smykker

Page 3

70 articles in category smykker / Subscribe

Jeg er fuldstændig betaget af og imponeret over den nye cascade kollektion fra Maria Black! Den gør mit art deco hjerte så glad. Man kan snildt drømme sig tilbage til 20’ernes Paris og filmen Metropolis ved at se på disse smykker. Tilsat en del mild 80’er punk. Smuk kombination.

Halskæderne er nok de mest rendyrkede art deco. Spændende vedhæng der ligger sig fladt pga kæden der er sat fast i begge sider, så dingler det ikke på samme måde. Det er svært at finde pæne og ikke irriterende vedhæng på halskæder synes jeg, men disse er vildt smukke, og til at gå på opdagelse i. Min mand associerede til hjelme da han så dem. Jeg tænker på bygninger.

Armbåndene der er lidt anderledes i formen med åbningen i midten og dekoration på hver spids. Og så den fine detalje med kæden, der vil falde henover armen eller hånden. Kan rigtig godt lide kædedetaljer.

De to i midten ovenover armbåndende er ear cuffs. Dejligt, så kan os uden huller i ørerne også være med på lidt øredekoration. Jeg kan godt lide at de er lange og smalle, og på den måde vil lægge sig langs øret.

Maria Black har overgået sig selv efter succesen med monocle ringene til yderledene og skabt nye der er endnu mere smukke og interessante – de to i midten er simpelthen de fineste yderledsringe jeg har set! Pænt også med to på samme finger der vender hver sin vej. Sådan en (eller to) bliver jeg nok nødt til at anskaffe mig på et tidspunkt.

Det på collagen er blot den del af  kollektionen jeg har valgt ud, fordi det er det jeg er mest vild med. Suk…

Oxideret har fået det meste hjem.

Applaus herfra mig skal lyde til Maria Black!

Mellem alle farverne, mønstrene og frynserne fangede mit øje denne korte sølv halskæde fra H&Ms FAA kollektion. Synes den er smuk. Den har lidt, okay meget lidt måske, samme udtryk som Georg Jensens grape ring…

Jeg skal ikke gå ned på korte choker  /  statementagtige  sølvhalskæder da! Nu er jeg vist også dækket ind på det punkt;)

TILFØJELSE: Nu kom den igen på webbutikken. Hvis den melder udsolgt, så prøv igen næste dag, ofte kommer det udsolgte igen;)

Da min pengepung slet ikke kan følge med alle mine Line&Jo ønsker, var jeg nærmest lettet over at mange af deres nye ting indeholdt biller, skarabæer og væddere – den slags er jeg nemlig ikke til! Så jeg kunne spare mig nogle nye ønsker;) Men så lancerer de disse, der er inspireret af skibsbyggeri. Ååh! De taler jo direkte til mit industri-romantiske hjerte… Og er lige det jeg elsker ved Line&Jos design – rå, og i virkeligheden grove detaljer, udført fint og feminint. Art deco agtigt på en moderne måde. Strukturfornemmelser i hårdt metal. Grafisk enkelhed og detaljerigdom på én gang. Og jeg kunne blive ved…

Umiddelbart ser det ud til, at det kun er Befashionable der har fået disse hjem indtil videre.

Disse smykker har jeg på mig hver dag for tiden. Jeg kan godt lide, at have en base eller ramme af smykker, uberørt af hvilken beklædning jeg har på. Det er der er noget trygt, genkendeligt og personligt ved… Bunken af faste smykker, er blevet skiftet lidt ud gennem årene, men på den måde, bliver de forbundet med forskellige perioder.

Nogle af dem har jeg selv købt, andre har jeg fået, eller købt for penge jeg har fået. Jeg investerer som regel i smykker, hvis jeg får personlige pengegaver, for det hjælper mig til at markere og huske tanken der lå bag…

Nr 2 ring fra venstre, den flade skjoldring, købte jeg af penge fra min far, som en “præmie” for en præstation;) Så husker jeg med den, de ord der fulgte med fra ham. Den symboliserer for mig det at kæmpe for noget.

Den helt store ved siden af den købte jeg af penge, fra min svigermor, som en sponsorgave, fordi hun syntes jeg er dygtig til at blogge he he:) Så sødt og støttende! Så den markerer blogging-æraen i mit liv.

Samer armbåndet har jeg fået af min mand hjerte hjerte <3

Sølvarmbåndet af mine svigerforældre til en bryllupsdag. Det er ekstra lækkert fordi det er ovalt, og runder indvendig (man kan se bedre hvad jeg mener her).

Udover dem på billedet har jeg jo også altid snorarmbåndet med diamant (købt af penge fra min farmor, der delte ud til alle sine børnebørn) fra Line&Jo på.

Og selvfølgelig evigt og altid min vielsesring! Den tager jeg aldrig af. Min vielsesring af titanium er meget enkel, så jeg kan “forme” den lidt, ved at sætte andre ringe sammen med den. I øjeblikket har jeg en smal Line&Jo ring med takker på ved siden af den. Som jeg nævnte i dette indlæg, har jeg længe været på udkig efter den industrielle ring, og nu har jeg ENDELIG opstøvet den online. Den skal være mit næste køb til at sidde sammen med min vielsesring. Dens robusthed passer godt på vores forhold:)

…idag med koden valentine12.

Det jeg godt kan lide ved Fashionology er, at man får et rigtigt smykke i sterlingsølv, men til rimelige priser. Tingene er i fin kvalitet, er min erfaring. På collagen er dem fra hjemmesiden jeg bedst kan lide (priserne tilføjet før rabatten er fratrukket).

Ringen med quarts stenen (357kr) har jeg, og den er bare så fin. Synes det er skønt med en rå og upoleret hvid sten, som på èn gang har en lethed og en tyngde over sig.

Halskæden med sort quarts (223kr) minder om den jeg har fra Weekday, som jeg er ret glad for og ofte bruger. Det er rart med en halskæde med et sort vedhæng, hvis man feks har en lidt romantisk bluse på og behøver lidt modvægt. Denne her er bare i en bedre kvalitet, end min, med sølvindfatning. Så den ville jeg gå efter hvis jeg ikke allerede havde.

Halskæden (194kr) og armbåndet (97kr) med de sorte trækugler kunne være skønne til sommer, hvor man godt kan få lyst til lidt større og mere naturlige smykker, og der er disse fine fordi de stadig er enkle og sorte.

Ringen med den store sorte sten (357kr), kan jeg ikke helt gennemskue HVOR stor er, men den er ret cool i al sin enkelhed med èn kæmpe sort rund glat sten. Det er den jeg selv er mest hooked på!

Så er der også et bud på en fjerring (223kr) i sølv.

Og en hel enkel glat sølvring (335kr), måske til at fylde op med, på tommelfingeren feks.

Hvilket et smykke kan I bedst lide?

Fandt denne hair cuff i H&M til 25kr. Og den er i sølv! Jaah! Jeg fik aldrig taget mig sammen til at bestille den fra Nelly, og det har ærgret mig siden, for det er altså pænt. Men denne er også rigtig fin, selvom den ikke lukker hele vejen rundt, og så er den jo en del billigere. Den var der også i guld, og der var mange tilbage, så tror lige de har fået dem hjem. Nu er det tip givet videre (:

choker fra H&M // halskæde fra MARIA BLACK (gave)

Jeg skal lige vænne mig til chokeren som en anden måde at bære et halssmykke på, så idag tog jeg MBJ halskæden under så jeg også fik noget med lidt længde. Synes egentlig de er fine til hinanden…

I pakken fra Topshop var denne halskæde som jeg første gang skrev om her. Den er fantastisk i kvaliteten til prisen! Sat ned med 50%. Perfekt i længden, er ikke til at det sidder for langt oppe ved halsen. Gennemarbejdet med mange fine detaljer, og lidt anderledes end de fleste andre statement halskæder…

Bliver så god at bruge på en hverdag til en almindelig enkel grå sweatshirt eller strik. Men selvfølgelig går den også til en enkel sort kjole og høje sko. Den bliver jeg glad for (:

…dette (efterhånden ret ombloggede) armbånd.

Jeg tænkte egentlig at det skulle være med den grå snor, men måske skulle jeg alligevel snuppe det i sort? Det passer måske bedre til mig… Istedet for den grå der vil blende ind på min blege arm, så vil den sorte fremstå tydeligere, og snoren vil fungere mere som en “ramme” omkring diamanten.

Hvad synes I? Grå eller sort?

Idag har jeg været til frisøren, så dejligt! Jeg bruger den cooleste salon her i Aa, der også er øko. Salonen er meget stilren og gennemført, så man får en lækker helhedsoplevelse. Dejligt når den slags kan kombineres…

I disken ved kassen lå nogle ret pæne smykker, jeg ikke før har set. Jeg noterede mig navnet Pernille Corydon, og gik hjem og søgte. Det var især disse ringe jeg faldt for. Men der er fx også nogle meget fine, enkle små kugleøreringe. Det bedste er priserne. 3-400,- stk ligger disse ringe på. Og det er selvfølgelig sterlingsølv. Desuden har de en lækker rå mørk oxydering, og de passer dermed ret godt til de smykkker, jeg ellers har. Jeg fandt frem til denne online forhandler, der umiddelbart ser ud til at have det største udvalg, og har taget de gode ting hjem.

Nu skal jeg snart trodse stormen og hente min mor på stationen. Så når jeg forhåbentlig at vende tilbage senere med “om fredagen må man godt drømme”…