ønsker

Page 2

377 articles in category ønsker / Subscribe

silkekjole 799,- | strikket silketop 499,- | jakke i silkeblanding 999,- | flæsebukser i silkeblanding 799,-

Imorgen slipper H&M deres Conscious Exclusive kollektion! En kollektion af bæredygtige, økologiske og genanvendte materialer. Den er som altid romantisk i udtrykket med mange kjoler i pastelfarver. Men der er heldigvis også lidt i sort ;)

Mine fire favoritter ser I ovenover. Især silkekjolen er jeg forelsket i! Men desværre går størrelserne kun op til 42, jeg bruger 44 hos H&M, så den kan jeg vist desværre godt droppe…øv. Var ellers på udkig efter præcis sådan en slipkjole til sommeren, og denne er virkelig fin i silke og med asymmetrisk kant. Så overvejer jeg til gengæld den strikkede bluse, med de utrolig smukke ærmer. Men der står den er mørkeblå, selvom den grangiveligt ser sort ud, som den er afbilledet. Det samme gælder for jakken og bukserne. En skam altså… Synes de ville stå noget skarpere i sort.

Sidste år var jeg ret vild med (det sorte) tilbehøret og købte nedenstående. Især skoene er vidunderligt fantastiske med en stor origami sløjfe i fed silke og sål i økologisk læder! Elsker dem <3 Glæder mig til, at jeg snart kan begynde at bruge dem igen.

Nærmere beskrivelse af kollektionen sidste år og det jeg købte kan I læse HER

I kan se øreringene på HER

Og et outfit med skoene HER

1|nederdel TIBI 2|kashmir bluse H&M PREMIUM QUALITY 3|neglelak CHANEL METAMORPHORSIS 4|taske PROENZA SHOULER (ANDRE PS1 UDGAVER) 5|parfume CHANEL NR5 L’EAU 6|sko DIOR J’ADIOR BALLERINAER

Åh for tiden drømmer jeg om lidt mere klassiske sager, så som struttende midi nederdele, enkle sorte kashmirtrøjer, flade spidse sko, en frisk parfume, nyt på neglene og en sort/hvid taske…

Den der nederdel fra TIBI er den ultimative sorte midi nederdel! Har jeg fundet ud af. Den er i silke, med læg foran og bagpå, med lommer (jaaa elsker nederdele og kjoler med lommer) og i den helt rigtige længde. Og så fylder den så flot! Feminin og klassisk. Kashmirtrøjer er dejlige lige nu og jeg ejer faktisk ikke en (der ikke har rullekrave) i sort. Jeg er ret vild med hele J’adior skolinjen fra …Dior (tydeligvis ;)).  Det sort/hvide bånd med tekst er lige mig. Især ballerinaerne synes jeg er utrolig fine og anvendelige. Her om foråret får jeg også sådan en trang til, at der skal ske lidt nyt på beauty fronten. En ny duft kunne være dejligt. Chanel har lanceret den ikoniske Nº5 i en lettere udgave, der har fået tilføjet et L’EAU. Og deres ny Top Coat ‘Metamorphosis’ er jeg spændt på at se (den kommer vist i de danske butikker til maj). Den skulle give et dybere gråsort skær til den farve man putter under. Lyder som en spændende (men måske knap så forårs-agtig) effekt. Ja, og så tænker jeg stadig på den der Wood Block Jacquard udgave af en Proenza Schouler PS1 taske med sort/hvidt stof. Den er fra et par år tilbage, så den skulle købes brugt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en mønstret sort/hvid taske her til om foråret og sommeren, og denne her er bare så pæn, synes jeg.

En feminin og lidt klassisk sort/hvid forårsstil – hvad tænker I om det?

1|blazer MALENE BIRGER 2|strikbukser MALENE BIRGER 3|taske MALENE BIRGER 4|støvler CHLOE

En fredagsdrøm i forårshumør. Lysere nuancer, lettere materialer, diskret mønster og afslappet elegance.

 Blazeren er jo så flot! Hvid, dobbeltradet med sorte knapper, klassisk men cool. Elsker strikbukser og bukser med svaj, her bliver det kombineret på flotteste vis. Synes det frisker op om foråret med en mønstret taske. Er blevet lidt lun på sådan en med den arabiske rose fra Malene Birger. Både klassisk, men også med boheme vibes. Susanna støvlerne fra Chloé er et af mine top 5 bedste køb nogensinde, og jeg synes det kunne være så fint med et lyst par til den lyse årstid. Disse er ekstra smukke i slangeskind.

Drømmer I også om et lyst elegant forårslook?

1|Bomuldskjole 2|Top i silke 3|Repsvævet bluse i silkemix 4|Repsvævet bukser i silkemix 5|Fintstrikkede bukser 6|Hårbånd i læder 7|Bluse med blonder og krave 8|Leggings med smock og ekstra lange ben 9|Slip in-loafers med elastik

I går aftes kl 21:30 viste H&M deres Studio kollektion live fra Paris og jeg sad troligt og så med. Og det var simpelthen så fint lavet! God stemning, fin kameraføring, kig backstage og med et “love” tema spillede skønne gamle og klassiske kærlighedssange, så man rigtig kom i forår/sommer kærlighedsstemning. Man kan se filmen her. Efterfølgende blev kollektionen sat til salg online. See now, buy now.

Jeg har ofte skrevet om H&Ms Studio kollektioner, og senest købt frakken og denne silkenederdel. Kvaliteten er nemlig god. De smugkig der har været på denne kollektion tiltalte mig umiddelbart også, da det var sort/hvidt, enkelt og romantisk med sporty detaljer. Alt det gode til en fin sommerstil!

Min favorit er først og fremmest kjolen med flæser, biser og blondekanter. Elsker den slags romantiske sommerkjoler! Den, læderbåndet i håret og loafersne med elastik på fødderne, så er man sommerklar! Evt. leggingsene med smock i siderne under indtil det bliver varmt nok uden. Alt det stribede er også bare så skønt. Kigger man efter, er der “LOVE” vævet ind i mønsteret <3 Den sorte skjorte åbnede showet, og er også bare smuk. Kollektionen henter inspiration fra bla. ballettens verden, hvilket jeg synes man bla. fornemmer i de bløde fintstrikkede bukser, som har den der helt simple afslappede “wellness” følelse over sig (altså jeg tænker post ballettræning som i Black Swan ;).

Jeg føler mig så inspireret og klar til at fokusere på forår og sommerstil nu :)

1|bredstribet skjorte 2|vide stribede bukser 3|slip-in kjole med top 4|trøje med flæser 5|tunika i kashmir 6|asymmetrisk ternet kjole 7|flæsenederdel 8|top med blonde 9|top med blonde 10|ribstrikket flæsetrøje 11|lang flæsekjole

Lige en hurtig update på det nyeste fra H&M! Der først og fremmest er præget af en masse forårs-agtige flæser.

Det stribede sæt synes jeg selv er ret godt spottet til prisen – 450 for sættet! Striber og i særdeleshed stribede bukser er en tendens den kommende sæson, og som sæt bliver det ligesom bare endnu mere markant og kvalitets-agtigt. Slip-in kjole med en t-shirt under er bare så lækkert, afslappet og sporty på én gang. Denne er fra +linjen, men igen er det en model, der ikke taber på at være løs. Det samme med tunikaen i 100% kashmir! Også fra +, men hvor fint (og dejligt at være iført) vil det ikke være med sådan en løs halvlang tunika/kjole med slids i siden – når det er kashmir. Flæsenederdelen er det skønneste! Baum und Pferdgarten havde sådan en lignende for et par år siden, som jeg aldrig fik fingrene i, så nu det må helt sikkert blive denne her. Blondetoppene er en fin detalje lige nu under en strik med v-hals eller med en cardigan udover. Den asymmetriske kjole er så frisk og med endnu en aktuel tendens nemlig tern. Den lange kjole ligner en opdateret udgave af en balkjole fra Footloose ;) Flæserne sidder et ret sødt sted på den sorte trøje, den er i bomuld og viskose til kun 249 en god hverdagstrøje. Og til sidst den grå ribbluse pga. farven, halsen og de lange ærmer med flæsekant.

Er I også med på flæser til foråret? Eller striber? Eller blonder? Eller tern? ;)

1|sweatshirt med snøre 2|mønstret kjole med flæser 3|lang nålestribet blazer 4|joggingbukser med pressefold 5|nålestribede pull on bukser 6|top med flæseærmer 7|hættebluse med stribe 8|langærmet stribet bluse 9|plisserede stribede bukser 10|bukser med flæsekant 11|smockbluse i pimabomuld 12|tylnederdel

Hov! Pludselig er der faktisk gået over 3 måneder siden min sidste H&M opdatering?! Det kan vi ikke ha’, så her kommer en hel bunke af blandede sager. Forårs-agtige friske ting. Flæser, rynk, snører. En masse bukser for en gangs skyld. Sweatshirts, striber og lette bluser. En enkelt kjole og en nederdel.

Mine favoritter er nr 1, 2, 6 og 7. Især sweatshirten med snøre foran er jeg forelsket i, men er i tvivl om den sidder for stramt til på mig, når den er kort. Kjolen synes jeg virkelig er sød og så fin til prisen. Den er fra den almindelige linje og i 100% viscose. De flæseærmer dér på toppen (nr 6) kan jeg slet ikke stå for! De signalerer bare forår og ny sæson. Nr 7 er bare rigtig pæn og vil være en god afløser til min anden hættetrøje, når den bliver for varm. Det irriterer mig bare, at den er i polyester… Har en aftale med mig selv om kun at købe i naturlige materialer, eller at mindst 50% af materialerne er naturlige. Synes for ofte jeg fortryder købet, eller at det ikke holder lige så længe, når det er polyester. For slet ikke at tale om hele fornemmelsen af tøjet… Men den hættetrøje er altså pæn. Og sådan en jeg kan forestille mig til en masse i min garderobe.

Hvilke er jeres favoritter?

1| RAIINE læderjakke 2| BALENCIAGA taske 3| CHLOE støvler 4| TOPSHOP UNIQUE kjole

4 friske (og dyre) ting, der vil være super så småt at være klar til forårets komme i!

Læderjakken fra Raiine så jeg på deres insta for flere måneder siden og den ser så fantastisk ud! Frynser, ruskind, præget og hvidt læder all in one. Mumsfilibaba. Kjolen i silke med et skønt feminint, men alligevel grafisk blomsterprint og flæser er fra Topshops Unique linje. Drømmestøvlerne i en hvid udgave åh åh åh… Og en helt simpel, let og lys taske i kanvas.

Det kunne jeg godt lige se mig selv i, hvad med jer?

affiliate-links-e1448892749392-1

 

fredagsdroem1| poncho VINCE 2| rullekrave H&M 3| leggings ZARA  4| taske PROENZA SCHOULER  5| sko J.W. ANDERSON

Mmm… en lækker sort fredag i kashmir, læder og ruskind. Toppet med frynser og flæser!

Ponchoen er i uld og kashmir (!) med læderfrynser og et af de smukkeste stykker tøj jeg længe har set. Den ønsker jeg mig rigtig meget… (har spottet den via Thea fra Nordrobe, der er det altså værd at følge med, hvis man gerne vil lære, hvordan man finder favoritter i naturlige materialer og får en holdbar garderobe). Rullekraven er i 100% kashmir og ser da bare så perfekt ud. Bukserne er imiteret ruskind, men det gør ikke så meget for så er der til gengæld en del stræk i, og jeg synes de har det lækre look alligevel. Tasken er i nylon med læderstropper, det giver et godt materiale mix spil. Skoene er selvfølgelig i ægte ruskind med de fiiine flæser henover foden. Manner de er bare så skønne, altså!

Sort fredag for alle pengene, hvad siger I så?

fredag1| dynejakke MONKI | hårbånd i læder BLACK LILY | forede støvler med indbygget plateau BILLI BI eller HER | poncho BLACK LILY

 Lidt varme og praktiske, men i utrolig lækre udgaver, drømmerier denne fredag!

Altså, en dynejakke må jo være den ultimativt varme og praktiske jakke. Denne fra Monki har et ret charmerende snit, så det ikke blir alt for praktisk, praktisk. Jeg kan rigtig godt lide længden, kraven – og prisen! Ikke mindst. 650kr må siges at være rimeligt for sådan en dyne at pakke sig ind i. Og så må jeg med skam erkende, at jeg til trods for dette køb sidste vinter, stadig mangler et par forede og ikke mindst praktiske støvler. Hælen på dem fra Marant blev nemlig trådt ned i løbet af de første par gange jeg havde dem på, og jeg skal se nu om en eller anden skomager kan redde dem… Nogen der kan anbefale en meget dygtig skomager i København? Så jer der ikke fik fingrene i dem dengang, behøver altså ikke ærgre jer. Designet er stadig helt vildt sødt, og jeg har stadig rigtig meget lyst til at bruge dem, men det er bare sådan en ærgerlig oplevelse, når sådan noget man har glædet sig til at bruge bliver slidt SÅ hurtigt. Men dem her på collagen fra Billi Bi, synes jeg er mega pæne! Af et par praktiske støvler at være. Der findes mange varianter af den slags støvler denne sæson, men synes disse her er super skarpe sort i sort. Ponchoen i patchwork mønster i uld og med læderkant er jeg ret så vild med. Vinterens udgave af en kimono tænker jeg… Lækkert mønster at få ind i vintergarderoben. Og så et hårbånd i læder, som en ekstra fin detalje.

Drømmer I også om varme praktiske sager?

affiliate-links-e1448892749392-1

untitled1| 2| 3| 4| 5| 6| 7| 8| 9| 10| 11| 12| 13| 14| 15|

Tænkte vi trængte til en H&M opdatering! Det er længe siden sidst. Der er så meget godt nu, at det blev til lidt meget, og så har  jeg endda valgt ting fra ;) Uh altså den skønne efterårs/vintersæson med lækre materialer som kashmir, uld og mohair. Strik, sweat og grovere overflader. Blødt tøj. Sweatshirts, knælange nederdele, lange frakker og strikkede kjoler. Mumsfilibaba ;)

1| Så flot oversize grå frakke i 100% uld, dobbeltradet og med skønne vide ærmer. Får altid trang til en grå frakke på denne tid af året. 2| Denne kjole med blondekanter og i midilængde har ligget i min kurv meget længe. Så fin! God med rullekrave under, eller cardigan over. 3| Faktisk ret lækker grovstrikket lang cardigan. Den er fra plus linjen, men det gør jo ikke så meget med sådan en model, at den er meget stor. Så kan man svælge lidt i strikken. 4| Super fin lang trøje med ribmønster og ikke mindst ærmer med hul til tommelfingeren. 5| Strikket kjole med flot nordisk mønster. Islændertrøje i kjoleform. 6| Så dejlig sweatshirtkjole! Med lynlås, hætte og lommer. 7| Det er så evigt pænt med en plisseret nederdel. Denne er særlig lækker fordi den er i kraftigt stof, en anelse længere og med lidt svaj i faldet. Et key item. Cool med strik eller sweatshirt udover. 8| Joggers i kashmir åh åh… må være det dejligste nogensinde at være iført. 9| Cool, cool dobbeltradet blazer med pepitatern. Kunne være så lækker udover en hættetrøje. 10| Endnu en knælang nederdel, som jeg altid synes er så pænt, i strukturvævet stof. 11| Glitrende store øreringe er smykket lige for tiden, og jeg ser også disse for mig til en hættetrøje som den lækreste kontrast, eller til at peppe en striktrøje op. Disse er med klips, så kan jeg også bruge dem ;) 12| Jeg kunne virkelig godt tænke mig et par habitbukser, og dissse med uld har knapper på siden som en rigtig god detalje. 13|+15| Bare en rigtig lækker basis mohair strik! Tilpas løs, og tilpas længde. Runder forneden så den er lidt længere bagpå og pæn rib. 14| Sølvsko bare fordi – engang imellem får man lyst til at iføre sig et par sølvsko, og disse har den helt rigtig facon med spids snude, kraftig hæl og sløjfe.

Hvad kan I bedst lide?

Til inspiration har jeg leget med lidt forskellige kombinationer nedenunder. Kun ud fra tingene på collagen, men man kan forestille sig at gøre lignende, hvor man også tilfører noget af det man i forvejen har derhjemme. Så bliver der bare endnu flere kombinationsmuligheder :) 

satinkjole1234