berlin

23 articles in category berlin / Subscribe

DSC_0007 (2)Christian Dell ‘KAISER idell’ lampe model 6556

 

Det lykkedes mig sandelig, at få en Kaiser iDell lampe med hjem som et minde fra Berlin! Jeg har ønsket mig sådan en Dell lampe i årevis, så det var det helt rigtige, selv at hente den hjem fra Tyskland. Dell lampen er endnu en udløber fra Bauhaus skolen, tegnet af Christian Dell i 1933.

Uge efter uge kiggede jeg efter en på loppemarkederne. Men de var enten for slidte, for dyre eller bare ikke helt rigtige ifht. stand, farve og pris. Jeg ville helst have en med lille skærm, og de var åbentbart sjældnere og dyrere end de store. Jeg håbede selvfølgelig at få den forholdsvist billigt, når nu jeg var i Tyskland. Jeg kan godt lide patina, men den måtte godt være i rimelig pæn stand og ikke alt for rusten eller med buler. Men priserne lå fra 150€ og helt op til 250€. Jeg havde forestillet mig/håbet på, at jeg kunne få en for ca 100€.

Håbet var næsten ude, men om torsdagen, inden vi skulle hjem om lørdagen, tog jeg på den sidste afskedstur til Kreuzberg. I den allersidste butik, stod denne og ventede på mig, til 120€. I en sjælden grå pudset nuance, som jeg synes er så fin! Har ikke set den i den farve før, men synes faktisk den er endnu finere end i sort eller hvid. Det gør den lidt blødere og varmere… Jeg er rigtig glad for, at det var lige præcis den, der kom med hjem.DSC_0016

Jeg faldt desuden lige over denne lille artikel om Dell lamper.

DSC_0015

Og denne side her har et fint online udvalg af vintage Dell lamper.

DSC_0018

Se mine andre loppefund fra Berlin lidt til soveværelset her,  en bunke nagelstager her, til køkkenet her og her og til kontoret her.

DSC_0011

DSC_1232

industriel lampe 45€

Lampen var faktisk mit allerførste loppekøb i Berlin. Jeg har i årevis kigget efter en lignende, synes den slags lamper oser af 30’er industri. Selvom den søde ældre mand, der havde den lækreste stand fyldt med den slags lamper og andre industrielle sager, sagde at den var fra 60’erne. Nedenunder kan jeg se på et mærke, at den har stået på et postkontor. Hyggeligt.

Min mand kalder mig for en proletar, fordi jeg er en uforbederlig arbejderromantiker! Bliver altså bare ikke rigtig træt af den stil og er af en eller anden mærkelig grund fascineret af de der gamle kæmpestore arbejdspladser – og inventaret den slags steder. I Aa fik jeg sågar reddet mig noget fra den nedlagte Eternit fabrik ;)

Det er også den stil, jeg synes er hyggeligst at bruge på et kontor/skrivebord til at sætte den arbejdsomme stemning. Så det er temaet for denne bunke loppemarkedsfund fra Berlin (Ååhhh det føles allerede som meget længe siden, jeg tog disse billeder i lejligheden på Gabriel Max Strasse, suk…).

DSC_1246DSC_1242┃lille blæser god til skrivebordet, særligt når man skriver speciale i 28grader varmt fastlandsklima ;), 5€┃DSC_1241 ┃gamle bakelit æsker der har huset bonevoks og vaskemiddel, fine detaljer på indpakningen dengang! I dag til at gemme små klemmer, elastikker og den slags dimserier i, 3€ stk.┃DSC_1243 ┃diverse visitkort og grafiske tryksager som hyggelige minder og inspiration til mine egne visitkort, jeg virkelig skal have gjort noget ved snart at få trykt┃DSC_1233┃gode fattigmandsdetaljer, gamle logoer, og så er den ovenikøbet helt i orden, med ny ledning, stik og det hele virker perfekt┃DSC_1253┃flot gammel stor metalklemme 2€┃DSC_1214┃sød og beskeden knagerække 10€┃DSC_1251(&) so weiter •••

agtigtagtigt smækbuksersmækbukser ASOS / sweatshirt WEEKDAY COLLECTION / sandaler ALEXANDER X H&M / taske ALEXANDER WANG X H&M

Sidste hilsen fra Berlin! Faktisk sidder jeg lige nu i toget på vej hjem et sted imellem Berlin og Hamborg. Det regner udenfor – Berlin græder over at vi rejser ;) Eller også er det os der gør… Ej det er faktisk fint nok. Er simpelthen så træt nu, har haft travlt med at få det sidste ud af byen de sidste par uger. Så nu bliver det godt at komme hjem til familien og venner. Selvom det har været en virkelig fantastisk tid i Berlin! Det kan man alligevel først rigtig fordøje, når man kommer hjem igen til det velkendte. Og tror aldrig man kan blive helt færdig med Berlin. Berlin er aldrig Berlin.

Kunne heldigvis med nød og næppe have det hele med i kufferterne …uuh fik nemlig lige gjort de sidste rigtig gode loppefund! I har slet ikke set det hele endnu ;)

Ses derhjemme :)

agtigtagtigt smækbukser1 agtigtagtigt smækbukser3smækbukser agtigtagtigt

agtigtagtigt loppe køkkenBauhaus designeren Wilhelm Wagenfeld har også designet denne smukke lille saltbøtte for WMF. Den fandt jeg i en skrammelbod i Treptow Trödelmarkthallen i Kreuzberg (jeg kan lave et samlet indlæg om de forskellige loppemarkeder, hvis der er interesse for det) til 1€! Jeg ved ikke, hvad den normalt koster, men den samme model bare i større, beregnet til parmesan, har jeg set til 70€.agtigtagtigt loppe køkken1Det er bare en lille saltbøtte til morgenægget, men den emmer af godt design. Den ligger godt i hånden og ”taljen” gør at det hele ikke kommer væltende ud på en gang. Samtidig er den smuk. Skønhed og funktionalitet, den sammensætning der kendetegner rigtig godt design.agtigtagtigt loppe køkken2Et funkis kagefad fra 1920erne, et af mine yndlingsårtier stilmæssigt. Sælgeren nævnte faktisk også Bauhaus, men tror nu ikke det er fra skolen, men blot fra samme periode. Tænk at det er så gammelt! agtigtagtigt loppe køkken3Det er rigtig fint at bruge til stilleben. Men selvfølgelig også til at have et et kagefad stående på, så man kan dreje fadet og nemt skære fra alle sider, som den er beregnet til. Stearinlys kunne det også være smart at stille på.agtigtagtigt loppe køkken5Ja, man fornemmer ligesom et tema ;) Igen er det sammensætningen af det hvide, tilsat sort og metal, som jeg synes er så flot.agtigtagtigt loppe køkken4Nå ja, og så fandt jeg en bunke nagelstager igen, denne gang fik jeg prisen ned fra 8€ til 7€ stk. selvom han ikke var meget for det da “de koster det dobbelte i Danmark og Sverige”. Ja, mindst ;)agtigtagtigt loppe køkken6Elsker at lære nyt om designhistorie!

Og at finde og plukke de fine gamle ting ud, så man kan lave en ny blandet sammensætning. Udover det æstetiske er det sådan en god måde at få lidt historie, noget unikt fra forskellige perioder og sjæl og stemning ind i boligen.

(Jeg beklager, hvis det er anden gang I får dette indlæg. Det første skulle have været delt op, men blev udgivet samlet ved en fejl – med alt for mange billeder! Sådan er det når man ikke har regelmæssig internet, sorry…)

agtigtagtigt 70ersweatshirt WEEKDAY COLLECTION / bukser H&M TREND / trenchcoat ALEXANDER WANG / sneakers ADIDAS / taske net LALA BERLIN / kashmir tørklæde H&M

Der har lige sneget sig lidt 70’er trend ind i Stinas garderobe. I form af et par yderst komfortable grå jerseybukser med et ooordentligt svaj. Ved godt det næsten er en kliché, at skrive her på bloggen, men kan godt lide at hoppe med på en trend, når den bliver fortolket på

d e n • n o r d i s k e • m å d e

Så bliver det til lidt nyt, men alligevel genkendeligt og med elementer der i forvejen er en del af ens personlige stil. Som her den lysegrå farve, og jersey materialet. Havde virkelig aldrig troet, at jeg skulle have trompetbukser på! Jeg ved heller ikke, hvor super klædelige jeg synes de er… men skægge og som sagt helt enormt behagelige. Tænker at bruge dem i varmere vejr med halvlang tunika udover og helt sorte Birkenstocks til, for et nordisk 70’er sommerlook anno 2015. Måske der sniger sig et sort/hvidt silketørklæde rundt om håret også. Bukserne er iøvrigt fra H&M Trend og jeg mener de koster 250kr i DK.

Min gode gamle trenchcoat fra Alexander Wang har iøvrigt været fantastisk at have med herned. Jeg har fået brugt den så meget! Meget mere end hvis jeg havde været hjemme og haft flere (halvgode) valgmuligheder. Men hvorfor ikke bruge det man kan lide allerbedst, allermest? Synes stadig det er den skønneste trenchcoat, og en bekræftelse på, hvordan det i længden kan betale sig at investere i få klassikere i god kvalitet. Noget jeg hele tiden gerne vil blive bedre til…

Jeg ville rigtig gerne have haft mit Lala Berlin tørklæde på til her, det tror jeg kunne være fint. Men jeg har desværre ikke fået det med herned, det forsvandt nemlig ligesom jeg skulle pakke. I en periode troede jeg faktisk, jeg havde mistet det til stor (meget stor – alt for stor) frustration, men efter mange lange uger blev det fundet og nu er alt godt. Det venter på mig derhjemme. Havde ellers glædet mig til at have Lala Berlin på i Berlin, he he… Men jeg må nøjes med nettet. Tørklædet er i øvrigt endnu en af den slags klassiske kvalitets investeringer, som bare kan betale sig i længden. Knuselsker det stadig og har efterhånden haft det i 5-6år.

Billederne er fra i går, hvor vi var på vores nok sidste kulturonsdag her i Berlin. Vi tog til Haus Der Kulturen Der Welt, som er en funky 60’er bygning. Gik bagefter (hånd i hånd under de lysegrønne trækroner, Maj du søde milde) igennem vidunderlige Tierparken til Kulturforum, som til gengæld var lidt fesent. Men vi fandt ud af billetsystemet til Berliner Symphonien, som også ligger der. Så der tager vi nok til klassisk koncert i aften. En af de få ting vi mangler i vores kulturelle berliner tour de force.agtigtagtigt 70eragtigtagtigt 70er 3agtigtagtigt 70er 5

DSC_1217Ih jeg har gjort mig sådan nogle gode loppefund de sidste par måneder!

Kaffekanden så jeg, i en af de gode antikbutikker i kvarteret, allerede en af de allerførste dage vi var ankommet. Jeg forelskede mig i den med det samme! Har alle dage syntes at disse kander med stål”hætte” er så cool, fine og rigtig funkis-agtige. Jeg har en til the ”derhjemme” (dvs i en flytteksasse et sted..), som jeg har haft i en 10 års tid og stadig er glad for. Men sådan en med sort fod har jeg aldrig set før – og jeg kender ellers kande-med-stålhætte-markedet rimelig godt ;) Men til 60€ var det lige i overkanten. Jeg skulle også lige lure markedet, om det var nogle, der var mange af. Det er det ikke. Jeg har kun set en anden på loppemarkedet på Arkona Platz, men den ville manden have 45€ for, det var stadig ikke helt billigt. Ugen efter spørger jeg så konen ved samme stand og hun siger 25€! Så var der ingen tvivl. Hjem med mig skulle den. Og kom den.DSC_1222-2Synes den er super fin og cool med den rillede sorte bund i plastik, kombineret med det hvide porcelæn og det matte stål. Alle de gode elementer i en. Faconen er skarp og Stelton-agtig. Og jeg tænker især, at den kommer til at stå sig smukt og ualmindeligt godt til mit sorte megamussel. Uh jeg kan glæde mig helt til at dække et kaffebord med dem (ja, nu begynder jeg at hausfraudrømme, sådan er det, når man ikke har haft egen bolig i et års tid snart…).DSC_1217Den anden dims er i samme serie som kanden, så derfor kunne jeg ikke stå for den.DSC_1228Men jeg aner faktisk ikke, hvad den skal bruges til?! Kan nogle af jer gennemskue det? En lille vase, til strøsukker, blyanter, tandbørsteholder eller hvad i alverden?? Den hører jo til et kaffestel, så det må være noget i den forbindelse. Flot er den om ikke andet, med dens firkantede facon i bunden, der bliver rund i toppen. Men lidt fjollet, at jeg ikke ved, hvordan den skal anvendes ;)DSC_1219Servietholderen er jeg også sååå glad for at have fundet!DSC_1229Den er fra DDR tiden, hvilket ikke fornægter sig i mønsteret i stålet. Den ligner lidt noget, der har stået i en kantine, men samtidig er designet faktisk ret skarpt, funktionelt og flot.DSC_1220Og egentlig meget moderne i plexiglas. Servietholdere er noget af det sværeste at finde synes jeg, men denne er da super sej og unik.DSC_1222 DSC_1224DSC_1231Alle tingene har jeg efterfølgende fundet ud af, har stempler fra det tyske firma WMF. Det er et gammelt velrenommeret firma, som bla Bauhaus designeren Wilhelm Wagenfeld (ham der har designet selve den ikoniske Bauhaus lampe, som I sikkert kender) har arbejdet hos.

Det tænder mig helt vildt sådan noget design historie. Synes det er noget så interessant, når man finder ud af nye sammenhænge. Som sagt er jeg stor Bauhaus fan/tilhænger/beundrer, eller hvad man nu skal kalde det, så det er lidt sjovt, at jeg falder for en Bauhaus designers ting uden først at vide det. Og at alle tingene så oven i købet er produceret samme sted, WMF. Så går det hele ligesom lidt i ring, eller op.

DSC_0579

Når jeg er ude at rejse, forsøger jeg som regel at finde en bog at tage med, der foregår samme sted, som hvor jeg skal hen. Synes det giver en ekstra dimension til læsningen – og til rejsen :)

 Derfor vil jeg spørge jer – kan I anbefale noget skønlitteratur, der foregår i Berlin?

Jeg har læst Jan Guillous fantastiske romanserie om Det Store Århundrede – Brobyggerne, Dandy og Mellem rødt og sort (der skulle være en fjerde bog på vej, glæder mig helt vildt!). Den begynder ved forrige århundredeskifte og den sidste bog ender lige før 2.verdenskrigs begyndelse. Hans Falladas Alene i Berlin, som skulle være en af de vigtigste bøger om tyskernes egen modstandsbevægelse, skrevet lige efter i 1946 var også god omend barsk. Og Hanne Vibeke Holsts Undskyldningensom er en nutids familiehistorie, hvor hovedpersonen er bosat i Berlin (har i øvrigt fået et lille crush på H. V. Holst, som jeg ellers ikke rigtig før har gidet læse noget af, men slugte også Min Mosters Migræne – eller Hvordan Jeg Blev Kvinde – Kan I ellers anbefale noget af hende?).

Det er de læseværdige bøger der foregår i Berlin, som jeg umiddelbart har kunne finde. Synes det er ret hyggeligt at læse efter et tema og når jeg bevæger mig rundt i byen nu, forbinder jeg de nogle af de forskellige gadenavne med historierne og personerne fra bøgerne, i de forskellige tider.

Hernede har jeg ”lært” at læse på en kindle, ellers foretrækker jeg så absolut en fysisk bog med cover og papirsider. Men det er godt nok smart, at kunne have så mange bøger samlet, når man ikke har plads eller kan slæbe dem frem og tilbage. Og at man kan downloade en ny, når man ikke lige har mulighed for at købe en på dansk.

 Så hvis I kender andre bøger hvor handlingen, eller noget af den, er sat til Berlin, vil jeg blive rigtig glad, hvis I vil nævne dem for mig :)

agtigtagtigtSweatshirt H&M / nederdel WEEKDAY / sneakers ADIDAS / taske BALENCIAGA

Der er ikke meget nyt over beklædningen hernedefra, pengene bliver som sagt i stedet mere brugt på at gå ud, og på loppemarkederne. Men jeg glæder mig nu altså alligevel også lidt til netshopping og browsing af de nye sommerlige sager, når jeg kommer hjem. Føler mig helt uden for nummer…

Så det bliver i stedet de bitte små nye sammensætninger af gengangere. Og genkendelsens glæde ved at hive favoritter frem igen, som for eksempel denne stribede, posede, knitrende bomuldsnederdel fra sidste sommer. Det der med med de ting, man får lyst til at iføre sig ved en ny sæson – sådan har jeg det med striber om sommeren. Det er så friskt (især når grundfarven er hvid) og enormt fint til andre sommerlige sager, såsom blonder og broderier. Det blev ikke til blonder og broderier her, men til 3 forskellige slags striber – en lille tennisstribe på blusen og Adidas striberne på skoene.

Og så er det jo altså (åbenbart) igen, igen blevet til sweatshirt+nederdel+sneakers! Men hvis jeg tænker over det, tror jeg, det er fordi, jeg føler, jeg ”når hele vejen rundt” med de tre elementer. Det behagelige og afslappede ved sweatshirten. Det feminine og velklædte ved nederdelen. Og det sporty og praktiske ved sneakersne. Jeg føler mig godt tilpas i det. Det går til de fleste hverdags-anledninger. Det er hverken for meget eller for lidt.

 Har I også sådan en sammensætning, I tager jer selv i at blive ved med at vende tilbage til? Eller er det kun mig ;)

PS: Billederne er for resten fra Bode Museum på museumsøen. Det er enormt smukt og seværdigt. Se lige gulvet.

agtigtagtigt striber 1agtigtagtigt striber

DSC_0554Min mand har altid drillet mig med, at jeg var den mest analog han kendte! Jeg er typen, der glæder mig til at høre et radioprogram på tidspunktet, når det bliver sendt fredag kl 13:03 dut på P1, i stedet for bare at høre det som podcast, når som helst tidspunktet passer mig. Jeg har stadig papirkalender. Og en notesblok+kuglepen i tasken i stedet for note app på telefonen.DSC_0550 Min dagbog er også på papir, hvor jeg kan tilføje pile, streger og små tegninger og nærmest se på min håndskrift, hvordan jeg havde det den pågældende dag. Den taktile følelse det giver at skrive noter i hånden, med min egen uforbederlige håndskrift, giver noget ekstra i forhold til kreativitet og hukommelse.DSC_0568Internettet tur/retur

Men jeg er kommet noget efter det, for jeg ELSKER internettet og de muligheder det giver! For eksempel det at åbne en blog ;) Og som så mange andre at kunne holde kontakten med ens venner uanset, hvor de befinder sig.

Men her i vores lejlighed i Berlin har vi ikke internet. De første dage var det nærmest som at have abstinenser og man følte sig fuldstændig afskåret fra omverdenen. Der blev frigivet rigtig meget tid. Som i rigtig meget! Aftenerne er helt anderledes lange. Der er ikke lige pludselig smuttet et par timer med bare at sidde og tjekke på hver sin skærm. Når man så kommer forbi en cafes wi-fi finder man ud af, at der ikke er sket mere, end at det ikke er nogen katastrofe kun at tjekke et par gange om dagen.agtigtagtigt analogAnalogt liv

Her har vi også færre ting. Garderoben er mindre og det får en til at tænke over, hvor meget man behøver. Og hvor vigtigt det er, at det man har fungerer. Da vi heller ikke har TV, er vores guilty pleasure blevet at høre fredagsunderholdningsprogrammet: ’Det vi taler om’ som er et sladderprogram på Radio24/7. Livsstilen er også anderledes. Vi er ikke lige så meget hjemme, men ude næsten hver aften for at opleve byen. Ofte ender vi på en café, restaurant eller i biografen, som selvfølgelig alt sammen er meget billigere end derhjemme, men man føler også det er en del af berlinernes livsstil, at være meget ude. Eller også sidder vi bare på altanen, nyder udsigten og byens stemning og lyde, og taler. Uden at tjekke telefoner imens. Det giver meget mere tilstedeværd.

Jeg får også læst meget mere igen, som jeg gjorde det før internettet ødelagde min hjerne ;)DSC_1134Berlin er i det hele taget mere analog. Og inspirerer til at være det. Man smækker bare lige et skilt op, hvis man har en idé. Sætter en stol ud, hvis solen skinner. Planter blomster der hvor man kan, om det så er det lille bed på fortovet ude foran ens opgang. Går med en flaske (øl) i hånden på gaden, hvis man er tørstig (uden at det signalerer man har et problem). I biografen bliver filmen råbt op, når det er tid til at gå ind, i stedet for en skærm eller lampe der lyser. Man betaler for det meste med kontanter, da det er langt fra alle steder man kan bruge kort. Man får gammeldags nummererede papirbilletter, der bliver revet af en rulle, i stedet for udprintede. Und so weiter… Tingene behøver ikke at være perfekte, for at kunne lade sig gøre. Man får det bedste ud af det, man har.DSC_0194Balancen

Jeg savner virkelig at kunne blogge på daglig basis. Og jeg glæder mig til at se alle de tv-serier, vi har til gode, når vi kommer hjem ;) Men ”med måde er alting godt”. Og som med svigerfamilier og andre kulturer handler det om at tage det bedste fra begge verdener, lære af det og finde sin egen balance. Noget fungerer bare bedst på den gammeldags enkle analog måde, men på andre områder er teknologien jo fantastisk!

Jeg vil prøve at huske og bruge erfaringen fremover. For eksempel skal det virkelig praktiseres med ingen telefonkiggeri under en film. Telefonen skal helt ud af soveværelset (det giver seriøst bedre søvn). Jeg skal have lidt mere styr på afsat nettid. Og så vil jeg være mere bevidst om, at prioritere flere af mine penge på udeliv, oplevelser og mad i stedet for, hvilke ting jeg kan få råd til at købe. Så jeg kan dyrke det mere enkle berlinerliv, også når jeg kommer hjem :)DSC_0555

 

DSC_1213Der er sket lidt, siden sidst jeg lod en bemærkning falde om, at det ikke flød med billige nagelstager hernede, som jeg havde forventet/håbet på det ville. Heldet var nemlig alligevel med mig kort efter, endda to gange på én weekend. Først i Kreuzberg om lørdagen, hvor jeg i en tilfældig antik-butik, gemt bag ved noget andet på en reol, fandt sættet med 3 stager, en skål og en vase, som jeg fik til en samlet pris på 50€. Det er de mere organiske, end dem jeg ellers samler på, men jeg synes, de er flotte, når de er helt blanke og samlet med skålen og vasen. Mere 60er agtige.DSC_1224Dagen efter da jeg, som sædvanlig om søndagen, var på Boxi loppemarkedet, sagde min mand henkastet ”der er dem du samler på” ved en meget rodet bod. Blandt al skramlet stod 5 af de klassiske modeller. 5€ stk ville hun have for dem – jeg fik alle 5 for 20€. Også et kup! Billigere tror jeg ikke, jeg kan få dem… Skal bare lige hjem og have fat i pudsekluden ;)

DSC_1225Jeg nævner priserne, fordi det er jeg altid selv så nysgerrig på, når jeg læser om andres loppefund (men folk skriver det sjældent) og da jeg ikke har tænkt mig at skulle sælge det videre senere, afslører jeg ingen forretningshemmeligheder ;) Men måske lidt om metode og noget om markedet.

Det kan være rart at have en ide om, hvad pris niveauet er. Jeg købte mine første nagelstager for 10 år siden på et loppemarked i Bella Centeret. De var ikke pudset, derfor fik jeg dem til 70kr stk. Det hjalp også på prisen, at jeg købte nogle stykker samlet. Ellers havde jeg set dem helt op til 3-400kr stk. her fx. Men til omkring 150kr kan man også være ”heldig” at finde dem til i DK. De bliver vist også (!) produceret igen?? Men som med krenitskåle og Lyngbyvaser er det altså sjovest og allerfinest med de originale gamle vintage, synes jeg…

Hernede er der en butik, der har dem blankpudsede i bunkevis til 15€, altså ca 115kr stk. Og på en stand med gode ting på loppemarkedet, der også har dem jævnligt, er prisen fast 8€= 60kr stk. Skålene som er mere sjældne at finde, har han i butikken til 45€ stk. I DK koster skålene omkring 550kr. Vasen har jeg ikke set før, så den kender jeg ikke prisen på. Men en samlet pris på 3 stager, en vase og en skål på ca 375kr må også siges at være billigt.

Så jeg var vist alt i alt meget heldig. Det er rart at føle man gør et kup, og en fordel ved at være længere tid hernede, at så bliver sandsynligheden for den slags større ;)

Er der nogle af jer der samler på nagelstager? Har I kunne finde dem til gode priser? …og kan I huske, hvad det er man skal bruge til at blankpudse dem med?

Nagelstager er ligesom Lyngbyvaser – dem kan man næsten ikke få for mange af.

Jo flere, jo flottere effekt!

DSC_1214 DSC_1215 DSC_1218 DSC_1221 DSC_1219