mad

19 articles in category mad / Subscribe

tiltrængt morgenmad efter Oscarnat

Jeg er over en uge bagud med disse hverdagsindlæg, så dette her er altså lidt momenter fra ugen der startede med Oscarnat.

Efter den Oscarnat kommer man altid lidt skævt ind på ugen, og det tager lige et par dage at komme sig helt over… Men det er jo det værd især i år, hvor man vågnede helt op, da den store fadæse skete til allersidst! Efter man har forsøgt at sove et par timer skriger kroppen jo på croissant. Så jeg tøffede i Emmerys efter forsyninger (og nåede så også lige at smage deres gammeldags fastelavnsbolle med creme). Således “godt” igang med ugen, derefter en teaterpremiere, endnu et morgenbord, en inspirerende og stemningsskabende tøjkollektion, lidt lækkert nyt til hjemmet og et chokoladeindslag – istedet for blomster ;)

|Vi var til forpremiere på ‘Vredens Druer’ på Betty Nansen. Den var… okay god. Selve teksten og tematikken fra Steinbecks hånd var vældig interessant og rørende. Skuespillet ligeså. Opsætningen not so much…||Yndig Granola chokolade fra Summerbird. Egentlig har jeg det sådan lidt “Hvad laver den müsli i min chokolade?”, men selve chokoladen, som er deres karamelliserede hvide chokolade er uovertruffen lækker! Den fås også ren uden havregryn på, og som sommerfugl med karamel indeni (på billedet her) som er overdreven god!|

|Det var ugen hvor H&Ms Studio SS17 blev sat til salg, som gjorde mig helt i “gøre garderoben forår og sommer klar” -stemning og jeg var heldig, at der om fredagen var lige præcis et læderhårbånd tilbage i butikken til mig.|

|Ugens andet lækre morgenbord! Længe siden vi sidst har givet den hele armen med frisk morgenbrød og kage fra Emmerys, lækre oste, æg, bobler, goood tid, jazz i højtaleren og avislæsning.|

|I Magasin fandt jeg et stort gråt marmorfad sat ned med 70%, så det kun kostede lidt over 100kr. Til at pynte på badeværelset hvor der ikke er særlig meget plads.|

Ugen hvor der igen kom sne

Glimt fra sidste uge der bød på teater, biograf, nycirkus, gæster, Østerbrotur, loppemarked, god mad og kage – og så selvfølgelig masser af sne! Af den der slags der fylder luften med kæmpestore fluffy snefnug og hænger fast på alle de små grene på træerne. Dejligt at få sådan en omgang – jeg klager ikke ;) Selvom vi måtte fra Empire på Nørrebro til Enghavevej ved Carlsberg torsdag aften da det var aller “værst”. Men jeg synes nu, der er noget smukt over sådan at bevæge sig igennem snestormen, den slags ture man husker. Selvom min mand drillede mig med, om jeg nu havde fået vintermagi nok, da vi var fuldstændig dækket til af sne ;) Det har jeg. Nu er jeg vinterforløst :) Og klar til forårets komme.

|…tirsdag så vi Livsens Ondskab på Nørrebro Teater. Det er længe siden jeg har været så godt underholdt og grint så meget i teatret…|

|…som har den bedste teaterbar med disse gode økologiske vine, der bla. kan købes her…|

|…torsdag var i Empire og se Lala Land, åh hvor den er sød, dejlig og drømmende. Skøn film!…|

|…da vi kom ud var luften fyldt med store snefnug og vi skulle videre til Cirkussuppe…|

|…et kig fra soveværelset en nat hvor sneen lyser det hele op på magisk vis…|

|…fredag havde vi gæster og jeg lavede et fad til velkomst med hjemmelavede grønkålschips, kalamataoliven, manchego ost med figenmarmelade, parmesanchips (som er megalækre, køb dem hvis I falder over dem, jeg fandt dem i Aldi), pesto og dadler med gedeost, valnød og honning. Elsker den slags hapsere (…så siger vi ikke til nogen, at jeg måtte kapitulere og købe pizzaer istedet for selv at lave mad, da vi havde haft travlt i løbet af ugen… Til gengæld serverede jeg god cremant til, et godt tip til at gøre pizza lidt mere festligt og havde lavet cheesecake til dessert. Det vigtigste er jo at man er sammen… selvom min husmoderlige stolthed kom på prøve ;) )…||…imens gemalen var på tegneseriemesse lørdag tog jeg en sjælden osetur på Østerbro og faldt over loppemarked på Remisen…|

|…og hyggede mig med det her arrangement da jeg kom hjem. Fastelavnsbolle fra Lagkagehuset med syrlig rabarberkompot der klædte den tunge kage…|

|…på min Østerbrotur var jeg også forbi det italienske supermarked på Blegdamsvej, hvor jeg pludselig havde handlet mad ind for alt for mange penge, men denne her friske Burratta var det værd og en super lækker simpel forret lørdag aften…|

hverdagen-agtigtagtigt-dk-6Ovnbagte løg med både syltede og salte grønne jordbær, samt fåremælks yoghurt.

I lørdags fik vi mad fra Manfreds. Vi har før spist på restauranten, og synes vældig godt om det. Jeg kan virkelig godt lide konceptet!

Der er fokus på grøntsager, og i det hele taget årstidens råvarer, men man kan dog stadig få kød. Det er nordisk, rustikt, med enkle tilberedningsmetoder der kræver tid, og hvor smagen kommer frem på en måde, som du nærmest aldrig har smagt de grøntsager før! Råvarerne er 90-100% økologiske og de har et stort udvalg af Biovine. Og man fornemmer en tæt kontakt til og nøje udvalgte leverandører. Desuden er der en rigtig hyggelig uhøjtidelig stemning på stedet.

Synes det er en inspirerende måde grøntsagerne bliver brugt på og har hovedrollen. Det får jeg lyst til at forsøge at gøre efter i mit eget køkken. Min mand valgte kød menuen, og det er noget af det bedste kød han har fået siger han. Så det er de altså også gode til. Dejligt med et sted hvor både vegetaren og kødspiseren kan blive stillet tilfreds :)

Hvad: Restaurant Manfreds Hvor: Jægersborggade 40, 2200 Kbh. N. Hvor meget: Dagens ret 145,- 7 små retter 275,- vi gav 410 for 4 retter + nødder, brød og olivenolie.
hverdagen-agtigtagtigt-dk-7

Saltet torsketatar i sennepscreme med glaskål, grønkål og sprødt surdejsbrødpulver.hverdagen-agtigtagtigt-dk-8

Marineret saltbagt sellericarpaccio med hasselnøddepraliné, løvstikke og røgede hasselnødder – SÅ lækkert!hverdagen-agtigtagtigt-dk-9

Cremede korn, brændte porrer, svampecreme og svampe.hverdagen-agtigtagtigt-dk-10

Vaniljecreme med citroncurd og sprøde tørrede citrus.

PRODUKTERNE ER SPONSORERET AF HOMEBARISTA.DK
Jeg har to yndlings tidspunkter på dagen. Det ene er når jeg sidder med min første kop kaffe om morgenen. Og det andet er, når jeg drikker en kop kaffe om eftermiddagen. Jeg står gerne en halv time tidligere op for at have god tid til at sidde og vågne stille og roligt med en kop kaffe i hånden. Og om eftermiddagen, når man har klaret det meste man skulle den dag, er det en stille stund jeg har for mig selv, som jeg virkelig sætter stor pris på.

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-2Så kaffe betyder egentlig ret meget for mig. En daglig glæde. Da jeg begyndte at drikke kaffe var det altid med en sjat mælk i (og noget sødt til). Da jeg mødte min mand lavede han kun kaffe på sådan en italiensk kande, man stiller direkte på komfuret. Så kom hele espresso cafélatte bølgen, og vi fik hurtigt anskaffet os en espressomaskine købt i Italien. Og skiftet den ud senere med en bedre (og pænere) model.

I mange år lavede vi kun kaffe på espressomaskine eller stempelkande, og altid på friskkværnede bønner. Men pludselig kapitulerede vi og købte en ganske almindelig filterkaffemaskine. Sådan til når der bare skal laves en balje om morgenen, eller det skal være hurtigt og nemt til mange gæster. – Men jeg ELSKER en rigtig god kop kaffe, og har de sidste mange år drukket den sort.homebarista-agtigtagtigt-dk-4En ny metode:

Derfor har jeg længe gerne ville prøve pour over, eller dryp – kaffe. Jeg lagde mærke til trenden da vi boede i Berlin, der kunne man få virkelig, virkelig god sort kaffe. Og på de bedste og mest nørdede kaffebarer kunne man købe tragte, kander og kedler til formålet.

Så jeg blev vildt glad da Homebarista.dk kontaktede mig, så jeg kunne komme igang og teste metoden. Og det er SÅ godt! Simpelt og nemt. Der er noget nærmest rituelt over denne måde at brygge kaffe på… Og det giver derfor mening at det er de japanske mærker, Hario og Kalita, der står bag disse kaffebryggere, for det er på alle måder en mere stille og nærværende proces end en prustende og spruttende filterkaffemaskine.homebarista-agtigtagtigt-dk-2

Brygningen:

Når man har kværnet bønnerne, er det bare at putte dem i filteret, der passer til tragten. Filteret er det godt lige at gennemvæde med kogende vand inden, så bliver kanden også varmet op og man kasserer selvfølgelig vandet. Hæld så kogende vand over bønnerne af et par gange i cirkulære bevægelser, allerbedst fra kedlen her med svanehals, som gør at vandflowet bliver mere ensartet og kontrolleret. Man kan også tage tid ifht. mængden af vand – vægten er med timer – og så efter en 3-minutters tid, er der lækker, lækker kaffe.

Meget mere rund, nuanceret og frugtrig i smagen. Og helt uden bitterhed, hvilket jeg synes er det vigtigste i forskellen på en rigtig god og en knap så god kop kaffe. Mild, men alligevel helt utrolig smagfuld. Uhmmm… gid jeg kunne putte duft og smag på indlægget :)

Der er en guide HER og tilgangen kan virke nørdet, men det er faktisk meget enkelt og bare hyggeligt.
homebarista-agtigtagtigt-dk-1-4

| …man skal bare huske at købe de filtre der hører til tragten… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-8 homebarista-agtigtagtigt-dk-11

| …dryp, dryp… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-5

| …kaffe crema… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-7

| synes det er sådan en smuk elkedel!|

homebarista-agtigtagtigt-dk-17

| …lækre kaffebønner fra PROLOG, som bliver ristet i kødbyen på Vesterbro og forhandles eksklusivt af Homebarista… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-13

| …kanden fungerer også som serveringskande med fint lille sort plastiklåg… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-15

Find alle produkter på Homebarista.dk

august lejlighed agtigtagtigt.dk - 7Jeg kom lige til at holde sommerferie i juli fra denne føljeton ;) Men den gik alligevel også mestendels for mit vedkommende med at pakke flyttekasser ud… Udover et par dage i sommerhus og en tur til Silkeborg.

Vi havde nemlig heldigvis lige præcis ikke nået at bestille flybilletter eller hotel, inden vi fik tilbudt lejligheden. Så det var heldigt, da vi hellere vil bruge pengene på at flytte. Og vi ville egentlig også hellere nyde vores nye hjem og byen. ‘Summer in the city’ ;)

Men alligevel kan jeg godt mærke, at vi ikke har haft rigtig ferie…Så derfor erklærede jeg staycation i en uge, hvilket til dels lykkedes. Men der var dage, hvor vi hellere ville få ordnet i lejligheden. Det er til gengæld også noget, der giver overskud (i lang tid) bagefter, når man er kommet et skridt videre i indretningen og kan nyde det efterfølgende.

I denne uge er hverdagen sådan rigtig kommet igang. Det er altid lidt forfra igen og opstart efter sommerferien og i det hele taget efter sommermånederne, hvor man måske giver lidt mere slip. Særligt efter flytning, skal vi finde nye rytmer i de nye omgivelser. Selvom hver dag i starten (næsten) føles lidt som ferie, fordi det hele er så nyt og dejligt :)august lejlighed agtigtagtigt.dk - 6

Men hermed et indtryk af hvordan min august nogenlunde har forløbet indtil nu, hvad jeg godt kunne tænke mig og hvad jeg fortsat har til gode:

august lejlighed agtigtagtigt.dk - 1 (4)

Til koncert med B l u e  F o u n d a t i o n på VEGA imorgen. Deres første i to år, deres eneste i København i år, og med gæsteoptrædender som Jonas Bjerre fra Mew. Åh hvor jeg glæder mig til de drømmende, men også melankolske og mørke toner…

Pakke den sidste f l y t t e k a s s e  u d (er der næsten, mangler kun to med tøj i, der står i soveværelset) … og få i n d r e t t e t lejligheden ✓ Den er lidt anderledes at gå til, fordi det er en taglejlighed, med ét stort rum pånær et soveværelse. Men det tog overraskende hurtigt form, og her er allerede rigtig hyggeligt :) Så skønt efter 2 år endelig at kunne pakke sine egne sager ud igen! Ting der rummer minder, historie og udgør vores hjem.

Til L o u i s i a n a  L i t e r a t u r e link

Prøve en n i c e c r e a m. 100% plantebaseret, øko, glutenfri (aktuelt der hvor der er en cookie involveret) og tilmed sødet med kokossukker eller agavesirup. Tjek – den var meget lækker (dog liiidt dyr) ! Let og cremet. Jeg prøvede en sandwich-is med brownie og vanilje og konsistensen de to imellem var helt perfekt.

Holde s t a y c a t i o n hvor man tager på opdagelse og leger turist i ens by, henter morgenbrød, ikke stresser sig selv over ting man burde nå, tager mere ud, spiser hotdogs og is, går lange langsomme ture langs vandet (eller søerne ;), drikker vin på en hverdag, læser eller ser tv-serie en halv dag, hvis det er det man har lyst til. Sån i den dur ;) ✓

Forbi R a i i n e s lagersalg ud der er t.o.m. lørdag. Jeg er helt besat af brandets univers lige for tiden, men ejer faktisk ikke noget derfra. Det kan der måske blive lavet om på nu.

Ville vildt gerne til S M K  F r i d a y s der er denne måned, men er nok i sommerhus den dag. Det er kun 7 fredage om året.

Bage noget med k i r s e b æ r ✓ – det blev meget vellykket denne med lidt ændringer. Opskrift følger.

Til kongelig K o n g e l i g  s o m m e r b a l l e t på Ofelia Plads

Den årlige s o m m e  r h u s g r i l l med den store famile (og måske den sidste grillaften denne sommer). Det ser ud til at vi får godt vejr, det er nemlig næste weekend. Så måske det også kan blive til et lille dyp i vandet også :)august lejlighed agtigtagtigt.dk - 5

Hvordan ser jeres august ud? :)

august lejlighed agtigtagtigt.dk - 1 (2)

Se tidligere måneder her

heartland 1 agtigtagtigt.dkSå er det allerede en uge siden, vi var på Heartland. Og jeg har nærmest ligget brak og småsyg lige siden… Så selvom jeg løbende har arbejdet på indlægget, kunne jeg altså først få det helt færdigt nu. Jeg ville ha delt det op i de 2 dage, men nu får I hele baduljen på én gang istedet for ;)

heartland 1

Sikke en smuk, hjertevarm og magisk festival det var! Har drømt mig tilbage hele ugen…

1. dag, fredag

Vi ankom sent fredag eftermiddag, og efter at vi hurtigt fik slået telt op, og skrupsultne stillede os i burgerkø, spillede Sun Kill Moon imens på Lowland scenen ved siden af. Burgerne var fra Burger Anarchy og virkelig gode. Kødspiserne fik med vildsvin, og jeg nåede lige at bestille en vegetar inden skiltet blev taget ned – der var allerede udsolgt. Så det var et heldigt førstevalg. Bagefter fik vi hørt en meget veloplagt Mikael Simpson med Henrik Vibskov på trommer. Vi fandt vip-området, hvor vi fik serveret super lækre drinks med rabarber og granatæble. Hørte Love Shop i sommernatten. Indtil det var tid, til det vi alle havde glædet os allermest til…flaming lips heartland agtigtagtigt.dkThe Flaming Lips!!flaming lips heartland agtigtagtigt… som på ingen måde skuffede. Det var så fantastisk! Det var som leverede de den ene gave efter den anden til publikum. Et orgie af konfetti, balloner, udklædning, figurer, lys, farver og regnbuer. Komprimeret og smittende livsglæde, leg og kærlighed. Og selvfølgelig ikke mindst, alle de gode sange med fine tekster, og Wayne Coynes signifikante stemme. Fuldstændig magisk og fortryllende. Da han sang David Bowies ‘Space Oddity’ i hans bobbel, gik det hele op i en højere enhed! Det moment vil jeg sent glemme…

Læs evt. anmeldelser af fredagens koncerter herheartland 2 agtigtagtigt.dk

2. dag lørdag

Efter en nat i telt hvor vi hundefrøs, var det hyggeligt at vågne op i Heartland. Selvom der ikke var bestilt nok morgenmad til alle de overnattende. Men vi brugte vores pressearmbånd skamløst, og kom ind på selve pladsen før åbningstid, hvor vi fik tiltusket os brunsviger og pressekaffe.

T a l k s. Det første der var på programmet lørdag, var talk med Mikael Bertelsen og Martin Krasnik, så vi stillede os i kø i god tid, hvilket også var nødvendigt for at få plads. Min mand skulle efterfølgende interviewe Mikael Bertelsen (det kommer på podcast her). Vi fik hørt Camilla Plum og New Yorkeren Sandor Katz om fermentering (vi brygger vandkefir på livet løs herhjemme!). Og Simon Kvam og Erling Jepsen om selviscenesættelse og selvkritik.

F o o d. Det var lidt en børnesygdom ved festivalen, at der var hele tiden var meget lange madkøer især lørdag. Til gengæld var maden værd at vente på! Da lugten af Kok & Ruls grillede ostesandwich hele dagen hang over talkteltet, tog vi sådan en til frokost. Desværre betød det så, at da jeg ville have en laksetatar med fjordrejer om aftenen, var den netop blevet udsolgt. Det skulle ellers have været en af de mest udsøgte ting. En anden ting jeg heller ikke fik prøvet madmæssigt var banketten. Vi skal jo flytte lige om lidt, så vi ville ikke lige bruge så mange penge på mad, men det skal vi helt klart til næste år. I vip fik vi dejlig frisk stikkelsbæris fra Ærø.

M u s i c & A r t. Indimellem talks og mad sad vi i græsset foran Lowland og hørte Thomas Dybdahl, det var rigtig fint. Til sidst prioriterede vi at stå halvanden time i kø, for at komme ind på slottet og se Brian Enos værk. Desværre fik vi så ikke plads til den talk vi ellers havde set mest frem til med Brian Eno og Bjarke Ingels. Køen startede allerede da vi gik ud efter den sidste… Sådan er det nok bare med festivaller, man kan aldrig nå det hele. Værket kan opleves på Charlottenborg, men det er jo ikke helt det samme, som at se det i Riddersalen på Egeskov ;)

Så var klokken lige pludselig blevet 21. og med en lang rejse hjemad med det offentlige, og et telt der skulle pakkes, besluttede vi os at tage hjem. En nat til hvor vi skulle klapre tænder i et telt, var jeg for træt til.

Som I nok kan fornemme, er jeg meget begejstret for Heartland. Jeg har det faktisk sådan lidt “jeg var på den allerførste Heartland Festival”-agtigt he he ;p Alt var så pænt, se lige alle de lys og pynt i træerne, hvor poetisk det var. Man kunne bare gå rundt og hele tiden opdage nye små rum, simpelthen så fint! Maden var økologisk og samtalerne kloge. Festivalernes svar på Irma ;) En voksen festival.

Jeg kommer ihvertfald helt sikkert igen næste år!

Hjerte, hjerte, hjerte ♡

Var nogle af jer afsted? :)

Billetten blev akkrediteret af Heartland Festival

anemoner agtigtagtigt.dk - 1 (3)Iiihh maj måned er jo så fin! Og endnu finere med al det solksinsvejr vi har haft. Det grønnes dag for dag, og sommeren føles lige om hjørnet. Sandal og grillpremierer finder sted i et væk…

Hvad jeg gerne vil i maj:anemoner agtigtagtigt.dk - 2I skoven og se a n e m o n e r n eDet er jo noget af den allerfineste forårmagi. Og jeg nåede det heldigvis… Vi havde den bedste lange tur igennem Boserup skov, ned til vandet, kravle (!) op på klinten og spise frokost med udsigt over Roskilde Fjord, fare lidt vild,  finde ramsløg som vi plukkede en posefuld med hjem af og ende i Sct Hans Have til kold rabarbersaft.

Svælge i a s p a r g e s – Yndlingsgrøntsag! Vil spise dem rå som snack, dampede, stegte, grillede, i salater, tærter, i risotto, på pizza, til pasta, på morgenskyren – ej, men det er lige før ;) I år vil jeg også forsøge mig med de hvide, som jeg lærte at spise i Berlin sidste år, hvor der var asparges fest i hele byen. “Aspargsene er kommet!” stod der på skilte rundt omkring :)

Få købt mig en l y s b o k s. Fx. her.

Være med i N o r d r o b e s  f o r å r s  g a r d e r o b e u d f o r d r i n g – og det synes jeg også I skulle tage at være! Det begynder i morgen, mandag d.9, men man kan også støde til senere og se de tidligere mails. I kan melde jer gratis til her. Og læse mere her. Det er både virkelig hyggeligt og lærerigt. Vil prøve at hanke op i mig selv og følge rådene og metoderne, der kommer i mailsene, så jeg kan få endnu mere styr på forårs- og sommergarderoben. Og bliver bedre til at undgå tøjkriser og fejlkøb :)

Spise frokost i de små haver på Frederiksberg, med min fars side af familien.

Vil så gerne se T o v e s  V æ r e l s e på Folketeatret med Paprika Steen i hovedrollen.

Til koncert på Lille Vega med F r i b y t t e r d r ø m m e ✓ Opvarmningen stod Skalkeskjul for, og det var lige før de overstrålede hovednavnet med deres vilde energi.

Drikke R o s é udenfor en lun aften ✓

p l a n l a g t og købt s o m m e r f e r i e flybilletter. Vi overvejer L i s s a b o n. Er der nogen af jer der har erfaringer med den by?

G r i l l e for første gang i år. Ikke lykkedes endnu til trods for godt vejr og gasgrill der står klar på altanen. Jeg mangler nemlig vegetarpølser…

…og apropos vegetariske “kødspiser”, prøve J a g g e r  F a s t  F o o d s  v e g e t a r b u r g e r ✓ Den kan godt anbefales! Burgeren er den bedste klassiske McDonalds-agtige burger, jeg i mit liv har fået. Og så er det tilmed den coolest indrettede burgerbar i kbh. 

l o p p e m a r k e d. Har helt abstinenser ;) Mangler at finde et godt i eller i nærheden af Roskilde? Men ellers elsker jeg dem, der ligger i nærheden af mine forældres sommerhus, bla. Tuskemarkedet i Vig.
anemoner agtigtagtigt.dk - 1 (1)

Nyder I også maj? :)

anemoner agtigtagtigt.dk - 2 (1)

Se tidligere måneder her

tulipaner agtigtagtigt.dk - 1Jeg havde egentlig ikke de store tanker om, hvad jeg kunne tænke mig at lave, forventede eller skulle i april, men det bliver alligevel til forskelligt hyggeligt i løbet af måneden, når man sådan samler sammen og får det ned på skrift. Endnu engang må jeg sige, at det er det gode ved disse indlæg. Så finder man ud af, at månederne alligevel hurtigt skiller sig ud fra hinanden og at der sker forskelligt fint hele tiden… Og jeg glæder mig mere over det jeg har lavet og det jeg stadig har til gode. Det er lidt som at skrive dagbog.

Forårskulleren er foreksempel lige nu på sit højeste! Og den første kaffe i drivhuset, is på havnen og bare fødder i skoene har da også fundet sted :)tulipaner agtigtagtigt.dk - 1 (1)

En tur på G l y p  t o t e k e t. Sådan et smukt sted, og næsten et under det ligger i DK. Et af vore helt gamle yndlingssteder…✓

…der fik jeg også årets første rabarbertrifli og rabarbersaft. Elsker r a b a r b e r! Glæder mig også til at kunne lave rabarbersmuldrekage (i dag vil jeg bare skifte sukkeret ud med kokossukker) ✓

S c t. H a n s H a v e åbner igen for sæsonen d.16. Glæder mig til, at kunne gå der forbi på vores weekend gåture langs fjorden og få tapastallerken, kardemommekaffe og Signes sommerdrøm.

En anden ting der åbner i Roskilde, som jeg skal til er Ragnarock. Danmarks R o c k m u s e e m.

Købe en n y  i P h o n e. Jeg har haft min mands aflagte 4’er siden 2013! Det er faktisk første gang, jeg får en telefon helt fra ny ha ha :) Det er virkelig ikke der min prioritering ligger, men hvor er det SKØNT, med en der er helt ny og skarp. Det blev en SE’er

…og købe et nyt c o v e r til den selvfølgelig også. Dette, som passer til en SE’er, der har samme størrelse som en 5’er. Og når det er kommet på telefonen, passer hele herligheden heldigvis lige ned i mit gamle etui fra Balenciaga, som jeg er så glad for og så bliver skærmen også dækket. Perfekt ✓

I T i v o l i og se t u l i p a n e r n e og hyacinter i fuld u d s p r i n g. Det gjorde min farmor og hendes søster hvert år, så den tradition har min søster og jeg tænkt at videreføre. Selvfølgelig sammen med vores moar ♡

I T e a t e r  R e p u b l i q u e og se denne forestilling.

Spise på M o e r h. Restaurant med et koncept der i den grad har manglet i Roskilde. Gemalen inviterede på en “moerhbank” hø hø  – 4 retter med tilhørende vinmenu og det var meget lækkert (nok den bedste fisk jeg nogensinde har fået serveret) ✓

E d i s o n og se Kaspar Colling Nielsens (ham der har skrevet ‘Den danske brogerkrig 2018-24’) ‘Sidst på dagen er vi alle mennesker’ (efter den redaktionelle afslutning har jeg desværre måtte give min billet væk pga. sygdom, men jeg skulle hilse og sige at den var god).tulipaner agtigtagtigt.dk - 5

Hvad går jeres april med? :)
tulipaner agtigtagtigt.dk - 4

Se tidligere måneder her

foraarsblomster agtigtagtigt.dk - 1

Marts, den første officielle forårsmåned. Altid ventet med længsel. Der er lys forude. Energien og gå på modet spirer frem på ny. Sommeren anes i det fjerne… Men marts kan også være lunefuld og kold. Det kan være svært at klæde sig på efter vejret. Man magter ikke det tunge vintertøj mere, men det kan stadig være nødvendigt. Dog har de første magiske forårsdage, med fuld sol også været der, hvor man i læ kan blive lunet helt op. Og alle de små forårsblomster der pibler frem i haverne, bliver man bare aldrig træt af… Marts – du skal være så velkommen!

Hermed hvad min marts indtil videre er gået med, hvad jeg gerne ville nå og hvad jeg stadig har til gode.foraarsblomster agtigtagtigt.dk - 2

Charlottenborg forårsudstilling …når jeg nok ikke før i April, den kører indtil d 17/4

Invitere familien på ostebord med hjemmelavet tilbehør som ristede nødder i ahornsirup, stenalderbrød, syltede rødløg og den slags hyggelige hapserier 

… og lave Gateau Marcel til dessert 

Se Brooklyn i biografen ✓…meget, meget fin lille film. Beskriver rigtig godt det med at flytte langt væk, føle sig fremmed og senere at komme tilbage til barndomsbyen…

Til Malmö og proviantere i yndlings Granit og andre hyggelige svenske sager ✓

Kvikke forårsgarderoben op i form af fx. kortere løse bukser, hvide t-shirts – i det hele taget mere hvidt, og lettere fodtøj så som disse (aff.link), som jeg stadig gerne ville have fingrene i, kunne være de perfekte friske forårssko…

…og finde en forårsfrakke. Der er absolut ingen på bedding, men kan slet ikke holde min vinterfrakke ud mere. Leder efter en oversize, halvlang, i enten hvid eller grå…

Emmerys som endelig kom til Roskilde juhu ✓…den slags betyder ret meget, når man bor i provinsen ;)

Købe knitrende hvide tulipaner 

Hammershøi udstilling på Ordrupgaard…den var fuldstændig vidunderlig! Mere om den i et andet indlæg…

Se House of Cards sæson 4 ✓ …fik vi klaret fra ende til anden den weekend den udkom, en af den slags serier der er bedst at få “overstået” på én gang ;)

Og sidst, men størst – en lille tur til Oslo. Der har jeg faktisk ikke været før, så hvis I har nogen tips, hører jeg dem meget gerne :) På listen er foreløbig Munch museet, Operaen og Mathallen.foraarsblomster agtigtagtigt.dk - 4

Hvad skal I foretage jer i (resten) af marts?foraarsblomster agtigtagtigt.dk - 3

…og hvis har I gode tips til Oslo, modtager jeg dem taknemmeligt med virtuelle luftkys :*

lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 8Kender I Gateau Marcel? Det er nok verdens bedste chokoladekage! Så rig, fyldig og chokoladetilfredstillende. Da der ingen mel er i, er det den oplagte LCHF opskrift, når man desuden anvender kokossukker som sødning. Det der gør kagen særlig speciel, er at man af præcis den samme dej både laver den bagte bund og moussen på toppen. Så den smelter på tungen som en drøm… Det er måske nok nærmere en dessert end en eftermiddagskage. Den er ekstrem fyldig, så man behøver ikke så store stykker, før man bliver mættet af smag. lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 2Jeg havde ingen springform, så jeg bagte den i et firkantet fad med bagepapir, og skar så efterfølgende kanterne af, så det blev til skarpe firkantede stykker, hvor man kan se de to konsistenser.

Opskriften er så nem, fordi det er lige dele æg, smør, sukker og chokolade. Den er klart nemmest at bage i en springform, og der passer mængderne godt med de økologiske flasker pasteuriserede æggeblommer og hvider fra Hedegaard, hvor der er 250g i en flaske. Da jeg lavede den i et mindre porcelænsfad, brugte jeg 165g af hver ingrediens. Så man kan regulere mængderne alt efter, hvor stor en kage man vil bage.lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 16

Til en springform skal du bruge:

  • 250g pasteuriserede æggeblommer
  • 250g pasteuriserede æggehvider
  • 250g smør
  • 250g mørk chokolade 70%
  • 250g kokossukker

Fremgangsmåde:

Smelt smør, chokolade og sukker sammen over vandbad eller i en tykbundet gryde • Imens pisker du hviderne stive • Når det smeltede er en ensartet masse røres æggeblommerne i • Derefter røres massen i æggehviderne til det igen er en ensartet masse, vær ikke bange for at røre luften ud af hviderne • Så hældes halvdelen eller 2/3 dele i en smurt springform eller ovnfast fad • Bages ved 180gr i 20 minutter. Stik evt. en pind i hænger intet fast er den fin, selvom den virker blød. Den hæver sjovt op, men falder ned igen, når den kommer ud • Lad kagen køle helt af evt. i køleskab • Når den er kold puttes resten af dejen ovenpå den bagte kage og hele herligheden stilles i fryseren, allerhelst indtil næste dag, så den rigtig kan sætte sig • Tages ud 10-15 før servering. Den er selvfølgelig meget kold, men moussen ovenpå tør hurtigt op og bliver blød. Riv evt. chokoladespåner med en skræller som pynt.lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 7lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 17 lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 12lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 3 lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 10 lchf gateau marcel agtigtagtigt.dk - 1 (2)N y d !