DSC_0439┃kalender fra min yndlings butik i Malmø, Granit. Netop indkøbt og derfor endnu ikke helt fyldt ud ;)┃

Der er altså indimellem (jævnligt) ting man ærgrer sig sådan over, ikke selv at have fundet på. Selvom det måske har ligget lige til højrebenet. Så derfor bekender jeg nu at være stærkt inspireret af Emily Salomons “10 ting jeg vil lave i …” og indfører hermed en ny indlægsrække på agtigtagtigt, hver den 1. Den skal handle om, hvad jeg kunne tænke mig at foretage mig i den kommende måned. “At komme denne måned i hu” på den ønskede måde.

Jeg sætter lidt en ære i at være langsom og kunne skue tilbage, som i mine “jeg ejer i forvejen“-indlæg eller “den tidligere måneds favoritter” – som jeg også gerne vil have gang i igen. De handler mest om værdsættelse af ting, istedet for hele tiden at ønske nyt. Men det er også godt at kunne glæde sig til, planlægge og ønske noget for den kommende tid. Noget jeg egentlig gør meget i privaten, men som jeg ikke har formidlet her på bloggen. Så derfor vil jeg øve mig på at sætte ord på det, så glæden ved det bliver forlænget, og vi kan inspirere hinanden :)

At komme i hu vil sige:

1)sind; sindelag; tænkesæt; tanker.
1.1)i al alm., især i forb. m. præp. og (ell.) karakteriserende adj. “

 

…og sådan har jeg det netop når årstiden skifter, de små genkendelige forandringer sker og kommer igen. Jeg nyder det hver gang og kan enormt godt lide at noget hører en tid til. Mit sindelag indstiller sig på den kommende tid… 

Det bliver sådan lidt blandet, nok mest kulturelle oplevelser, steder, men også mad, bøger og små hygge beskæftigelser.

I oktober vil jeg gerne:

  • Se Boyhood, der har fået fantastiske anmeldelser og som er af instruktøren af ‘Before’-trilogien, jeg skrev lidt om her og her. Gerne i Empire, som jeg ikke har besøgt, siden vi er flyttet tilbage. Nyder at man her kan købe lidt lækrere filmguf og drikkevarer, som god kaffe
  • Spise på en god og spændende restaurant på vores bryllupsdag. Måske a la Höst. Har I nogen forslag?
  • Gå i gang med en ny serie. Evt The Outlander der også er lidt efterårs-agtig filmet i Skotland
  • Spise masser af græskar måske som i denne salat. Og kantareller. Og brombær.
  • Glæde mig til ny søndagsseriestart på DR1 1864 – den har bare at være god!
  • Bage kage med æbler. For eksmpel denne eller lidt sundere denne en morgenstund med god tid til selvforkælelse
  • Få læst Stoner – min mand har talt om den længe, og nu vil jeg tale med
  • Finde og købe en ny vinterlak til neglene, tror det bliver Chanels Orage
  • Gå ture i skoven, samle kastanjer og efterfølgende drikke hjemmelavet varm kakao med masser af flødeskum
  • Gense Olafur Eliassons udstilling på Louisiana og afprøve museets buffet
  • – OG gense Glyptotekets udstilling om skulpturer i farver, men denne gang skal det være en søndag med gemalen, bedre tid og inkluderet kage i museets vinterhave
  • Deltage i kulturnatten! Juhu glæder mig, har haft nogle vildt gode oplevelser der, før vi flyttede, så er spændt på om det stadig er lige så godt. Har I fundet noget spændende i programmet?IMG_1975

Hvad vil I gerne foretage jer i oktober?