hverdagen-agtigtagtigt-dk-6Ovnbagte løg med både syltede og salte grønne jordbær, samt fåremælks yoghurt.

I lørdags fik vi mad fra Manfreds. Vi har før spist på restauranten, og synes vældig godt om det. Jeg kan virkelig godt lide konceptet!

Der er fokus på grøntsager, og i det hele taget årstidens råvarer, men man kan dog stadig få kød. Det er nordisk, rustikt, med enkle tilberedningsmetoder der kræver tid, og hvor smagen kommer frem på en måde, som du nærmest aldrig har smagt de grøntsager før! Råvarerne er 90-100% økologiske og de har et stort udvalg af Biovine. Og man fornemmer en tæt kontakt til og nøje udvalgte leverandører. Desuden er der en rigtig hyggelig uhøjtidelig stemning på stedet.

Synes det er en inspirerende måde grøntsagerne bliver brugt på og har hovedrollen. Det får jeg lyst til at forsøge at gøre efter i mit eget køkken. Min mand valgte kød menuen, og det er noget af det bedste kød han har fået siger han. Så det er de altså også gode til. Dejligt med et sted hvor både vegetaren og kødspiseren kan blive stillet tilfreds :)

Hvad: Restaurant Manfreds Hvor: Jægersborggade 40, 2200 Kbh. N. Hvor meget: Dagens ret 145,- 7 små retter 275,- vi gav 410 for 4 retter + nødder, brød og olivenolie.
hverdagen-agtigtagtigt-dk-7

Saltet torsketatar i sennepscreme med glaskål, grønkål og sprødt surdejsbrødpulver.hverdagen-agtigtagtigt-dk-8

Marineret saltbagt sellericarpaccio med hasselnøddepraliné, løvstikke og røgede hasselnødder – SÅ lækkert!hverdagen-agtigtagtigt-dk-9

Cremede korn, brændte porrer, svampecreme og svampe.hverdagen-agtigtagtigt-dk-10

Vaniljecreme med citroncurd og sprøde tørrede citrus.