jeg ønsker

Page 6

321 articles in category jeg ønsker / Subscribe
udsalg asoos agtigtagtigt.dk

udsalg asoos agtigtagtigt.dk

1| printet kjole Monki ca 110,- 2| t-shirt læderkjole ca 530,- 3| læderlook cami kjole ca 170,- 4| løs lædernederdel med lommer ca 750,-  5| lædernederdel pencil ca 400,- 6| hvid broderi anglaise nederdel ca 525,- 7| boyfriend læderjakke ca 900,- 8| læderjakke med flet ca850,-  9| sort/hvid jakke ca300,- 10| sort/hvid toilettaske i ægte pony ca150,- 11| hvid kamera lædertaske ca 425,- 12| sort sandal ca220,- 13| hvid sandal ca 220,-
(cirka priserne jeg har angivet er efter de 10%)

Jeg begyndte at lave på dette indlæg igår eftermiddags og siden da, endda også imens jeg har redigeret det færdigt nu her, er der allerede flere ting, jeg havde fundet frem til som i mellemtiden er udsolgt. Derfor turde jeg ikke vente længere med at udgive det, for det går altså stærkt! Asos holder nemlig udsalg og giver med koden MORE10 10% ekstra nedsættelse (gælder til på fredag). Jeg har gennemtrawlet kategorierne og fundet nogle favoritter frem. Blandt andet er min t-shirtkjole sat ned, den er fantastisk og endnu mere fantastisk til den pris. Der er et par lækre lædernederdele i den gode midi længde og med detaljer som lommer på den ene, kontrast paneler på den anden. Et par gode læderjakker. Virkelig cool og meget billige tasker i ægte læder. Og så de billigste bud, hvis man vil afprøve sæsonens sandaler, dog ikke i ægte læder.

Jeg kan især godt lide lædernederdelene nr4+5 og toilettasken nr10.

Er der noget der frister jer?

indlægget indeholder affiliatelinks

 

stine goya agtigtagtigt

stine goya agtigtagtigt

1| ‘Kepler’ kjole 1500,-  2| ‘Anthiax’ boxy kjole 2000,-  3| ‘Kepler’ kjole 1000,-  4| ‘Reverie’ shorts 500,-  5| ‘Franconi’ sweater 2100,-  6| ‘Jules’ sweater 1100,-  7|‘Gira’ sweatshirt 2200,-  8| ‘Jules’ sfinx sweatshirt 1100,-  9| ‘Fair’ kjole 3500,- 10| ‘Anthiax’ kviltet nederdel 2800,- 11| ‘Vision’ draperet nederdel 750,-

Åh jeg synes Stine Goya har så meget fint sort/hvid print denne sæson! Hendes legende, cirkus inspirerede univers har en særegen skønhed over sig. Og når det foregår i sort/hvid er det ligesom to verdener der bliver bundet sammen. Det tilfører det sort/hvide noget eventyr og humor, samtidig med at det bevarer køligheden. Et skandinavisk cirkus ;) Jeg er især vild med sfinx printet med søjlerne, der munder ud i hænder, et anderledes take på et lidt Hermès-agtigt print. Enten som kjole eller i kvilt. Der er flere rigtig gode sweatshirts. Og så de der korte løse tunika kjoler, hun designer i nye udgaver hver sæson, som er så nemme at bruge, men alligevel udstråler noget lidt eksklusivt i hendes print og udvalgte stoffer. Jeg er normalt ikke så meget til prikker, men her får de et andet udtryk, i måden de bliver brugt på som sættet nr 3 og 4 (de der shorts er iøvrigt en meget fed detalje at bruge under korte kjoler, som en slags opdateret cykelshorts) og strikken nr5, hvor de forvoksede prikker er i angora.

Jeg ønsker mig især at tilføje det hvide print som kjole, altså nr1, og sfinx printet som sweatshirt nr8.

Hvordan vil I beskrive Stine Goyas print univers? Hvilke er jeres favoritter?

indlægget indeholder affiliatelinks
fredagsdrøm agtigtagtigt.dk
fredagsdrøm agtigtagtigt.dk1|sort strik RAG & BONE ca 2200,-  2|hvid V-strik RAG & BONE ca 2600,- 3|hvid jakke HELENA BERNHAM før 2000,- nu 880,- 4|nålestribede bukser ASOS før 390,- nu  118,- 5|ruskindsoveralls ASOS før 980,- nu 310,- 6|chelsea støvle i ruskind TOPSHOP 400,-  7|hvid chelsea støvle TOPSHOP 400,- 8|kanvas chelsea støvle TOPSHOP 400,-

Flere genganere, spørgsmål om farvevalg og et lille tema med hvide indslag og diskrete striber idag!

Strikken med den meget dybe v-hals synes jeg er noget af det pæneste. Pæn, pæn, pæn. Spørgsmålet er om den skulle være i sort eller hvid? Den sorte er som sædvanlig nemmest og mest anvendelig, hvorimod den hvide har noget fordums tennistøj over sig, og så er den friskere. Tror den hvide vinder… Og apropos hvid, kunne det være lækkert med en kridhvid forårsfrakke. Gerne halvlang og loose. De der diskrete striber tiltaler mig for tiden, og et par nålestribede bukser kunne være en fin måde at binde det hvide sammen med et par mørke bukser. Jeg har kigget rigtig længe på de ruskindsoveralls fra ASOS, men jeg går lidt ud fra at de ikke vil klæde mig. Nu er de dog sat ned til sølle 300kr, det er altså meget ruskind at få for de penge (elsker ruskind!). Og jeg tænker lidt, at man måske vil kunne klippe det øverste smækstykke af, og så få sig et par lækre ruskindsbukser for meget få penge? Chelsea støvlemodellen med elastik i siden har Topshop lavet i en udgave, hvor man får højden med også, (lidt a la Stella McCartney) og til en meget overkommelig pris. Adélie skriver at de er lette og gode at gå i på trods af højden. Men skulle de være i sort, hvid, kanvas eller ruskind? Det ville virkelig være forårsfriskt med et par i hvid!

Hvad siger I til det?

…jeg selv vil satse på at overallsene kommer tilbage i min størrelse, ønske jeg var god til at kaste lidt flere penge efter kvalitetstrik og overveje om jeg skal gå efter chelsea-støvlen i ruskind eller være mere modig og snuppe dem i hvid…

indlægget indeholder affiliatelinks
sandaler agtigtagtigt.dk
sandaler agtigtagtigt.dk1| chunky med perforeret detalje og velcro VAGABOND 635,- 2| hvid chunky i læder RIVER ISLAND 500,- 3| hvide flade DESIGNERS REMIX 1500,- 4| slippers ISABEL MARANT 2500,- 5| giant BALENCIAGA 4700,-  6| klassiske flade arena BALENCIAGA 3100,-

Som før nævnt vil jeg gøre et forsøg på at være i god tid med sandalerne i år! Det føles skønt, at være klar når solen endelig toner frem. Tror jeg… Jeg har ikke rigtig prøvet det endnu ;) Men det har jeg med vinterjakker og det var nemlig rigtig rart. Sandaler kan ligesom sætte stilen for sommeren det givne år. Det er lige før man kan huske, hvad man lavede den pågældende sommer man gik mest i de eller de sandaler…

I år synes jeg det nye allermest sommeren 2014-agtige er de chunky sandaler som nr 1 og 2. Ikke at vi ikke har set dem før, men for mig er det ligesom sæsonens sandalmodel. Og en model jeg kan se sat sammen med rigtig meget i min garderobe. De kommer i mange udgaver, men disse to er de pæneste jeg har fundet frem til. Man skal selvfølgelig have et par i sort og et par i hvid. Jeg satser stærkt på at få klikket dem hjem hurtigst muligt, når der igen er penge på kontoen, så de er i hus. Det er heldigvis ikke de dyreste sandaler i verden. Det er tilgengæld dem fra Balenciaga nr5, som er mit store ønske. Det stod på listen sidste år med et par specielle sandaler i høj kvalitet, men det blev ikke rigtig til noget. Jeg er bedre til at investere i vinterstøvler. Men i år vil jeg forsøge at spare op til dem og håbe på de ikke bliver udsolgt inden jeg får råd. Jeg er sikker på, det er nogle, jeg vil være glad for i årevis. En basissandal med kant. De andre fra Balenciaga nr6 er også så smukke, mere enkle og klassiske. De hvide nr3 er bare seje og praktiske. De minder om disse jeg købte sidste år og vandrede Barcelona tynd i, og det er i hvert fald rart, med et par der sidder godt på fødderne, og som man kan gå rundt i en hel dag. Og så nr4 der er de skønneste slippers ever! Feminine og søde, nemme og rare ser de ud. Total luksus badesandal.

Som sagt er jeg først og fremmest på nr 1,2 og 5 (og nr4 suk)

Hvad med jer, har I fundet sæsonens sandaler? Hvilket par kan I bedst lide?

indlægget indeholder affiliatelinks
fredag agtigtagtigt.dk
fredag agtigtagtigt.dk1|hvid sweatshirt ASOS WHITE 300,-  2|jakke HELMUT LANG ca 3000,-  3|hvid strik MONKI 250,-  4| stribet nederdel WON HUNDRED 700,-  5|støvler WON HUNDRED 1800,-  6|taske BALENCIAGA 7000,-  7|cardigan LALA BERLIN 3400,-

Se nu der, hvordan en nederdel, næsten mage til min plisserede lædernederdel, er stylet – med kort (nemlig!) hvid bluse, ankelstrømper (tror jeg desværre ikke mine ben kan bære, men fint ser det ud…) og høje spidse sko med chunky hæl. Bare ben, høje sko og kort bluse er altså vejen frem til den nederdel.

Ellers trænger jeg til nye friske prints og sort/hvid mønstre! Cardiganen fra Lala Berlin er smuk og meget anvendelig. Nederdelen synes jeg ville være sådan en god og lidt anderledes måde at få striber i garderoben på. Måske er den ikke helt lang nok til mig, men man må forholdsvis let kunne sy noget selv. Vil da lige kigge lidt efter noget stribet stof. Jakken er så vanvittig smuk og en jeg har fået øje på hos Amalie. Men altså, se lige det mønster. Selve jakken er i sweatstof, og så er læderet der i form af kanter. Overvejer kraftigt at se om jeg ikke kan opstøve den, selvom den er fra i vinters. Blusen er som sagt fin med v-hals og runding foran, der er som skabt til den slags nederdele. Kunne godt tænke mig at tilføje en bluse i sådan en slags stof, det giver et meget clean look. Strikken er også en af de gode korte chunky af slagsen, ovenikøbet i bomuld og til en billig penge. Støvlerne tror jeg er af den slags man vil få brugt rigtig meget og de vil også være pæne med bare ben i. Tasken er en mini udgave af Balenciagas city model. Så sød, elsker at den er en tro kopi af en større taske, med cross over remmen, men også med små hanke så man kan holde den på flere måder. Ih den er fin!

 Drømmer I også om sort/hvid print, striber og hvide indslag?

indlægget indeholder affiliatelinks
slip ons agtigtagtigt.dk

slip ons agtigtagtigt.dk

1|Pony THE LAST CONSPIRACY 1800,- 2|Slangeskinds textur BERTIE 615,- 3|Quiltede H&M 199,- 4|Hvid pony THE LAST CONSPIRACY1800,-  5|Sort kroko SAM EDELMAN 575,- 6|Pony STEVE MADDEN 570,-  7|Hvid kroko SAM EDELMAN 575,- 8|Flet THE LAST CONSPIRACY 1600,-

Selvom jeg dyrker den personlige stil og en genkendelighed, bliver jeg også præget af tendenser. Og når det sker, forsøger jeg altid helt automatisk at finde Stina-agtige udgaver af tingene. Altså noget der kan indkorpureres naturligt i garderoben. Man kan sige en opdatering af genkendeligheden. Visse ting er bare lidt sjovere, når de er on trend! Tid har en vis betydning.

Og angående slip ons så kunne jeg nu langt om længe, rigtig godt tænke mig et par! Dem jeg kigger efter er fx de helt sorte med sort sål udgaver. Dem med en lidt anderledes struktur eller materiale som feks pony, kroko, quilt eller flet. Eller de helt hvide. Altsammen mini tendenser jeg i forvejen elsker. Det er ikke et par sko, jeg vil give rigtig mange penge for (er slet ikke med på Celines og de andre store modehuse modeller, synes ikke de ser ud til at have så meget ekstra i forhold til prisforskellen?), men selvfølgelig vil jeg gerne have et par i ægte læder.

Det må være en dejlig forårssko, især så snart man kan have bare fødder i dem. De har både noget sporty afslappet (nærmest hyggeligt) og noget feminint over sig. Jeg kunne for eksempel godt bruge et par til min nye plisserede lædernederdel, som jeg har lidt svært ved at sætte fodtøj til, der ikke gør den damet, også pga dens halvlange længde. Det må slip ons kunne klare, netop fordi de har den der blanding af det sporty og feminine, men også lidt tyngde i kraft af den tykke gummisål. Også til kjoler er de vældig gode, tænker jeg. Og selvfølgelig til smalle stumpende bukser så anklen bliver blottet.

Jeg kan nok allerbedst lide nr 2, men også nr 4 – det er ligesom lidt noget særligt med hvid pony.

Hvilket par kan I bedst lide?

indlægget indeholder affiliatelinks
kjoler agtigtagtigt.dk

kjoler agtigtagtigt.dkForåret forøger lysten til at gå i kjoler, for mig i hvertfald, og i forbindelse med at Asos lige har haft -25% på alle deres kjoler (det stoppede så samme dag som jeg lavede indlægget, flot! Men der kommer sikkert snart en rabatkode…), kiggede jeg lidt rundt på deres udvalg. De er gode til at have mange forskellige modeller til rimelig priser, og jeg har fundet mine favoritter.

1|blonde kjole Anderledes blonde i grå og hvide nuancer, og i en meget feminin facon… 2|kort med sjalsprint Smukt print! Ville være god til læderleggings… 3|hvid med sorte sports striber Den har det helt rigtige friske sporty element. Desuden en hvid kjole der ikke virker for sød eller sart, som en hvid kjole ellers hurtigt kan… 4|grå og sort skater kjole Skøn afslappet hverdags kjole… 5+6|t-shirtkjole Ser ud til at være lækker oversize, ekstra lang bagpå og med lidt overdrevede slidser i siden… 7|smock dress med net detaljer Den kjole jeg er allermest vild med. Har så meget lyst til en smock dress og denne i denim, med netdetaljer og i den helt rigtige facon er den pæneste sorte jeg kan finde (har I set andre sorte smock kjoler?)…  8|stribet sweatkjole Kan godt lide det cool og afslappede udtryk striberne får i den løse kjole.

Hvilken en kan I bedst lide?

indlægget indeholder affiliatelinks
fredagsdrøm agtigtagtigt.dk

fredagsdrøm agtigtagtigt.dk

 

Bootcut bukser – nu skal det altså snart leves ud! – igen. Havde et par sorte i stretch med pressefold, som jeg gik rigtig meget med i midthalvfemserne, fundet i en genbrug selvfølgelig ;) Jeg bryder mig ikke så meget om snittet i jeans (medmindre de er sorte, så går det), det ser næsten for hippie agtigt ud på den dårlige måde. De skal helst være sorte og stylet rigtigt, så kan de faktisk give meget klasse til et outfit. Selvom stoffet godt kan se lidt billigt ud på de her, så er de umiddelbart det bedste bud (til mig selv), som jeg har kunne finde. De går heller ikke så meget ud forneden, som andre bootcut bukser, så de er en lidt blid opstart.

Sandalerne er mit højeste ønske lige nu og har været det de sidste par måneder. Jeg er jo bidt af en gal Balenciaga Giant, så selvfølgelig ville det være en drøm, med et par sandaler der matcher. Ikke fordi de ligefrem er årstids højaktuelle, men vinterjakker og sandaler er noget jeg altid er for sent ude med, og først får styr på, sidst på sæsonen. Denne vinter var jeg i god tid med overtøjet, og det var virkelig så dejligt. Så det kunne jeg godt tænke mig at være med sandaler også inden sommerens komme. Desuden har disse jo sådan set stået på ønskelisten i årevis, først i den høje model og sidste år kom de så i den flade, som jeg helt sikkert vil få brugt meget mere. Måske det skal være det ufornuftige “penge tilbage i skat køb”…

Jakken fra Monki, som jeg har set hos Nouvelle og efterfølgende mærket på i butik. Den har en smuk lang silhuet. Lang og let. God nu som en indendørs blazer, og senere som udendørs jakke.

Jeg har faktisk ikke rigtig nogen sweatshirt med print. Måske fordi jeg  endnu ikke har fundet den rigtige tekst, jeg kunne lide. For selve det grafiske element synes jeg er så lækkert. Men det her, Stargirl Tech, siger mig noget. Det lyder både poetisk og drømmende, men også moderne og urbant. Måske lidt en blanding af de verdner jeg selv føler, jeg færdes i ;)

Og så en evig pæn Proenza Schouler PS1 taske… Kvaliteten og praktikken er jo formidabel – er så glad for min lille pouch. Men en medium eller large størrelse med hank, tilfører ligesom noget seriøst til et look.

Drømmer I med på noget af dette?

indlægget indeholder affiliatelinks
forårsificer agtigtagtigt.dk copy
forårsificer agtigtagtigt.dk copy┃1|sweatshirt top med struktur H&M 249,-┃2|smockkjole med net indsatser ASOS 279,-┃3|meleret dobbeltradet blazer H&M 499,-┃4|maxikjole med stjerneprint & OTHER STORIES 680,-┃5|hvide sandaler RIVER ISLAND 538,-┃6|sorte sandaler med perforeret læder detalje VAGABOND 636,-┃7|lysegrå jakke med hætte & OTHER STORIES 1150,-┃8|crossbody wallet taske PROENZA SCHOULER ca 5000,-┃9|hvid lædernederdel ASOS 733,-

Efter weekenden på Samsø hvor jeg havde taget for varmt tøj med til det dejlige forårsvejr, har jeg virkelig lyst til at være mere forårs-agtig i min beklædning fra nu af. Jeg vil forsøge at “forårsificere” det jeg vælger at tage på, vha det jeg i forvejen ejer, ved at: bruge flere lette, luftige materialer og silhuetter. Fyldige nederdele og løse kjoler passer bare bedre til solskin og milde vinde. At bruge mere hvid og grå enten som indslag eller tone i tone. I hvert fald har jeg lyst til, at vælge det hvide eller grå oftere frem for kun sort, for at få et mere friskt forårs udtryk. Kig til ankler er en god overgang til de bare sommerben. Det kan være et par bukser der stumper med fødderne i loafers eller slippers. Eller, mere modigt (eller bare mere koldt) bare ben i en lang kjole eller nederdel til støvler eller lukkede sko. En ting jeg altid har elsket er strømpebukser i sandaler. Synes både det ser cool ud, og så kommer man hurtigere igang med at få brugt sandalerne. Synes dog det fungerer bedst i nogle med en god kraftig hæl eller plateau. Det er også dejligt at få skiftet vinterhammen i form af de virkelig varme og tillukkede vinterfrakker. Jeg har et par stykker mere lette og luftige jakker og frakker der hænger og venter på mig. Og så skal min hvide Chanel taske frem igen og ud af sit vinterhi. Det er ligesom om man ikke er ligeså nervøs for at den bliver beskidt i mildere vejr.

Det er et par af de småændringer, jeg vil fokusere på for at føle mig lidt mere forårsklar. Har I andre forslag?

Man kan også hente inspiration i dette indlæg, der gik den anden vej rundt i overgangen fra sommer til efterår. Men det er lidt de samme ting man kan benytte sig af, når man ikke er helt sikker på hvor koldt eller varmt vejret arter sig.

indlægget indeholder affiliatelinks
fredagsdrøm agtigtagtigt

fredagsdrøm agtigtagtigtVelkommen forår, velkommen en mere bohemet stil! Jeg er helt vild med den alt for fine quiltede jakke fra Ganni. Den perfekte forårsjakke. Og så er der de der løse kjoler, man aldrig kan få for mange af, denne her i luksus silke og med flæse kant. Ruskindsbukser har jeg løbende været på udkig efter, efter jeg sled et par op fra S2A, det er så lækkert at de er helt matte ifht læder. Og så til mokkasinerne! Fra Isabel Marant der hver sæson designer et eller andet stykke fodtøj, som jeg bare falder for. Disse er så specielle, skæve og søde, at jeg bare ikke kan stå for dem. Ville være så skønne sammen med jakken, at gå foråret i møde med.

Kan I lide noget af det?

…lige nu er jeg på vej til Samsø, hvor vi skal være i sommerhus sammen med gode venner i weekenden. Bliver simpelthen så dejligt! Jeg har planlagt et par indlæg til lørdag og søndag. Tak for alle jeres fine kommentarer, det kan godt være jeg først når at følge op på dem på mandag. Men læst og værdsat er de. Rigtig god weekend!

indlægget indeholder affiliate link