ll3360foto clamour4glamour

Camille fra Clamour4Glamour har begået sin egen smykkekollektion, og jeg har forelsket mig helt og aldeles i denne her serie, der hedder “simple”. Faktisk har den lige for tiden overhalet Line&Jo og Maria Black indenom på armbånds-ønskelisten. Jeg er helt vild med, at det ikke 100% ligner noget man har set før, men alligevel passer lækkert ind i et mix sammen med andre smalle sølv armbånd, dem fra Line&Jo feks. og det jeg har fra Jane Kønig. Synes det er vildt fint at man bærer det “omvendt” med åbningen foran, og at det er sorte diamanter der er brugt. Umiddelbart er jeg som altid til det rhodinerede, men det lyse sølv med de sorte diamanter er også bare vildt fint, fordi det er lyst med sorte sten, istedet for mørk sølv med hvide diamanter, som man oftest ser. De sorte diamanter kommer virkelig også til deres ret i kombination med det lyse matte sølv. Ringene vil også bare være så gode i et mix sammen med andre, på både den ene og den anden finger. Mulighederne for kombinationer er jo uendelige… Synes virkelig det er en lækker “basis”-smykkeserie!

Priserne for det uden sten er ret så rimelige. 325,- for ringene og 999,- for armbåndene. Med sorte diamanter koster ringene 950,- og armbåndene 4225,- Suk… For de er bare helt klart finest med de sorte diamanter, som jeg længe har ønsket mig noget med. Men det virker nu som ok priser ifht hvor mange der er i – 8 i ringene og 18 i armbåndene. (Efter Line&Jos pristigning (endnu engang!) koster deres miss Burkit til sammenligning med kun en enkelt diamant nu over 3000,-). Men 4000 for et armbånd er nu stadig mange penge…

Det kan købes her sammen med resten af kollektionen.

(…og til orientering får jeg altså ikke noget for at skrive det her – desværre he he;) Jeg er bare oprigtigt imponeret…)