hverdagen

Page 2

167 articles in category hverdagen / Subscribe

hverdagen-agtigtagtigt-dk-1-1

Smukt gråvejr efter biotur (vi så SYNG) med min mor, niecer og nevø i Frysehuset i Holbæk

Så tar vi hul på et nyt år! Også her på agtigtagtigt. Tak fordi I hænger på :)

– på trods af skiftende lokationer og aktivitet herinde…

Men nu er jeg jo landet (kommet hjem – sådan føles det) på Østerbro, og de sidste praktiske ting i vores hverdag er ved at være faldet på plads. Men det har taget tid. Efter et par år hvor vi har været flyttet fra Nordjylland til Sjælland, fra Aalborg til at bo midlertidigt i Roskilde, har boet i Berlin, og min mand har færdiggjort en lang uddannelse – er vi nu endelig ved at være der, hvor vi gerne vil være. På flere planer. Så nu kan der komme lidt ro og håber jeg dermed også mere overskud til bloggen :)

Lidt fornyelse indimellem er dejligt og intet kan motivere som nye formater, så jeg vil indføre en lille ny indlægsrække. Hver mandag vil jeg dele en håndfuld hverdagsglimt fra den forgangne uge. Jeg har tidligere haft “mest af alt holder jeg af hverdagen“, men det har langtfra været hver uge, og er efterhånden løbet lidt ud i sandet… Nu tænker jeg at det vil være en rigtig god mandagsting, lige at skyde ugen igang med.

Det bliver ikke store begivenheder, men de små ting i hverdagen, som jeg glæder mig over, nyder og sætter pris på. Og lidt et sted hvor jeg kan fylde alt muligt ind, som måske ikke ligefrem kan bære et helt indlæg, men som jeg alligevel har lyst til at dele. Der kommer sikkert en masse madbilleder he he… Ej, men ellers oplevelser, naturen, kultur, anbefalinger, links, bøger jeg læser eller lidt nye køb. En blandet landhandel! Lidt om hvad jeg har lavet, men altså ikke nødvendigvis det hele ;) Jeg håber det kan bringe…

…mere nærvær (tilbage) til bloggen

(I denne uge vil jeg også gerne vise noget rigtig lækker mad, jeg fik i lørdags, men det kom til at fylde for meget og kommer istedet i et indlæg for sig selv senere, for det fortjener altså en anbefaling!)hverdagen-agtigtagtigt-dk-1-2

|…dejlig avocadomad, men det jeg egentlig vil vise er de fine frokosttallerkener, jeg har arvet fra min mors moster…|hverdagen-agtigtagtigt-dk-2

|…i fredags tog vi traditionen tro en tur til Malmö på udsalg og som afbræk fra butikker en tur i Konsthall…|hverdagen-agtigtagtigt-dk-4

|…hvor vi altid bestiller den lækre svampesuppe i museumscaféen SMAK…|hverdagen-agtigtagtigt-dk-1-4

|…kunstneren var Rita Ackermann hendes første udstilling i Skandinavien…| hverdagen-agtigtagtigt-dk-1

|…kaffe og æblecheesecake på Lilla Kafferösteriet efter anbefaling fra læser – den anbefaling vil jeg godt sende videre!…|

SPONSORERET AF HOMEBARISTA.DK
Jeg har to yndlings tidspunkter på dagen. Det ene er når jeg sidder med min første kop kaffe om morgenen. Og det andet er, når jeg drikker en kop kaffe om eftermiddagen. Jeg står gerne en halv time tidligere op for at have god tid til at sidde og vågne stille og roligt med en kop kaffe i hånden. Og om eftermiddagen, når man har klaret det meste man skulle den dag, er det en stille stund jeg har for mig selv, som jeg virkelig sætter stor pris på.

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-2Så kaffe betyder egentlig ret meget for mig. En daglig glæde. Da jeg begyndte at drikke kaffe var det altid med en sjat mælk i (og noget sødt til). Da jeg mødte min mand lavede han kun kaffe på sådan en italiensk kande, man stiller direkte på komfuret. Så kom hele espresso cafélatte bølgen, og vi fik hurtigt anskaffet os en espressomaskine købt i Italien. Og skiftet den ud senere med en bedre (og pænere) model.

I mange år lavede vi kun kaffe på espressomaskine eller stempelkande, og altid på friskkværnede bønner. Men pludselig kapitulerede vi og købte en ganske almindelig filterkaffemaskine. Sådan til når der bare skal laves en balje om morgenen, eller det skal være hurtigt og nemt til mange gæster. – Men jeg ELSKER en rigtig god kop kaffe, og har de sidste mange år drukket den sort.homebarista-agtigtagtigt-dk-4En ny metode:

Derfor har jeg længe gerne ville prøve pour over, eller dryp – kaffe. Jeg lagde mærke til trenden da vi boede i Berlin, der kunne man få virkelig, virkelig god sort kaffe. Og på de bedste og mest nørdede kaffebarer kunne man købe tragte, kander og kedler til formålet.

Så jeg blev vildt glad da Homebarista.dk kontaktede mig, så jeg kunne komme igang og teste metoden. Og det er SÅ godt! Simpelt og nemt. Der er noget nærmest rituelt over denne måde at brygge kaffe på… Og det giver derfor mening at det er de japanske mærker, Hario og Kalita, der står bag disse kaffebryggere, for det er på alle måder en mere stille og nærværende proces end en prustende og spruttende filterkaffemaskine.homebarista-agtigtagtigt-dk-2

Brygningen:

Når man har kværnet bønnerne, er det bare at putte dem i filteret, der passer til tragten. Filteret er det godt lige at gennemvæde med kogende vand inden, så bliver kanden også varmet op og man kasserer selvfølgelig vandet. Hæld så kogende vand over bønnerne af et par gange i cirkulære bevægelser, allerbedst fra kedlen her med svanehals, som gør at vandflowet bliver mere ensartet og kontrolleret. Man kan også tage tid ifht. mængden af vand – vægten er med timer – og så efter en 3-minutters tid, er der lækker, lækker kaffe.

Meget mere rund, nuanceret og frugtrig i smagen. Og helt uden bitterhed, hvilket jeg synes er det vigtigste i forskellen på en rigtig god og en knap så god kop kaffe. Mild, men alligevel helt utrolig smagfuld. Uhmmm… gid jeg kunne putte duft og smag på indlægget :)

Der er en guide HER og tilgangen kan virke nørdet, men det er faktisk meget enkelt og bare hyggeligt.
homebarista-agtigtagtigt-dk-1-4

| …man skal bare huske at købe de filtre der hører til tragten… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-8 homebarista-agtigtagtigt-dk-11

| …dryp, dryp… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-5

| …kaffe crema… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-1-7

| synes det er sådan en smuk elkedel!|

homebarista-agtigtagtigt-dk-17

| …lækre kaffebønner fra PROLOG, som bliver ristet i kødbyen på Vesterbro og forhandles eksklusivt af Homebarista… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-13

| …kanden fungerer også som serveringskande med fint lille sort plastiklåg… |

homebarista-agtigtagtigt-dk-15

Find alle produkter på Homebarista.dk

august lejlighed agtigtagtigt.dk - 7Jeg kom lige til at holde sommerferie i juli fra denne føljeton ;) Men den gik alligevel også mestendels for mit vedkommende med at pakke flyttekasser ud… Udover et par dage i sommerhus og en tur til Silkeborg.

Vi havde nemlig heldigvis lige præcis ikke nået at bestille flybilletter eller hotel, inden vi fik tilbudt lejligheden. Så det var heldigt, da vi hellere vil bruge pengene på at flytte. Og vi ville egentlig også hellere nyde vores nye hjem og byen. ‘Summer in the city’ ;)

Men alligevel kan jeg godt mærke, at vi ikke har haft rigtig ferie…Så derfor erklærede jeg staycation i en uge, hvilket til dels lykkedes. Men der var dage, hvor vi hellere ville få ordnet i lejligheden. Det er til gengæld også noget, der giver overskud (i lang tid) bagefter, når man er kommet et skridt videre i indretningen og kan nyde det efterfølgende.

I denne uge er hverdagen sådan rigtig kommet igang. Det er altid lidt forfra igen og opstart efter sommerferien og i det hele taget efter sommermånederne, hvor man måske giver lidt mere slip. Særligt efter flytning, skal vi finde nye rytmer i de nye omgivelser. Selvom hver dag i starten (næsten) føles lidt som ferie, fordi det hele er så nyt og dejligt :)august lejlighed agtigtagtigt.dk - 6

Men hermed et indtryk af hvordan min august nogenlunde har forløbet indtil nu, hvad jeg godt kunne tænke mig og hvad jeg fortsat har til gode:

august lejlighed agtigtagtigt.dk - 1 (4)

Til koncert med B l u e  F o u n d a t i o n på VEGA imorgen. Deres første i to år, deres eneste i København i år, og med gæsteoptrædender som Jonas Bjerre fra Mew. Åh hvor jeg glæder mig til de drømmende, men også melankolske og mørke toner…

Pakke den sidste f l y t t e k a s s e  u d (er der næsten, mangler kun to med tøj i, der står i soveværelset) … og få i n d r e t t e t lejligheden ✓ Den er lidt anderledes at gå til, fordi det er en taglejlighed, med ét stort rum pånær et soveværelse. Men det tog overraskende hurtigt form, og her er allerede rigtig hyggeligt :) Så skønt efter 2 år endelig at kunne pakke sine egne sager ud igen! Ting der rummer minder, historie og udgør vores hjem.

Til L o u i s i a n a  L i t e r a t u r e link

Prøve en n i c e c r e a m. 100% plantebaseret, øko, glutenfri (aktuelt der hvor der er en cookie involveret) og tilmed sødet med kokossukker eller agavesirup. Tjek – den var meget lækker (dog liiidt dyr) ! Let og cremet. Jeg prøvede en sandwich-is med brownie og vanilje og konsistensen de to imellem var helt perfekt.

Holde s t a y c a t i o n hvor man tager på opdagelse og leger turist i ens by, henter morgenbrød, ikke stresser sig selv over ting man burde nå, tager mere ud, spiser hotdogs og is, går lange langsomme ture langs vandet (eller søerne ;), drikker vin på en hverdag, læser eller ser tv-serie en halv dag, hvis det er det man har lyst til. Sån i den dur ;) ✓

Forbi R a i i n e s lagersalg ud der er t.o.m. lørdag. Jeg er helt besat af brandets univers lige for tiden, men ejer faktisk ikke noget derfra. Det kan der måske blive lavet om på nu.

Ville vildt gerne til S M K  F r i d a y s der er denne måned, men er nok i sommerhus den dag. Det er kun 7 fredage om året.

Bage noget med k i r s e b æ r ✓ – det blev meget vellykket denne med lidt ændringer. Opskrift følger.

Til kongelig K o n g e l i g  s o m m e r b a l l e t på Ofelia Plads

Den årlige s o m m e  r h u s g r i l l med den store famile (og måske den sidste grillaften denne sommer). Det ser ud til at vi får godt vejr, det er nemlig næste weekend. Så måske det også kan blive til et lille dyp i vandet også :)august lejlighed agtigtagtigt.dk - 5

Hvordan ser jeres august ud? :)

august lejlighed agtigtagtigt.dk - 1 (2)

Se tidligere måneder her

juni opslagstavle agtigtagtigt.dk - 4Så blev det sommer! Både ifølge kalenderen og vejret. Det har jeg udnyttet til fulde den sidste uges tid, hvor jeg har befundet mig i sommerhus, og ikke lavet stort andet end at sidde på terrassen med et glas rosé i hånden – når jeg ikke lige var på stranden, spiste grillmad, tog på havnen for at proviantere eller gå på loppemarked. Jo, det har været en pragtfuld solferie, og virkelig dejligt at jeg havde mulighed for til fulde at udnytte det varme vejr. Men derfor har der været stille herinde, da min hjerne ikke fungerer særlig godt, når det bliver meget over de 20-25grader ;) Jeg har ellers masser at fortælle og vise jer!

Bla. skal jeg nå at fortælle lidt om den nye festival Heartland, som finder sted i den kommende weekend.

Desuden er der sket det fantastiske, at vi har fået lejlighed i København! :D Midt i sommerhus måtte jeg haste en tur til hovedstaden for at se på lejlighed, men det gjorde selvfølgelig ikke spor, når det var i den anledning. Mere om det i et andet indlæg, men jeg ville lige hurtigt nævne det, da min juni selvfølgelig også bliver præget af, snart at skulle flytte…juni opslagstavle agtigtagtigt.dk - 5Først og fremmest skal jeg i den kommende weekend på H e a r t l a n d  F e s t i v a l! En festival hvor jeg for første gang føler, at den er lige noget for mig. Udover musik har den nemlig også fokus på samtaler, mad og kunst – samtidig med at rammen for det hele er de smukke natur omgivelser på Egeskov slot. Navne som Flaming Lips, Thomas Dybdahl og gode gamle Michael Simpson og mange flere på musikfronten. Suzanne Brøgger, Brian Eno, Bjarke Ingels, TAL R og Michael Bertelsen i samtaler. Falsled Kro, Kong Hans er bare et par af dem der står for maden, der har fokus på fynske delikatesser, så gastronomien bliver en oplevelse i sig selv. Derudover er der kunstinstallationer, wellness område og lysekroner i træerne. Se mere på hjemmesiden og køb billet her. Om jeg glæder mig! Jeg tror det bliver magisk…

P a k k e  t i l  f l y t n i n g

Se en forestilling på teaterfestivalen C P H  S T A G E.

G r i l l e,  g r i l l e,  g r i l l e bla. laks der bliver dejligt varmrøget med bøgesmuld, dertil salat med radisser og masser af friskbælgede danske ærter, og hjemmelavet kartoffelsalat efter mors opskrift (som er verdens bedste!) ✓

Købe b a d e d r a g t denne her 

…så jeg kan komme på s t r a n d e n  o g  b a d e 

Se R e u m e r t prisuddeling på søndag

Gå en tur igennem D y r e h a v e n  t i l  E r e m i t a g e s l o t t e t 

Nå at se S c t. H a n s  H o s p i t a l s  m u s e u m

I det hele taget tage “a f s k e d”  m e d  R o s k i l d e med gåture til havnen, langs fjorden, på sortestien og i Boserup skov.juni opslagstavle agtigtagtigt.dk - 1 (2)

Hvordan ser jeres juni ud? :)juni opslagstavle agtigtagtigt.dk - 1 (1)

Se tidligere måneder her ;)

anemoner agtigtagtigt.dk - 1 (3)Iiihh maj måned er jo så fin! Og endnu finere med al det solksinsvejr vi har haft. Det grønnes dag for dag, og sommeren føles lige om hjørnet. Sandal og grillpremierer finder sted i et væk…

Hvad jeg gerne vil i maj:anemoner agtigtagtigt.dk - 2I skoven og se a n e m o n e r n eDet er jo noget af den allerfineste forårmagi. Og jeg nåede det heldigvis… Vi havde den bedste lange tur igennem Boserup skov, ned til vandet, kravle (!) op på klinten og spise frokost med udsigt over Roskilde Fjord, fare lidt vild,  finde ramsløg som vi plukkede en posefuld med hjem af og ende i Sct Hans Have til kold rabarbersaft.

Svælge i a s p a r g e s – Yndlingsgrøntsag! Vil spise dem rå som snack, dampede, stegte, grillede, i salater, tærter, i risotto, på pizza, til pasta, på morgenskyren – ej, men det er lige før ;) I år vil jeg også forsøge mig med de hvide, som jeg lærte at spise i Berlin sidste år, hvor der var asparges fest i hele byen. “Aspargsene er kommet!” stod der på skilte rundt omkring :)

Få købt mig en l y s b o k s. Fx. her.

Være med i N o r d r o b e s  f o r å r s  g a r d e r o b e u d f o r d r i n g – og det synes jeg også I skulle tage at være! Det begynder i morgen, mandag d.9, men man kan også støde til senere og se de tidligere mails. I kan melde jer gratis til her. Og læse mere her. Det er både virkelig hyggeligt og lærerigt. Vil prøve at hanke op i mig selv og følge rådene og metoderne, der kommer i mailsene, så jeg kan få endnu mere styr på forårs- og sommergarderoben. Og bliver bedre til at undgå tøjkriser og fejlkøb :)

Spise frokost i de små haver på Frederiksberg, med min fars side af familien.

Vil så gerne se T o v e s  V æ r e l s e på Folketeatret med Paprika Steen i hovedrollen.

Til koncert på Lille Vega med F r i b y t t e r d r ø m m e ✓ Opvarmningen stod Skalkeskjul for, og det var lige før de overstrålede hovednavnet med deres vilde energi.

Drikke R o s é udenfor en lun aften ✓

p l a n l a g t og købt s o m m e r f e r i e flybilletter. Vi overvejer L i s s a b o n. Er der nogen af jer der har erfaringer med den by?

G r i l l e for første gang i år. Ikke lykkedes endnu til trods for godt vejr og gasgrill der står klar på altanen. Jeg mangler nemlig vegetarpølser…

…og apropos vegetariske “kødspiser”, prøve J a g g e r  F a s t  F o o d s  v e g e t a r b u r g e r ✓ Den kan godt anbefales! Burgeren er den bedste klassiske McDonalds-agtige burger, jeg i mit liv har fået. Og så er det tilmed den coolest indrettede burgerbar i kbh. 

l o p p e m a r k e d. Har helt abstinenser ;) Mangler at finde et godt i eller i nærheden af Roskilde? Men ellers elsker jeg dem, der ligger i nærheden af mine forældres sommerhus, bla. Tuskemarkedet i Vig.
anemoner agtigtagtigt.dk - 1 (1)

Nyder I også maj? :)

anemoner agtigtagtigt.dk - 2 (1)

Se tidligere måneder her

tulipaner agtigtagtigt.dk - 1Jeg havde egentlig ikke de store tanker om, hvad jeg kunne tænke mig at lave, forventede eller skulle i april, men det bliver alligevel til forskelligt hyggeligt i løbet af måneden, når man sådan samler sammen og får det ned på skrift. Endnu engang må jeg sige, at det er det gode ved disse indlæg. Så finder man ud af, at månederne alligevel hurtigt skiller sig ud fra hinanden og at der sker forskelligt fint hele tiden… Og jeg glæder mig mere over det jeg har lavet og det jeg stadig har til gode. Det er lidt som at skrive dagbog.

Forårskulleren er foreksempel lige nu på sit højeste! Og den første kaffe i drivhuset, is på havnen og bare fødder i skoene har da også fundet sted :)tulipaner agtigtagtigt.dk - 1 (1)

En tur på G l y p  t o t e k e t. Sådan et smukt sted, og næsten et under det ligger i DK. Et af vore helt gamle yndlingssteder…✓

…der fik jeg også årets første rabarbertrifli og rabarbersaft. Elsker r a b a r b e r! Glæder mig også til at kunne lave rabarbersmuldrekage (i dag vil jeg bare skifte sukkeret ud med kokossukker) ✓

S c t. H a n s H a v e åbner igen for sæsonen d.16. Glæder mig til, at kunne gå der forbi på vores weekend gåture langs fjorden og få tapastallerken, kardemommekaffe og Signes sommerdrøm.

En anden ting der åbner i Roskilde, som jeg skal til er Ragnarock. Danmarks R o c k m u s e e m.

Købe en n y  i P h o n e. Jeg har haft min mands aflagte 4’er siden 2013! Det er faktisk første gang, jeg får en telefon helt fra ny ha ha :) Det er virkelig ikke der min prioritering ligger, men hvor er det SKØNT, med en der er helt ny og skarp. Det blev en SE’er

…og købe et nyt c o v e r til den selvfølgelig også. Dette, som passer til en SE’er, der har samme størrelse som en 5’er. Og når det er kommet på telefonen, passer hele herligheden heldigvis lige ned i mit gamle etui fra Balenciaga, som jeg er så glad for og så bliver skærmen også dækket. Perfekt ✓

I T i v o l i og se t u l i p a n e r n e og hyacinter i fuld u d s p r i n g. Det gjorde min farmor og hendes søster hvert år, så den tradition har min søster og jeg tænkt at videreføre. Selvfølgelig sammen med vores moar ♡

I T e a t e r  R e p u b l i q u e og se denne forestilling.

Spise på M o e r h. Restaurant med et koncept der i den grad har manglet i Roskilde. Gemalen inviterede på en “moerhbank” hø hø  – 4 retter med tilhørende vinmenu og det var meget lækkert (nok den bedste fisk jeg nogensinde har fået serveret) ✓

E d i s o n og se Kaspar Colling Nielsens (ham der har skrevet ‘Den danske brogerkrig 2018-24’) ‘Sidst på dagen er vi alle mennesker’ (efter den redaktionelle afslutning har jeg desværre måtte give min billet væk pga. sygdom, men jeg skulle hilse og sige at den var god).tulipaner agtigtagtigt.dk - 5

Hvad går jeres april med? :)
tulipaner agtigtagtigt.dk - 4

Se tidligere måneder her

foraarsblomster agtigtagtigt.dk - 1Jeg er frygtelig bagud og fik jo aldrig lavet et februar indlæg. Så inden jeg skriver om planer og ønsker for marts (som vi også allerede er halvvejs igennem, suk), vil jeg lige følge op på februar. En egentlig lidt kedelig måned, der heldigvis er kort, men som alligevel viser sig at være en hyggelig lille bandit, med både et par årlige tilbagevendende begivenheder, og et par overraskelser.

Det er så godt (for mig ihvertfald) at kigge tilbage og få sat ord på de oplevelser, der har været. Tiden går så stærkt! Og der sker konstant ændringer i stemninger, vejr, lys og lyster… Der har været gode oplevelser og idéer, som måske kan være lidt til inspiration. Om ikke andet bliver jeg glad af lige at kigge lidt tilbage og summere op :)foraarsblomster agtigtagtigt.dk - 2
Vi så S u p e r B o w l og jeg fik meget vellykket kreeret en LCHF udgave af Banana Cream Pie, men fik desværre ikke taget billeder af den, så jeg kunne dele opskriften. Men beskrivelsen er i dette indlæg.

En af de bedste oplevelser i februar var da min mand (med ledsager), blev inviteret i Nørrebro Teater for at se stykket ‘M e l o d i e n  d e r  b l e v  v æ k’. Jeg har en forkærlighed for gamle (arbejder) film/melodier/tekster fra 30′, 40′ og 50’erne, så jeg bliver så glad over, at man kan finde på at sætte et gammelt Kjeld Abell stykke op. Det var et virkelig både godt, men også tankevækkende og vildt underholdende stykke. Fyldt med symbolik, men på den letfortolkelige måde. Det får mine varmeste anbefalinger og jeg synes virkelig I skal tage ind og se det! Et godt gedigent teaterstykke.

I børnenes v i n t e r f e r i e havde jeg de hyggeligste dage sammen med dem og deres mormor&morfar i sommerhus. Vi bagte, spillede og var i biografen og se Z o o t r o p o l i s, som altså var ret god.

Begynde at købe f o r å r s b e b u d e r e / b l o m s t e r – det er da noget af det dejligste, at omgive sig med.

Jeg ville så gerne have været til N i k o l a j  N ø r l u n d s  k o n c e r t med Copenhagen Phil, men fik aldrig købt billetter. Er glad for at jeg overværede hans øver tilbage i oktober.

At sidde længe en aften med venner og hygge sig med at lave f r i s k e  f o r å r s r u l l e r, har jeg også til gode. Jeg har lavet en lang liste med en masse forslag til fyld og købt rispapiret, så skal bare i gang. Har bla. fundet inspiration her.

Købe et e k s t r a  t ø j s t a t i v. Jeg har ikke noget klædeskab, som vi bor i øjeblikket, så jeg havde fyldt mit tøjstativ så meget at det gav efter og knak på midten. I må ikke grine ;p Vi, min meget forstående mand og jeg, tog samme dag i IKEA og købte to nye. Så nu hænger tøjet så fint, ligefrem med luft imellem bøjlerne. Det er dette tøjstativ.

Min mand har indført ‘C r i t e r i o n  m o n d a y‘ her i huset. Det går ud på, som navnet antyder, at vi om mandagen ser en film fra Criterion samlingen. Han er filmelsker, og kan godt lide at se også nogle af de mere tunge af slagsen. Som dannelse og for et filmhistorisk perspektiv. Lidt ligesom motion, man tænker inden at man ikke orker, men man gør det, fordi man ved at man får det godt bagefter. Sådan har jeg det, jeg tvinger mig selv til at se med, selvom det ikke lige var det, jeg selv ville sætte på en træt mandag aften, og bagefter er jeg så glad for, at jeg gjorde det. Vi har set de skønneste film! Det har faktisk været enormt inspirerende… Hvis I har lyst, kan I følge med på min mands hashtag her ;)

Og så var februar jo også måneden for O s c a r s h o w. Jeg glæder mig altid til at se det, synes det er smadderhyggeligt at blive oppe den hele nat og se på kjoler og Hollywood glamour. I ugerne op til forsøger jeg/vi også, at få set op på de fleste af filmene, og det lykkedes også meget godt i år. The Revenant var min store favorit på alle punkter, og Leo fik jo endelig sin Oscar – fuldt fortjent!foraarsblomster agtigtagtigt.dk - 3

Havde I en god februar? :)

kunsten agtigtagtigt.dk - 1

Et lille postkort fra Aa, hvor jeg befandt mig for en uge siden. Faktisk for præcis en uge siden på dette billede foran Kunsten, som vi netop besøgte om lørdagen. Det passer meget godt med, at jeg også føler mig en uge bagud på bloggen, sorry… Vi havde den bedste tur nordpå, men jeg er nærmest først ved at komme mig ;) 3 dage fyldt med koncerter tager hårdt på én. Måske lidt mere om turen senere, er ved at forsøge at strikke noget collage værk sammen derfra… Ellers vil jeg bare ønske fortsat god weekend kære læsere :)

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 6Januar og februar er altså årets 2 kedeligste måneder. Kan vi ikke hurtigt blive enige om det? Mørke, våde, man har ingen penge, er som regel lidt på kur eller en eller anden form for restriktioner og afholdenhed. Så forventningerne til januar er ikke store, men så kan man jo tilgengæld næsten kun gøre den hyggeligere og lidt mere spændende ;)

Og selvom jeg ikke er decideret fan, så elsker jeg notorisk årstidernes skiften, og de forskellige måneders særpræg. Så jeg gør en dyd ud af indendørshyggen, spare- og sundhedsmentaliteten. Og til gengæld er der jo udsalg. De fleste andre har heller ingen penge ;) Og året står nyt og friskt lige til at tage fat på med alle gode intentioner og en opstrammer på de gode vaner!januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 4

En anden god ting er, at vinteren forhåbentlig og som regel står på sit højeste med sne og frostklart vejr. Og det skal altså nydes! Det er noget af det bedste vejr jeg ved :) Så når der kommer sne, skal januar ikke høre et ondt ord fra mig.

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 3

I januar vil jeg gerne:

1|Holde hvid (= alkoholfri, hvis nogen er i tvivl) måned – men det gælder ikke når man er i sommerhus, vel? ;)

2|I sommerhus og nyde winter wonderland. Gå tur ned til vandet i frostvejr. Og i tusmørket imens sneen stille daler. tjek✓ – Vi havde den mest vidunderlige og eventyrlige gåtur igår, hvor lyset var helt specielt mat og pastelfarvet. Det er der billederne er fra…

3| Januar er også måneden, hvor jeg for første gang skal tilbage til Aa, siden vi flyttede. Glæder mig! Og er også lidt spændt på at gense byen, hvor jeg havde mit hjem i næsten 7 år. Nu har jeg ikke været der i halvandet… Er sikker på den kan leve op til min idyllisering :)

4|... og i den forbindelse til Northern Winter Beat, som er den dejligste nordiske vinter musikfestival! Perfekt i januar hvor der ellers ikke sker noget spændende. Og så dyrker den de nordiske navne så vinterstemningen, bliver endnu mere tydelig. Glæder mig især til at (gen)se CTM, The Tallest Man on Earth, Palace Winter og Kasper Spez.

5|Købe støvler med for på udsalg. tjek✓

6|Eksperimentere med at lave en god tung vinterlig gryderet – vegetarisk. Som vegetar kan det godt være en udfordring at lave de kraftige umami retter, men jeg har fået en god opskrift at ligge ud med af min mor, som vi sammen har vegetariseret. Mums! Og så med kartoffelmos til. Total omfavnende og varmende comfort food. tjek✓

7| Købe kalender. Er altid sent ude, og så er min favorit gennem mange år, Moleskin weekly vertical diary, ofte udsolgt – hjææælp! Kan ikke undvære den.

8|I biografen en masse. Særligt i sådan en kedelig hverdagsmåned som januar, er tirsdagsbiografturene en treat og hverdagsluksus, jeg ser frem til. Bla. vil jeg gerne gense Star Wars.

9| Tilbage til den lille gode vane med at drikke the om aftenen. “Tea is a good drink. It keeps you up” som Judi Dench figur siger i ‘The Shipping News’ (den kunne egentlig også godt tåle et gensyn, stemningen og naturen deri passer også godt på januar). tjek✓ 

10| Lave mit eget ingefærshot på fast basis. I forbindelse med en kronisk sygdom jeg lider af, har jeg sommetider kraftig kvalme, voldsom svimmelhed og følelsen af, at det kører rundt i maven. Når min søster har givet mig ingefærshot ved sådan et “anfald”, hjælper det lige med det samme. Derudover er jeg vild med smagen, så jeg kan ligeså godt indtage det og nyde godt af sundhedsboostet. Skal bare ind i vanen med at lave det. Har I en opskrift (uden juicer), som I er glade for?

11| I Aalborg skal jeg også på Kunsten, som genåbner d.23 efter omfattende restaurering. Glæder mig til at se Alvar Aaltos bygning i nye klæder.

januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 1

Hvordan kommer I igennem januar?januar sne sommerhus agtigtagtigt.dk - 2