skønhed

Page 4

34 articles in category skønhed / Subscribe

Det er virkelig farligt at få smag for Chanel make-up! Det er det alt for dyrt til… Men min lokale Matas havde noget oprydningsudsalg, hvor de solgte diverse ting for spotpriser. Så jeg benyttede lejligheden til at få noget über luksus med hjem til en billig penge. En blush som jeg alligevel manglede. Selvfølgelig i den lækreste indpakning. Det er det der er “problemet” med Chanel sager. Det er bare så gennemført lækkert, at man bliver fuldstændig forført. Alene fornemmelsen af at kunne hive den lille blush æske op af tasken og ud af velourposen, er en lille fornøjelse hver gang… Jeg købte også en bodylotion der dufter vidunderligt, – og som vil pynte fint på min toilethylde;) Begge dele til 100kr stykket.

Igår da jeg troede, jeg var på vej tilbage til civilisationen, nåede jeg også at tage neglelak på. Jeg tog “Tonight was a fairytale” på, bare i ét lag. Så bliver den ikke lige så glimmermættet, som når jeg giver den to lag, men bare rigtig diskret og fin. En fin røget lysegrå bundfarve, og så store og små glimmerstykker der lander tilfældigt ovenpå… Glimmer på en mere stille måde.

Jeg har aldrig fundet den helt rigtige hudpleje. Jeg synes det er vildt svært at hitte rede i alle de forskellige mærker, og produkter der alle kan noget forskelligt. Man kan hurtigt bruge rigtig mange penge på noget, der måske alligevel ikke er det helt rigtige til ens hud. Det sidste stykke tid har jeg brugt en dagcreme fra Tromborg, og den har været udmærket, men ikke ligefrem ekseptionel god…

Jeg vil meget gerne have rene og allerhelst økologiske produkter, men de skal selvfølgelig også virke. Så hvis økologi og teknologi kan kombineres må det være det optimale. Og hvis indpakningen og fornemmelsen af produktet så også er lækkert, gør det ikke spor.

Jeg har haft denne her creme fra Amazing Space på prøve en uges tid og den virker virkelig god! Helt mild og nærmest silkematagtig i konsistensen. Alligevel giver den en følelse af at give nok fugt, til trods for at den er så mild. Den er utrolig drøj. Og den dufter dejligt! Synes allerede min hud er blevet lidt pænere… Den kan også bruges på øjnene – helt perfekt da jeg også manglede en øjencreme, men så kunne nøjes med i første omgang, at investere i et produkt da de er lidt dyre. Den blev iøvrigt kåret til årets ansigtsprodukt i 2010 ved Danish Beaty Award.

Det er et cosmeceutisk produkt og det har vist noget med effektiviteten/resultaterne (?) af et produkt at gøre. Jeg har som sagt ikke så meget forstand på det, men jeg kan rigtig godt lide helhedstanken bag Amazing Space. At det netop er teknologi og natur i et samspil. Men også at man skal kombinere det med det indvortes – vitaminer, sund kost osv. Og så er Laura Bonné der står bag, en levende reklame for sit eget koncept. Hun har den smukkeste hud og udstråling!

Det er dejligt produkterne nu kan fås her i byen. Jeg har længe haft lyst til at prøve dem, og jeg håber jeg nu har fundet en serie der vil fungere for mig. Der er flere af de andre produkter jeg godt kunne tænke mig at supplere med hen ad vejen, bla en helt vidunderlig natcreme jeg også har haft på prøve den sidste uges tid.

PS: Indpakningen er jo også vildt fin. Æsken har en nærmest fløjlsagtig overflade… Mønsteret stammer fra den plante der er hovedingrediensen til serien, INCA INCHI olien.

Igår bar jeg denne fine Chanel pose med hjem, med lidt forskelligt i:

   I æsken var en rigtig fin stor ‘Chanel Parfums’ make-up taske, der også kan bruges som clutch.

Med den klassiske Chanel No 5 flakon indgraveret på bagsiden,

og de typiske gennemførste Chanel detaljer – logoet på lynlåsene

En koralfarvet Rouge Coco læbestift

En Chanel No5 Eau De Toilette. En lille stofpose. Og en Chanel No5 Eau De Parfum duftprøve formet som den rigtige flakon bare i mini, mini.

“A drop of No5, and nothing else”

Alt dette for 455,- Et ret godt tilbud, som Chanel parfumeafdelingen i Salling havde. Når man tænker på hvad tingene koster hver for sig, det er vel parfumens pris alene…

Huset/mærket Chanel er et af de få, hvis ikke det eneste, hvor jeg er decideret fascineret af selve mærket eller brandet. Historien bag, æstetikken, logoet, kvaliteten, fornemmelsen, grafikken, indpakningen etc. At det er så 100% gennemført kan jeg slet ikke stå for!