardware. Jeg satser på at den kommer på udsalg.

Men se, man kan også få den i hvid med sølvhardware. Jeg er i det hele taget ret så hooked på en hvid taske! Synes det vil være så forfriskende. Jeg har haft én fra Rika i hvid ruskind med tie dye effekt, og den lyste virkelig et outfit op. Desværre blev den gullig i farven, så jeg solgte den videre. Det er vigtigt nuancen er kridhvid og ikke creme, for et skarpt og friskt udtryk. Den anden hvide taske er modellen Marion, som jeg efterhånden har vist et par gange på det sidste. Den skulle dække mit crossovertaske-behov.

Som så leder os hen til de to sidste, crossovers, på collagen, nemlig Marion i sort og så mini Brenda. Skindet på den sorte Marion er bare så smukt! Og jeg kan godt lide ved Marion modellen at den er mere ladylike end rå, ifht de tasker jeg ellers har. Men mini Brendaen er til gengæld den perfekte crossovertaske synes jeg. Super praktisk, der kan være usandsynlig meget i selvom den er lille, også fordi skindet er blødt og til at proppe i og mosle med. Selvom den er temmelig eksponeret er jeg ikke træt af at se på den, og synes egentlig den efterhånden går indunder kategorien nyklassiker.

Nå, i første omgang skal jeg ha’ sparet op. Så jeg har noget tid endnu til at finde ud af, hvilken en af dem det skal være…

Er der én bestemt I synes jeg bør gå efter?

//bluse-H&M TREND // jeans med opsmøg-H&M // frakke-MONKI // loafers-WEEKDAY // smykker-LINE&JO // taske-ISABEL MARANT//

Imorgen formiddag tager jeg toget til sjælland, til mine svigerforældre. Vi skal være der weekenden over, og jeg glæder mig. De bor skønt og smukt på landet, alle J’s søskende kommer og vi hygger os altid helt vildt når vi er samlet.

Der skulle gerne komme mindst et indlæg om dagen imens fra mig – selvom jeg næsten ikke tør love det, for hver gang jeg gør, går det i kludder… Men lad os håbe det lykkedes! Der er bla andet en ny velourkjole jeg vil vise jer og lidt om mine taskeovervejelser/ønsker. Jeg regner dog også med, at komme lidt på nettet derovrefra indimellem familiehyggen…

Og så skal I altså lige have en stor tak, fordi I læser med her hos mig. Og tak for jeres altid søde kommentarer! I gør det hyggeligt at blogge:)