DSC_0624┃Gun-Britt Dry Volume Booster 179,-

I kender mit anstrengte forhold til frisører. Og nu er jeg jo så blevet nødt til at skifte igen, efter jeg er flyttet fra Aa. Min søster anbefalede mig Gun-Britts salon, så jeg tog derind og havde heldigvis en rigtig god oplevelse! De har et slags hiearki, hvor priserne er forskellige alt efter, hvilken frisør du vælger, men jeg tog altså bare den billigste junior stylist. Jeg fik tid hos Simone, som er sød, dygtig og ikke mindst giver sig tid til at lytte og forstå hvad jeg siger. Samtidig med at hun selv kommer med vejledning og forslag. Og jeg blev meget tilfreds med hendes behandling.

Nå, det blev en lang indledning, før jeg kom hen til det det egentlig skulle handle om – nemlig denne fantastiske Dry Volume Booster! Hun sprøjtede det i håret efter endt klipning og jeg købte straks en med hjem, da jeg med det samme kunne mærke, hvor vild den var. Det kan bedst beskrives som en blanding af hårpudder og hårlak. Selvom det ikke er nogen af delene, men det giver fylde og struktur for alle pengene. Det suger ikke fedt på samme måde som hårpudder og er ikke stift som hårlak, slet ikke, men det giver alligevel noget hold. Og holder håret friskere, også på andendagen er det friskere og nemmere at sætte, synes jeg. Virkelig nem at arbejde med. Håret er ikke sat, sat, men får struktur, der gør at man nemt lige kan rode op i det med hænderne. Jeg bryder mig nemlig ikke så meget om at fiksere mit hår helt, men kan på den anden side også godt lide, at der sker lidt på den der rå lidt tilfældige måde, også fordi at mit hår ellers bare er helt glat. Prøv den! Den fås også i rejsestørrelse, hvis man lige vil afprøve den, før man smider så mange penge efter den.

DSC_0633