stil

Page 3

57 articles in category stil / Subscribe
lørdagsdrøm agtigtagtigt.dk1| sweatshirt DKNY 1500,-   2|flet taske PROENZA SCHOULER PS1 10000,-  3| kroko sko TOPSHOP 500,-  4| nederdel RAG & BONE 1600,-

Dette sæt gad jeg godt kunne iføre mig senere idag, hvor jeg skal i Biffen og se Monica Z. Jeg mangler sweatshirts i god kvalitet, og denne med bandana print tilfører noget sort/hvid print på en klassisk måde (og man kan få matchende shorts til, det er pænt!). Nederdelen synes jeg er noget så fin, i to lag, med hvid silkekant og runding forneden. Både sporty og klassisk, og kan anvendes derefter til enten stilletter eller flade slippers. Skoene er da for seje?! Fra Topshop, så de er ikke så dyre, men i krokopræget læder. Jeg synes de er sådan et godt fund, som et alternativ til stilletter, hvis man ikke kan deale med den tynde hæl. Disse har den samme spidse snude, og vil kunne give det lækre bare stykke på vristen, desuden med en meget smuk udskæring, men med den firkantede blok hæl, der gør at man kan gå i dem længe. Tasken er såmænd bare den nyeste udgave af PS1 i læderflet, mmm… lækkert!

Hvad siger I til lørdagsdrømmerierne?

indlægget indeholder affiliatelinks
fredagsdrøm agtigtagtigt.dk1|sort strik RAG & BONE ca 2200,-  2|hvid V-strik RAG & BONE ca 2600,- 3|hvid jakke HELENA BERNHAM før 2000,- nu 880,- 4|nålestribede bukser ASOS før 390,- nu  118,- 5|ruskindsoveralls ASOS før 980,- nu 310,- 6|chelsea støvle i ruskind TOPSHOP 400,-  7|hvid chelsea støvle TOPSHOP 400,- 8|kanvas chelsea støvle TOPSHOP 400,-

Flere genganere, spørgsmål om farvevalg og et lille tema med hvide indslag og diskrete striber idag!

Strikken med den meget dybe v-hals synes jeg er noget af det pæneste. Pæn, pæn, pæn. Spørgsmålet er om den skulle være i sort eller hvid? Den sorte er som sædvanlig nemmest og mest anvendelig, hvorimod den hvide har noget fordums tennistøj over sig, og så er den friskere. Tror den hvide vinder… Og apropos hvid, kunne det være lækkert med en kridhvid forårsfrakke. Gerne halvlang og loose. De der diskrete striber tiltaler mig for tiden, og et par nålestribede bukser kunne være en fin måde at binde det hvide sammen med et par mørke bukser. Jeg har kigget rigtig længe på de ruskindsoveralls fra ASOS, men jeg går lidt ud fra at de ikke vil klæde mig. Nu er de dog sat ned til sølle 300kr, det er altså meget ruskind at få for de penge (elsker ruskind!). Og jeg tænker lidt, at man måske vil kunne klippe det øverste smækstykke af, og så få sig et par lækre ruskindsbukser for meget få penge? Chelsea støvlemodellen med elastik i siden har Topshop lavet i en udgave, hvor man får højden med også, (lidt a la Stella McCartney) og til en meget overkommelig pris. Adélie skriver at de er lette og gode at gå i på trods af højden. Men skulle de være i sort, hvid, kanvas eller ruskind? Det ville virkelig være forårsfriskt med et par i hvid!

Hvad siger I til det?

…jeg selv vil satse på at overallsene kommer tilbage i min størrelse, ønske jeg var god til at kaste lidt flere penge efter kvalitetstrik og overveje om jeg skal gå efter chelsea-støvlen i ruskind eller være mere modig og snuppe dem i hvid…

indlægget indeholder affiliatelinks
fredag agtigtagtigt.dk1|hvid sweatshirt ASOS WHITE 300,-  2|jakke HELMUT LANG ca 3000,-  3|hvid strik MONKI 250,-  4| stribet nederdel WON HUNDRED 700,-  5|støvler WON HUNDRED 1800,-  6|taske BALENCIAGA 7000,-  7|cardigan LALA BERLIN 3400,-

Se nu der, hvordan en nederdel, næsten mage til min plisserede lædernederdel, er stylet – med kort (nemlig!) hvid bluse, ankelstrømper (tror jeg desværre ikke mine ben kan bære, men fint ser det ud…) og høje spidse sko med chunky hæl. Bare ben, høje sko og kort bluse er altså vejen frem til den nederdel.

Ellers trænger jeg til nye friske prints og sort/hvid mønstre! Cardiganen fra Lala Berlin er smuk og meget anvendelig. Nederdelen synes jeg ville være sådan en god og lidt anderledes måde at få striber i garderoben på. Måske er den ikke helt lang nok til mig, men man må forholdsvis let kunne sy noget selv. Vil da lige kigge lidt efter noget stribet stof. Jakken er så vanvittig smuk og en jeg har fået øje på hos Amalie. Men altså, se lige det mønster. Selve jakken er i sweatstof, og så er læderet der i form af kanter. Overvejer kraftigt at se om jeg ikke kan opstøve den, selvom den er fra i vinters. Blusen er som sagt fin med v-hals og runding foran, der er som skabt til den slags nederdele. Kunne godt tænke mig at tilføje en bluse i sådan en slags stof, det giver et meget clean look. Strikken er også en af de gode korte chunky af slagsen, ovenikøbet i bomuld og til en billig penge. Støvlerne tror jeg er af den slags man vil få brugt rigtig meget og de vil også være pæne med bare ben i. Tasken er en mini udgave af Balenciagas city model. Så sød, elsker at den er en tro kopi af en større taske, med cross over remmen, men også med små hanke så man kan holde den på flere måder. Ih den er fin!

 Drømmer I også om sort/hvid print, striber og hvide indslag?

indlægget indeholder affiliatelinks

fredagsdrøm agtigtagtigt.dk

 

Bootcut bukser – nu skal det altså snart leves ud! – igen. Havde et par sorte i stretch med pressefold, som jeg gik rigtig meget med i midthalvfemserne, fundet i en genbrug selvfølgelig ;) Jeg bryder mig ikke så meget om snittet i jeans (medmindre de er sorte, så går det), det ser næsten for hippie agtigt ud på den dårlige måde. De skal helst være sorte og stylet rigtigt, så kan de faktisk give meget klasse til et outfit. Selvom stoffet godt kan se lidt billigt ud på de her, så er de umiddelbart det bedste bud (til mig selv), som jeg har kunne finde. De går heller ikke så meget ud forneden, som andre bootcut bukser, så de er en lidt blid opstart.

Sandalerne er mit højeste ønske lige nu og har været det de sidste par måneder. Jeg er jo bidt af en gal Balenciaga Giant, så selvfølgelig ville det være en drøm, med et par sandaler der matcher. Ikke fordi de ligefrem er årstids højaktuelle, men vinterjakker og sandaler er noget jeg altid er for sent ude med, og først får styr på, sidst på sæsonen. Denne vinter var jeg i god tid med overtøjet, og det var virkelig så dejligt. Så det kunne jeg godt tænke mig at være med sandaler også inden sommerens komme. Desuden har disse jo sådan set stået på ønskelisten i årevis, først i den høje model og sidste år kom de så i den flade, som jeg helt sikkert vil få brugt meget mere. Måske det skal være det ufornuftige “penge tilbage i skat køb”…

Jakken fra Monki, som jeg har set hos Nouvelle og efterfølgende mærket på i butik. Den har en smuk lang silhuet. Lang og let. God nu som en indendørs blazer, og senere som udendørs jakke.

Jeg har faktisk ikke rigtig nogen sweatshirt med print. Måske fordi jeg  endnu ikke har fundet den rigtige tekst, jeg kunne lide. For selve det grafiske element synes jeg er så lækkert. Men det her, Stargirl Tech, siger mig noget. Det lyder både poetisk og drømmende, men også moderne og urbant. Måske lidt en blanding af de verdner jeg selv føler, jeg færdes i ;)

Og så en evig pæn Proenza Schouler PS1 taske… Kvaliteten og praktikken er jo formidabel – er så glad for min lille pouch. Men en medium eller large størrelse med hank, tilfører ligesom noget seriøst til et look.

Drømmer I med på noget af dette?

indlægget indeholder affiliatelinks
forårsificer agtigtagtigt.dk copy┃1|sweatshirt top med struktur H&M 249,-┃2|smockkjole med net indsatser ASOS 279,-┃3|meleret dobbeltradet blazer H&M 499,-┃4|maxikjole med stjerneprint & OTHER STORIES 680,-┃5|hvide sandaler RIVER ISLAND 538,-┃6|sorte sandaler med perforeret læder detalje VAGABOND 636,-┃7|lysegrå jakke med hætte & OTHER STORIES 1150,-┃8|crossbody wallet taske PROENZA SCHOULER ca 5000,-┃9|hvid lædernederdel ASOS 733,-

Efter weekenden på Samsø hvor jeg havde taget for varmt tøj med til det dejlige forårsvejr, har jeg virkelig lyst til at være mere forårs-agtig i min beklædning fra nu af. Jeg vil forsøge at “forårsificere” det jeg vælger at tage på, vha det jeg i forvejen ejer, ved at: bruge flere lette, luftige materialer og silhuetter. Fyldige nederdele og løse kjoler passer bare bedre til solskin og milde vinde. At bruge mere hvid og grå enten som indslag eller tone i tone. I hvert fald har jeg lyst til, at vælge det hvide eller grå oftere frem for kun sort, for at få et mere friskt forårs udtryk. Kig til ankler er en god overgang til de bare sommerben. Det kan være et par bukser der stumper med fødderne i loafers eller slippers. Eller, mere modigt (eller bare mere koldt) bare ben i en lang kjole eller nederdel til støvler eller lukkede sko. En ting jeg altid har elsket er strømpebukser i sandaler. Synes både det ser cool ud, og så kommer man hurtigere igang med at få brugt sandalerne. Synes dog det fungerer bedst i nogle med en god kraftig hæl eller plateau. Det er også dejligt at få skiftet vinterhammen i form af de virkelig varme og tillukkede vinterfrakker. Jeg har et par stykker mere lette og luftige jakker og frakker der hænger og venter på mig. Og så skal min hvide Chanel taske frem igen og ud af sit vinterhi. Det er ligesom om man ikke er ligeså nervøs for at den bliver beskidt i mildere vejr.

Det er et par af de småændringer, jeg vil fokusere på for at føle mig lidt mere forårsklar. Har I andre forslag?

Man kan også hente inspiration i dette indlæg, der gik den anden vej rundt i overgangen fra sommer til efterår. Men det er lidt de samme ting man kan benytte sig af, når man ikke er helt sikker på hvor koldt eller varmt vejret arter sig.

indlægget indeholder affiliatelinks

fredagsdrøm agtigtagtigtVelkommen forår, velkommen en mere bohemet stil! Jeg er helt vild med den alt for fine quiltede jakke fra Ganni. Den perfekte forårsjakke. Og så er der de der løse kjoler, man aldrig kan få for mange af, denne her i luksus silke og med flæse kant. Ruskindsbukser har jeg løbende været på udkig efter, efter jeg sled et par op fra S2A, det er så lækkert at de er helt matte ifht læder. Og så til mokkasinerne! Fra Isabel Marant der hver sæson designer et eller andet stykke fodtøj, som jeg bare falder for. Disse er så specielle, skæve og søde, at jeg bare ikke kan stå for dem. Ville være så skønne sammen med jakken, at gå foråret i møde med.

Kan I lide noget af det?

…lige nu er jeg på vej til Samsø, hvor vi skal være i sommerhus sammen med gode venner i weekenden. Bliver simpelthen så dejligt! Jeg har planlagt et par indlæg til lørdag og søndag. Tak for alle jeres fine kommentarer, det kan godt være jeg først når at følge op på dem på mandag. Men læst og værdsat er de. Rigtig god weekend!

indlægget indeholder affiliate link

sporty striber agtigtagtigt.dk┃1. kjole T BY ALEXANDER WANG  || 2. strik T BY ALEXANDER WANG || 3. silkekjoler 5PREVIEW || 4. lædershorts ACNE || 5. sweat kjole ACNE || 6. t-shirt T BY ALEXANDER WANG  || 7. bluse H&M || 8. sweat shorts ACNE || 9. silkeskjorte FWSS || 10. sweat bukser MAISON SCOTCH

En af de ting jeg er optaget af, gerne at ville tilføje til min garderobe hurtigst muligt, for at gøre den mere forårsfrisk og sommerklar er sporty striber. De baseball inspirerede, hvor der kun er brugt en enkelt kant eller to (eller tre). Synes de har en særlig lethed over sig og jeg er vild med den elegante og afslappede måde, hvorpå de tilfører noget sporty. Det er så raffineret og grafisk med en enkelt kant, og langt mere underspillet end striber all over. Og det er nemt at style kontrastfyldt, sat til noget mere feminint og råt, som en t-shirt til en blondenederdel, ligesom på billedet (der er fra Zara). Den kombination er jeg helt vild med! Det skal udleves hurtigst muligt med denne nederdel, når jeg finder en lignende t-shirt.

Jeg har samlet, det jeg synes, er de bedste bud i forskellige modeller, stilarter og prisklasser. Der mangler noget mere billigt, men det var ikke rigtig til at finde online. Jeg har dog set et par ting i H&Ms herre og sportsafdelinger, så der kan man kigge. Jeg selv er især vild med t-shirtkjolen fra Wang, så den vil jeg først og fremmest gå efter.

Ih bliver selv helt opfrisket og inspireret af at se på collagen – er det ikke bare forårslækkert?

fredagsdrøm agtigtagtigt…som min søster sagde, da jeg fortalte, at jeg ville genåbne bloggen :) Og ja, det kan vi nemlig! Jeg holder fast i dette fredags indslag, for så har jeg en undskyldning for skamløst at fremvise ønsker ;) Uden nødvendigvis at skulle forsvare, men blot svælge i lidt smukke sager der kan inspirere… Og lege med sammensætninger. Det passer også godt til den generelle fredagsstemning.

Jeg har længe haft kig på denne kimono. Synes den er meget smuk og tilfører noget feminint på en tung måde. Noget lidt mørkt og mystisk… Loafersne passer vanvittigt godt til kimonoen! De er skåret meget raffineret og specielt. En voluminøs nederdel i lækkert struktureret jersey, der rigtig kan svinge i en overflod af stof, med en rå kant der lige får den lidt ned på jorden. Og så er jeg stadig besat af Balenciga med giant hardware. Ville meget gerne tilføre en city taske med den gamle giant i størrelse 22, der ikke bliver lavet mere (ligesom på min clutch). Virker som den perfekte hverdagstaske størrelse med både hanke og skulderrem. Åh altså…

Drømmer I med på noget af dette?

fredag agtigtagtigt.dk3 ting min garderobe savner og som ville være dejligt at hoppe i idag. Lige tilsat en bluse, personlige smykker og en lækker taske – og så bare ud i fredagen!

En

er jeg sådan set altid på udkig efter. Det bedste er at finde dem brugt, men model størrelse og pris er ikke faldet i hak, siden jeg fandt min persianer, så det er ikke lykkedes mig at finde en erstatning den vej rundt endnu. Denne her er i fake fur og det kunne være et kompromis. Jeg kan godt lide modellen med lommer og krave. Prisen er også til at komme i nærheden af…

De der

som Camille har designet for Minus er bare lige mig! Og de skal helt sikkert lande i min garderobe. Med elastisk i siden så pasformen er perfekt…

Og så går jeg stadig og savner et par

til hverdag. HELT sorte, sål og det hele. Er ikke så meget inde i det der Nike sneakers marked, men de her synes jeg er pæne i den sorte udgave. Med den kraftige sål, der giver lidt jordforbindelse. Ville elske at sætte dem til pelsen, som er en kontrast jeg har yndet at dyrke siden mit første par sneakers…

Er det ikke bare 3 gode ting, også sammen?

fredag-agtigtagtigt.dk_

Ting fra gamle sæsoner har alle dage haft en velkommen plads her på bloggen, der er noget, som ikke bare lige mister nyhedens interesse. Som foreksempel

  • strikken med flet

fra Stine Goya. Den er stadig det smukkeste alternativ til kabelstrik, det er så godt tænkt med fletten der snor sig foran og op langs skuldrene, og der er ikke siden kommet alternativer, der er lige så smukke synes jeg. Drømte også om den sidste efterår, må holde øje om den skulle dukke op på Trendsales… Og

fra Line&Jo med ægget der kan åbnes, har sådan en god størrelse som hverdagshalskæde i ægte sølv, der bare kan “hænge der”, men med et vedhæng der alligevel fylder lidt. Den har jeg også ønsket mig i årevis, kan ikke rigtig finde andre halskæder med samme størrelse vedhæng jeg kan lide. Har I set andre?

har jeg set hos Marie, så dem kan jeg ikke tage æren for selv at have spottet, men gad vide om det ikke skal være mine knælange støvler? De er nemlig i stræk, det er altså genialt! Så kan vi alle passe dem over skankerne… Og med en hælhøjde der er til at gå i. Overvejer dem seriøst.

er fra Topshop, med både pony og python effekt. Og i ægte læder. Smuk. H&M gør det godt med deres tasker for tiden, denne lille

er da fin i ægte læder, med python effekt, i box facon, med små flet tassels og til kun 399,- (husk stadig 0560 koden der giver -25%), det er altså i orden.

  • Er der noget af dette I drømmer med om?

{indlægget er delvist sponsoreret af Trendsales}