smykker

Page 7

70 articles in category smykker / Subscribe

Jeg så lige denne halskæde på Weekdays hjemmmeside. Den er meget cool synes jeg. Gad vide hvor stor den er…? Jeg er glad for min quartshalskæde fra Fashionology, men den er meget stor og tung. Kunne godt tænke mig en lidt mindre i samme look, synes det er flot med de rå sten, hvor man kan se selve strukturen i stenen. Den her er anderledes fordi den er sort, og måske alligevel lidt gennemsigtig. Koster 80kr. Ved ikke om den mon er kommet i butikkerne…?

…over denne ring. Normalt falder jeg kun for sølvsmykker, men jeg synes stenen er flot på denne. Og man vil sagtens kunne bruge den sammen med sine sølvsmykker pga det grå. Især om sommeren er det hyggeligt at gå lidt amok i de mere kreative, kunstneriske og store smykker i naturmaterialer. Fra Topshop til 118,-

Jeg har længe været vild med Ugo Cacciatoris smykker. Mørke, middelalderlige og nærmest lidt gotiske, men rigtig gode at sætte sammen med mere rockede eller enkle smykker. Prøv lige at se de små sure ugler! Ha ha… de er da for skønne (: Smykkerne kan købes online hos Farfetch

agtigt.wordpress.com

Jeg har købt en ny halskæde. Denne laban fra Line&Jo (jeg kan ikke lige finde ud af hvad den hedder, eller hvor den er til salg?). Jeg fik den, helt ny og ubrugt, til en tredjedel af nypris på Trendsales. Imens min anden Line&Jo miss Nodellia halskæde med frynser er til reparation, har jeg savnet en hverdagshalskæde. Frynsehalskæden har jeg haft på nærmest dagligt, siden jeg købte den for et par år siden, på nær lige de dage hvor humøret er til en større sag. Jeg kan godt lide lige at have en lidt personlig halskæde på, der alligevel bare er der. Og de dage hvor det bare er grå t-shirt, er det ved hjælp af smykker, at det nemt kan blive en smule mere interessant og personligt. Jeg håber jeg bliver lige så glad for denne – den er lidt stor og pudsig. Men i den lækre rhodinering som mine ringe, og med  qvilt effekt på låget. Og så kan den åbnes, det synes jeg er så hyggeligt, selvom jeg ikke lige har noget i, men bare tanken om det…

Fandt lige et billede hvor man kan se den på en af Line&Jo’s medarbejdere (der selvfølgelig har en forrygende samling – tjek lige armbåndene! )

Er det ikke smukt? Stort, upraktisk og dyrt, men jeg synes bare lige jeg måtte vise dette armbånd. Elsker at Line&Jo formår at være så art deco inspirerede på en moderne måde. Kan købes her hvis nogen ikke ved hvad de skal bruge 7500,- på

Hvis du I DAG følger Fashionology på twitter (eller facebook) og følger anvisningen, får du tilsendt en kode på twitter med -15% som gælder i 1 år. Jeg er helt vild med de nyeste quarts smykker, de har fået hjem. Ringen og halskæden, jeg viser, er så smukke i al deres enkelthed , og de har en lethed over sig, selvom de også er rå. De to vil jeg helt klart bestille når jeg får koden. Det vil være en god fornyelse i smykkerne her til foråret, fordi de er hvide. Jeg har en quartshalskæde, derfra i forvejen, men den er meget stor, og derfor lidt svær at få brugt. Denne her er finere i det, og indsatsen -det gælder også ringen, er ægte sølv. Kan ikke vente med at få købt dem!

 Oxideret er en forholdsvis ny dansk netshop, som er god til at udvælge lidt men godt og til rimelige penge. Man fornemmer virkelig at tingene er håndplukket til butikken. Her er nogle af mine favoritter derfra:

Det her er jo den vildeste læderjakke! Med så mange lækre detaljer, og den kan sættes på mange måder. Fra bARBARA i gONGINI i den dyre ende til 5500,-

Man får, som jeg har skrevet om før, meget print for pengene hos Gestuz. Tank til 300,-

Jeg mangler så meget et par sorte jeans. De her fra FiveUnits, deres nyeste model – Sharin, er et rigtig godt bud. Højtaljede og med masser af stretch. Til 700,-

Igen et pænt print. Something Else Love taske i kraftig bomuld til 400,-

Jeg har halskæden, der matcher dette armbånd fra Sowat, og jeg har længe ønsket mig armbåndet der passer til. Synes stadig det er så fint. På udsalg til 400,-

SÅ pæne oxiderede grenarmbånd i sterling sølv til 290,- Det synes jeg er meget rimeligt for et armbånd i ægte sølv! Og de vil være så gode at sætte sammen med andre tynde armbånd – jeg går feks. med nogle blandede i sølv og sort læder fra Line&Jo, Julie Sandlau og Samer, hvor de vil passe rigtig godt ind. Det må jeg simpelthen få købt!

Denne her sten er så flot! Made Her Think Spike sølv ring til 400,-

…udover den lækre netshop, kan jeg også anbefale at følge med i Oxiderets blog hvor der dukker fine billeder op, som feks dette af en af Camillas yndlingshalskæder