tanker

8 articles in category tanker / Subscribe

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 2 (3)Til trods for en rigtig mandagsstart på ugen i går, lever jeg stadig videre på weekendens eventyrlige gåtur ned til vandet i vinter vidunderland. Lyset var simpelthen så specielt. Mat nærmest. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget lignende…

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 7Og så var der helt stille. Vandet skvulpede ligeså roligt ind mod kanten. Det var næsten ikke til at se, hvor luften sluttede og vandet startede. Luften var hel tyk af tusmørkelyset og sneens skær.

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 5Det betyder meget for mig og gør så godt, at komme ud i naturen og mærke årstiden, lyset, luften, komme i synk. Jeg bliver helt høj af naturens harmoni og fyldt op på depoterne.

Har I det også sådan?januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 3 (3)

strikkjole sne agtigtagtigt.dk - 1

En lille søndagshilsen herfra – med ansigt ;)

Langsommeligheden har været udtalt på bloggen på det sidste, men jeg har bla. bøvlet med noget influenza-agtigt, der ikke rigtig bliver til mere, de sidste 2-3 uger og det hele kører desværre stadig rundt… Jeg er ikke på toppen.

Så bortset fra en klassisk koncert fredag aften, har vi haft en dejlig hjemmeweekend. Vi er startet helt forfra på Downton Abbey og det kan den bestemt godt bære. Synes faktisk kun den er endnu bedre, nu hvor jeg ser sæsonerne igen i sammenhæng. Så har vi set skiskydning (hyggelig tradition) og lavet pasta med bagte jordskokker.

Igår blev det heldigvis også til en gåtur ned til fjorden, i (tø)sneen og det smukke kølige gråblå lys. Jeg skriver det vist hvert år, men jeg e.l.s.k.e.r., når der kommer sne. Synes alting bliver smukkere! Det giver sådan en vidunderlig ro. Og lys.

Der er ingenting i verden så stille som sne

Det blev også til lidt billeder, med en træt Stina, iført en yndlingsbeklædningsdel der har hængt på mig den sidste måneds tid eller 2, men som jeg bare ikke har fået vist her. Den kommer der flere billeder af snart :) Nu vil jeg tage tilbage til Downton.

kålblomster agtigtagtigt.dk|det er igen sæson for kålblomster|

Jeg kan næsten ikke forstå, at det nu er (over) et år siden vi flyttede fra Aalborg til Sjælland. Og at vi i mellemtiden har boet i Berlin. Det føles nærmest uvirkeligt… Nu begynder der nemlig at være flere ting, der var “for et år siden” i denne lejlighed her på øen. På en måde er tiden gået hurtigt. På den anden side føles det som meget langt væk og lang tid siden, både fysisk og mentalt, at vi havde vores hverdag i Aalborg. Aa som var mit hjem, som jeg elsker og også savner, selvom vi ikke flytter tilbage. Det er altså på ret mange områder fra den ene yderlighed til den anden, at bo så langt væk fra alt og alle (familien først og fremmest) til “pludselig” at bo helt tæt på. At bo i nordjylland ifht. at bo i københavnsområdet. For slet ikke at tale om Berlin ifht. DK.

Så jeg fik lyst til at kigge lidt tilbage på bloggen for et års tid siden lige efter flytningen. Og jeg kan for eksempel fornemme den første begejstring over at være tilbage i nærheden af København, hvor der er så mange flere muligheder. Spændende restauranter, Louisiana, Cinemateket, Malmø tæt på, mine forældres sommerhus osv. Nu er oplevelsen snarere forskellen på Berlin og København. Der bliver København den lille søde gamle by.

Det er med at finde fodfæste i sig selv, være tilstede og nyde det der er, der hvor man er… For eksempel nyder vi lige nu at bo i så naturskønt område, tæt på og med udsigt til skov, fjord og solnedgange. Med altan hvor man kan nyde morgenkaffen. Det er ikke sikkert vi er så heldige næste gang. Selvom vi for et år siden ikke havde troet, at vi stadig ville bo her nu. Spændende hvor vi bor om et år ;)

Velkommen til et lille tilbageblik på bloggen :)flytning agtigtagtigt.dk

|jeg købte et pænt billede og fortalte jer, at jeg var flyttet|

stribet skjorte agtigtagtigt.dk

|første beklædnings billeder fra Roskilde|

agtigtagtigt køkkens

|jeg gik helt i hausfrau mode (temmelig upraktisk når man ikke har egen lejlighed), og drømte om køkkensager. Har siden fået anskaffet mig nr 6 og 13, og et par af de hvide gryder. Nu mangler jeg bare mit eget køkken ;)|

stribet sæt agtigtagtigt.dk

|jeg var iført stribet sæt|

wiinblad agtigtagtigt.dk

|Wiinblad <3 og andre små boligdetaljer|

høst agtigtagtigt.dk

|jeg spiste på Höst og lavede et indlæg om hele oplevelsen|

flodlejet agtigtagtigt.dk

|Jeg var på Loisiana iført dette, og se Olafur Eliasson udstilling ‘Riverbed’som jeg skrev om her til jeres begejstring|

stille strand agtigtagtigt.dk

|jeg var på stranden i solnedgang|

inspiration agtigtig.dk

|jeg lavede en lækker inspirations collage, som også kan bruges lige nu|

støvler zara gtigtagtigt.dk

|jeg havde mine nye støvler på|

ny baggrund agtigtagtigt.dk 1

|jeg fandt en ny yndlingsbaggrund, fik den indviet og har brugt den lige siden|

lala berlin net agtigtagtigt.dk

|jeg købte et nyt pænt net, som jeg faktisk altid har med mig foldet sammen i tasken. Det har nemlig en rigtig god størrelse, også længden på skulderremmen ifht. mange andre net|

day kjole 1914 agtigtagtigt.dk

|jeg var til 1914 arrangement i Cinemateket og havde en gammel kjole på, der passede til temaet|

fredagsdrøm agtigtagtigt.dk_1

|jeg drømte om disse støvler, som jeg næsten lige har købt|

agtigtagtigt-150914

|jeg var sej med min Balenciaga clutch, som jeg desværre solgte kort tid efter, bla. fordi jeg hellere ville finde en, der ikke var blevet farvet. Men til min store fortrydelse!|

balenciaga pompon agtigtagtigt.dk

|salget af clutchen var dog også for at få råd til denne taske, med hanke og skulderrem, som er langt mere praktisk end en (megalækker) clutch. Tasken har jeg stadig, men clutchen vil jeg altså også gerne få købt igen|

tøjstativ agtigtagtigt.dk

|jeg viste mit støjstativ og andre hverdagsting her|

AGTIGTAGTIGT.DK_

|jeg gik ture og gik ture og gik ture i det smukke efterårslandskab. Sommetider med tilbageskrabet hår ;)|

IMG_2773kjole H&M+┃leggings WOLFORD┃sandaler BIRKENSTOCK

Åh havet, blæsten og sandet! Det er nok det, jeg har savnet mest i Berlin (udover saltlakrids og saltet smør) – havet. Selvom Spree løber igennem og den hele tiden “dukker” op, når man bevæger sig omkring i byen, er det ikke helt det samme som havet. Jeg har egentlig altid boet tæt på vand. Både i Roskilde og Aalborg med kig til fjorden. Det giver en helt særlig friskhed og fornemmelse i luften, som jeg er nærmest afhængig af. Min far har desuden også altid fisket og taget mig med ud at sejle. Så jeg har saltvand i blodet ;) Sådan føles det ihvertfald… Særligt i øjeblikket.

Jeg er i mine forældres sommerhus og begynder så småt at vænne mig til at være hjemme. Danske jordbær, fiskefrikadeller, nylagte æg fra min mors høns, gåture i den skønne natur, Alt For Damerne og Billedbladet hjælper lidt på det ;) Og så er det skønt at solen er kommet frem, så man bare kan hoppe i lange løse gevandter og sundhedssandaler! Så jeg nyder og dyrker rigtig det søde danske sommerhusliv, kan I godt fornemme :) I aften er min far og jeg alene hjemme og har, meget apropos, et lille projekt med at ryge laksefileter på grillen.

Jeg har forresten flere berliner indlæg til gode til jer. Jeg fik jo slet ikke blogget det, jeg gerne ville dernedefra… Det er jeg ked af. Men tænker vi bare tager dem stille og roligt hen ad vejen herhjemmefra. Så håber jeg, jeg når de fleste, inden nogle af jer måske skal derned et smut i sommerferien :)

Og tusind tak for jeres fine responsdette indlæg, det blev jeg simpelthen så glad for at I kunne lide og tog så godt imod med både saves og kommentarer! Og også kæmpe tak for alle jeres bogtips. I er megaseje! Kloge læsere jeg har mig :)

Rigtig god (lang) weekend til jer!IMG_2788IMG_2769IMG_2777IMG_2711IMG_2803

DSC_0554Min mand har altid drillet mig med, at jeg var den mest analog han kendte! Jeg er typen, der glæder mig til at høre et radioprogram på tidspunktet, når det bliver sendt fredag kl 13:03 dut på P1, i stedet for bare at høre det som podcast, når som helst tidspunktet passer mig. Jeg har stadig papirkalender. Og en notesblok+kuglepen i tasken i stedet for note app på telefonen.DSC_0550 Min dagbog er også på papir, hvor jeg kan tilføje pile, streger og små tegninger og nærmest se på min håndskrift, hvordan jeg havde det den pågældende dag. Den taktile følelse det giver at skrive noter i hånden, med min egen uforbederlige håndskrift, giver noget ekstra i forhold til kreativitet og hukommelse.DSC_0568Internettet tur/retur

Men jeg er kommet noget efter det, for jeg ELSKER internettet og de muligheder det giver! For eksempel det at åbne en blog ;) Og som så mange andre at kunne holde kontakten med ens venner uanset, hvor de befinder sig.

Men her i vores lejlighed i Berlin har vi ikke internet. De første dage var det nærmest som at have abstinenser og man følte sig fuldstændig afskåret fra omverdenen. Der blev frigivet rigtig meget tid. Som i rigtig meget! Aftenerne er helt anderledes lange. Der er ikke lige pludselig smuttet et par timer med bare at sidde og tjekke på hver sin skærm. Når man så kommer forbi en cafes wi-fi finder man ud af, at der ikke er sket mere, end at det ikke er nogen katastrofe kun at tjekke et par gange om dagen.agtigtagtigt analogAnalogt liv

Her har vi også færre ting. Garderoben er mindre og det får en til at tænke over, hvor meget man behøver. Og hvor vigtigt det er, at det man har fungerer. Da vi heller ikke har TV, er vores guilty pleasure blevet at høre fredagsunderholdningsprogrammet: ’Det vi taler om’ som er et sladderprogram på Radio24/7. Livsstilen er også anderledes. Vi er ikke lige så meget hjemme, men ude næsten hver aften for at opleve byen. Ofte ender vi på en café, restaurant eller i biografen, som selvfølgelig alt sammen er meget billigere end derhjemme, men man føler også det er en del af berlinernes livsstil, at være meget ude. Eller også sidder vi bare på altanen, nyder udsigten og byens stemning og lyde, og taler. Uden at tjekke telefoner imens. Det giver meget mere tilstedeværd.

Jeg får også læst meget mere igen, som jeg gjorde det før internettet ødelagde min hjerne ;)DSC_1134Berlin er i det hele taget mere analog. Og inspirerer til at være det. Man smækker bare lige et skilt op, hvis man har en idé. Sætter en stol ud, hvis solen skinner. Planter blomster der hvor man kan, om det så er det lille bed på fortovet ude foran ens opgang. Går med en flaske (øl) i hånden på gaden, hvis man er tørstig (uden at det signalerer man har et problem). I biografen bliver filmen råbt op, når det er tid til at gå ind, i stedet for en skærm eller lampe der lyser. Man betaler for det meste med kontanter, da det er langt fra alle steder man kan bruge kort. Man får gammeldags nummererede papirbilletter, der bliver revet af en rulle, i stedet for udprintede. Und so weiter… Tingene behøver ikke at være perfekte, for at kunne lade sig gøre. Man får det bedste ud af det, man har.DSC_0194Balancen

Jeg savner virkelig at kunne blogge på daglig basis. Og jeg glæder mig til at se alle de tv-serier, vi har til gode, når vi kommer hjem ;) Men ”med måde er alting godt”. Og som med svigerfamilier og andre kulturer handler det om at tage det bedste fra begge verdener, lære af det og finde sin egen balance. Noget fungerer bare bedst på den gammeldags enkle analog måde, men på andre områder er teknologien jo fantastisk!

Jeg vil prøve at huske og bruge erfaringen fremover. For eksempel skal det virkelig praktiseres med ingen telefonkiggeri under en film. Telefonen skal helt ud af soveværelset (det giver seriøst bedre søvn). Jeg skal have lidt mere styr på afsat nettid. Og så vil jeg være mere bevidst om, at prioritere flere af mine penge på udeliv, oplevelser og mad i stedet for, hvilke ting jeg kan få råd til at købe. Så jeg kan dyrke det mere enkle berlinerliv, også når jeg kommer hjem :)DSC_0555

 

DSC_0481┃håndtrykt plakat købt i Berlin 2011┃

Måske har nogle af jer lagt mærke til, at jeg har nævnt en plan B, måske har I ikke… En plan B ifht. vores boligsituation. Sagen er nemlig den fantastiske… – at vi flytter til Berlin!! Vi har i mange år haft en drøm om at bo en periode i udlandet, og nu er situationen og forholdende således, at det endelig kan lade sig gøre. Fra februar og 4 måneder frem. Imens min mand skal skrive speciale.

Jeg ville egentlig have fortalt det, så snart vi havde lejligheden på plads. Det har vi haft en lille måneds tid, i Friedrichshain med udsigt til TV-tårnet som på plakaten ;) Den sidste tid er bare gået enormt stærkt og nu er der pludselig kun et par uger, til vi flytter. Lørdag d.31. tidligt om morgenen tager vi toget derned. Ih hvor jeg glæder mig! Mildest talt.

Vi er begge vilde med byen (hvem er ikke det), og vi glæder os til at fortabe os i den. Komme i dybden, se det man overser, når man kun er der på kort visit, få nye perspektiver og inspiration. Glæææder mig til at opleve en anden form for tilstedeværd i en fremmed by, når man får en hverdag og har god tid. Jeg blogger selvfølgelig videre dernedefra (det eneste der bekymrer mig er internetforbindelsen), om alt det jeg finder spændende på min nye vej. Så der kommer masser af Berliner-billeder med agtigtagtigt filter!

Jeg håber, I har lyst til at følge med mig på eventyr til Berlin? :)

 

DSC_00292014 var året hvor agtigtagtigt…

…kom tilbage efter en pause på cirka 3 måneder, og hvor jeg blev bekræftet i, at jeg slet ikke kan undvære den og jer

…i den forbindelse skiftede layout

…og skiftede navn fra agtigt til agtigtagtigt

…blev lidt mere “professionel” da jeg kom med i RewardStyle, der indebærer affiliatelinks og dermed en lille provision til mig, når I køber noget af det jeg har spottet via mine links. Tak for det :)

…fortalte lidt om baggrunde og hvordan jeg egentlig har det med, at få taget de der outfitbilleder

fik ny frisure og flettet håret fint hos Aalborgs bedste frisør

flyttede fra Aalborg til Sjælland og derfor fik mulighed for at tage til flere blogevents, og øve mig på at trykke hænder og netværke (selvom jeg godt kan savne Aa-fællesskabsfølelsen med de nordjyske bloggerkollegaer som Camille, Ida og Emma)

…blev en del af Preadly

…lavede et par sponsorerede indlæg som I tog godt imod

…blev valgt af Timedots som den eneste blogger, til at skrive om deres produkter og fik et meget flot vægur i gave

DSC_0109

bloggertanker

Jeg er ikke så god til, at dele personlige tanker med jer, jeg ved det godt. Jeg arbejder på det, men det bliver måske ofte lidt diffust og abstrakt… Jeg har nok bare stor tiltro til, at mine kloge læsere kan læse mellem linjerne ;) Jeg er, som I nok kan regne ud, egentlig et meget privat menneske, så det at blogge offentligt strider faktisk lidt imod min natur. Men det er godt at udfordre sig selv, og for mig er det en kilde til kreativitet, plus at jeg lærer en masse andet af det, men det er næsten et helt indlæg for sig selv.

En blog er under konstant udvikling og selvrevidering. Et stort blog”issue” for mig er, at jeg går i nærmest konstante overvejelser omkring hvor tit, hvor ofte og i hvilken kvalitet jeg får og bør (ifølge mig selv) blogge(t). Det gør mig faktisk rigtig glad, at være kreativ og producere indhold, men det er også et arbejde og kræver kræfter. Jeg svinger imellem min egen standard om at blogge hver dag, allerhelst flere gange om dagen, som jeg har svært ved at leve op til, i den kvalitet jeg ønsker. Og så det at der kan gå flere dage gå uden indlæg, når livet sker og så derefter komme tilbage uden undskyldninger (fx i denne uge hvor jeg havde glemt oplader til min mac, og der bliver ved med at ske uventede ting, som i går hvor vores aftale ude meldte af og vi istedet pludselig selv skulle have gæster og gøre klar – og der derfor pludselig går den ene dag efter den anden uden at jeg får blogget – argh!). Det har jeg enormt svært ved at slutte fred med.

Jeg er en langsom starter, slowmover og tænker mig om lææænge (hvad til eksempelvis blogging angår, på andre områder er jeg megahurtigt ude ;) ). Grundet den førnævnte spekulation og kvalitetskrav ender det sommetider med, at tingene så ikke bliver til noget… Og det er jo en skam. Der var så mange indlæg og ideer jeg havde 2014, som jeg ikke fik ført ud i livet. Det er de indlæg der ikke blev til noget man fortryder. Udover de ideer jeg har i mit indre arkiv, har jeg kigget min billedmappe igennem og jeg har fx smukke fotos liggende af forskelligt dejligt sommermad, et hus i Tåsinge, et “i byen” outfit fra en sommernat i Aa og interiør billeder fra vores gamle lejlighed i Aa. Måske jeg skulle sætte mig for, at få de ikke alt for sommeraktuelle bliver brugt i løbet af januar måned.

I er desværre blevet lidt mere stille herinde, end I tidligere har været, synes jeg… Men hvad jeg kan lure mig til på andre blogs, lader det til at være en generel tendens. Jeg kan sagtens forstå, hvis man ikke lige får lagt en kommentar! Jeg er selv rigtig dårlig til at få det gjort… Men jer der tager jer tid til det, skal virkelig have en kæmpe koloenorm TAK. Det betyder alverden for mig i den anden ende! Det er med til at gøre bloggen levende. Det motiverer mere end I aner. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det er bloggerens ilt og benzin. Jeg kan faktisk slet ikke forestille mig at blogge, hvis kommentarer fra jer ikke var en mulighed. JEG skal så blive bedre til at svare hurtigere. Men hvis I er i tvivl, skal I vide at hver og en altid bliver læst og værdsat <3

Hvad husker I særligt året 2014 på agtigtagtigt for? Hvad var godt? Hvad kunne blive bedre? (meget, men altså, hvis I fx skal nævne det der først falder jer ind)agtigtagtigt

 

i 2015 vil jeg:

Fortsætte med at dele bidder af det, der gør mig glad, som jeg synes er interessant, smukt og inspirerende, i så fin en æstetisk kvalitet som jeg formår. Forsøge at blive mere personlig uden at blive privat. Dele mere kultur med jer. Bestræbe mig for at blogge mindst en gang hver eneste en af de 365 dage i 2015 (gisp og gulp). Måske fortælle jer en hemmelighed eller to om mig selv. Tage jer med på rejse. Svare hurtigere på emails så der kommer lidt fut i sagerne. Være mere professionel. Blive bedre til at holde hvad jeg lover på bloggen.

DSC_0141Tak, tak, tak fordi I læser med ♡

DSC_0100