agtigtagtigtSweatshirt H&M / nederdel WEEKDAY / sneakers ADIDAS / taske BALENCIAGA

Der er ikke meget nyt over beklædningen hernedefra, pengene bliver som sagt i stedet mere brugt på at gå ud, og på loppemarkederne. Men jeg glæder mig nu altså alligevel også lidt til netshopping og browsing af de nye sommerlige sager, når jeg kommer hjem. Føler mig helt uden for nummer…

Så det bliver i stedet de bitte små nye sammensætninger af gengangere. Og genkendelsens glæde ved at hive favoritter frem igen, som for eksempel denne stribede, posede, knitrende bomuldsnederdel fra sidste sommer. Det der med med de ting, man får lyst til at iføre sig ved en ny sæson – sådan har jeg det med striber om sommeren. Det er så friskt (især når grundfarven er hvid) og enormt fint til andre sommerlige sager, såsom blonder og broderier. Det blev ikke til blonder og broderier her, men til 3 forskellige slags striber – en lille tennisstribe på blusen og Adidas striberne på skoene.

Og så er det jo altså (åbenbart) igen, igen blevet til sweatshirt+nederdel+sneakers! Men hvis jeg tænker over det, tror jeg, det er fordi, jeg føler, jeg ”når hele vejen rundt” med de tre elementer. Det behagelige og afslappede ved sweatshirten. Det feminine og velklædte ved nederdelen. Og det sporty og praktiske ved sneakersne. Jeg føler mig godt tilpas i det. Det går til de fleste hverdags-anledninger. Det er hverken for meget eller for lidt.

 Har I også sådan en sammensætning, I tager jer selv i at blive ved med at vende tilbage til? Eller er det kun mig ;)

PS: Billederne er for resten fra Bode Museum på museumsøen. Det er enormt smukt og seværdigt. Se lige gulvet.

agtigtagtigt striber 1agtigtagtigt striber