august 2017

4 articles in august 2017

basis

Det er (på høje) tid til et kig på, hvad jeg fik købt til garderoben i årets andet kvartal – april, maj og juni måned. Hvad køb angår deler jeg året op på denne måned og ikke efter årstidsmåneder (altså hører marts og juni med i henholdsvis 1. og 2.kvartal, selvom det er henholdsvis en forårs og en sommermåned).

Jeg nævnte her, at jeg havde i baghovedet kun at købe 5 ting i kvartalet. Det har jeg på sin vis også haft, i baghovedet altså, men ikke sån 100% alligevel. Det er et tal der dukker op når man læser om capsule og minimalistiske garderober, hvad min aldrig bliver, men mange af tankerne bag kan jeg godt lide. Jeg tænkte at min regel ville være, at basis og tilbehør ikke talte med i de 5, men kun tøj, som jeg købte pga. stil og ikke efter behov som sådan. Det er svært at dele 100% op, for det overlapper (heldigvis) lidt hinanden.

Og ser man sådan på det, er jeg næsten kommet i mål. 2 bluser, en nederdel, et par bukser og en poncho. Frakken er lidt i et grå område, da det er en basis/klassiker ting jeg virkelig har manglet. Men, hvorom alting er, det er jo kun mig selv, der sætter reglen for min egen skyld – jeg kan godt lide dogmer – og jeg synes det har fået mig til at overveje eventuelle køb noget længere. Jeg har tvunget mig selv, til at tænke mere ud, hvordan og om jeg virkelig ville få brugt den pågældende ting. Og ikke bare købt, pga. fascination eller fordi den var billig. Jeg synes det er lykkedes godt med tanke på, hvor meget jeg har brugt tingene efterfølgende, som er den virkelige hensigt og ikke blot at ramme et bestemt antal.

Basis: 

Jeg fik erhvervet mig en helt simpel sort kashmirbluse. Den er lidt tætsiddende, så den er bedst til nederdele. Men virkelig rart med en helt enkel og tidsløs trøje i lækkert materiale. Den fungerer nærmest som et lærred så underdelen og tilbehøret kan sætte stilen istedet. Og så er der altså bare noget særligt over at købe kashmir. Et nærmest ædelt materiale der kan holde livet ud, hvis du passer godt på det. Se den på her.

Jeg fandt frem til de perfekte sorte skinny jeans. De er fra Gina Tricot og koster kun 249,- De er så skønne at have på og “sitter som en smäck” som de siger på svensk. Det er også en svensk dame, jeg har fået tipset om jeansene fra. Dem kommer jeg til at købe igen, når de bliver slidt op. Men holdbarheden på dem skulle altså være god, så det bliver forhåbentlig ikke nødvendigt lige foreløbig, selvom jeg bruger dem flere gange ugentligt.

klassikeren

Frakken fra Rodebjer er nok det allerbedste køb i perioden! Jeg har været så, så glad for den og haft den på (alt for) ofte. Hvor er det vigtigt med en god frakke. Især her i DK. Jeg føler mig velklædt, praktisk, og godt tilpas i den. Elsker designet – feminint, klassisk og med kant. Se den på bundet her og åben her.

tidens tøj

 

Her er de ting som ikke var livsnødvendige, men som frisker garderoben op og gør den mere tidssvarende. Både hvad angår trends og tendenser, men også mit humør i den pågældende periode hehe ;)

Jeg har feks. haft lyst til at iføre mig store fyldige nederdele igen. Den ultimative er fra Tibi, men det billigere alternativ fra COS tillader mig at leve det ud, før jeg evt. investerer i silkesagen. Og så er nederdelen fra COS særlig i sig selv, pga. de fine syninger forneden der giver tulipanfacon. Et virkelig fint køb. Og egentlig mere klassisk end trendy. Se den på her.

Bukserne har jeg brugt ret ofte og de har altså været mine foretrukne sommerbukser. Også fordi det ikke lige så tit har været vejr til de flagrende sommerkjoler, så jeg har gået mere med bukser end jeg plejer om sommeren. Se dem på her.

Bluser er noget jeg altid føler, at jeg mangler. Disse to har de skønne flæsedetaljer. Jeg har brugt den med flæse på ærmet til nederdelen som her. Den anden har været god til flæsenederdelen og til de sorte jeans.

luksus

Så er der de der særlige ting, man bare forelsker sig i, som er unikke og udenfor tid. Som ponchoen. I kashmir med læderfrynser. Så bliver det ikke lækrere. Den er så hyggelig og nordisk. Se den i aktion her.

tilbehør

Tilbehøret er også meget med til at kendetegne beklædningen i den pågældende periode. Den foretrukne model på fødderne har været slippers, slip-ins, loafers uden hælkap, babouchas – kært barn har mange navne.

De spidse fik meget hurtigt et andet brugt udtryk end jeg havde tiltænkt, men jeg vil alligevel ikke helt sige at de ikke har været pengene værd, for mig ihvertfald, for det er dem jeg har brugt allermest. De har været super gode lige at stikke i, uden at skulle tænke over om de blev slidte af, at jeg skulle gå på grusede stier eller om der kom en regnbyge. Jeg har næsten ikke anvendt sandaler i år, men istedet disse. Se dem på her og efter lidt mere brug her.

De flettede har så været min “pæne” sko og jeg synes de er så smukke og fine. Se dem som en del af beklædningen her.

Siv/strandtasken er også sådan en sommersæson ting for mig, og i år blev den sort og praktisk med skulderrem. Se den i anvendelse her.

Pyh! Det blev altså evalueringen på årets andet kvartal. Generelt rigtig gode ting, som virkelig er kommet i anvendelse og allerede blevet en integreret del af garderoben. Endda flere favoritter og garderobeklassikere imellem :)

t-shirt ZARA | bukser H&M TREND | slippers & OTHER STORIES | taske ZARA

Hermed favoritkombien som jeg skrev om forleden. Når det bare skal være behageligt og nemt, men stadig pænt. De små detaljer og materialer gør forskellen. T-shirten i hør, bukserne der er plisserede og med flæsekant, læderet der er flettet, sivtasken der er sort. Elsker at finde de der særlige udgaver :)

Denne uge har stået på hele to gange første skoledag, min nevø på den ene side og niece på den anden. Så hyggeligt at få lov at være med til, de små mennesker altså <3

I morgen tager vi turen over Sundet til Malmø til Malmöfestivalen, som vi også var til for et par år siden. Bliver sååå dejligt at komme til Malmø igen! Få kantareltoast, kardemummabulla, en tur i Granit og til en masse svenske udendørskoncerter. Og i konsthall, og svensk morgenmadsbuffet, og og og… Glæder mig sådan til en lille lækker storbyferie-weekend (selvom det nok ikke bliver ligeså varmt i år). Lige hvad man trænger til her sidst på sommeren.

123┃4┃5678┃9┃10

Dette indlæg har ligget i kladder i ugevis og ventet på en sommerdag. Den kom aldrig rigtig, men nu kan det istedet tjene som inspiration til at forlænge sommerstemningen, via garderoben, langt ind i sensommeren uanset vejret.

Kimono… enten i form af kjole, eller som en slags jakke/overtøj. Det er så lækkert skødesløst og sommer-agtigt. Kan også bruges over jeans og sneakers på de køligere dage, men giver alligevel noget sommer feeling.

Stråhat… skriger sommer! Coolest i sort. Dur ikke de mest blæsende dage, men ellers ;)

Off shoulder… hører også sommermånederne til! Som kjole med bare ben og sandaler på de rigtig varme sommerdage, er det så feminint og sydlandsk. De korte kjoler og bluserne, kan med bukser under fungere som en sommerlig detalje langt ind i sensommeren.

Ny neglelak Ny årstid = nyt på neglene. Det hører både foråret/sommeren og efteråret/vinteren til. I år er mine nye sommerlakker den kridhvide Calico White fra & Other Stories, som jeg har på her. Samt Metamorphorsis fra Chanel. 

Kaftankjoler… er bare skønne! Elsker de etniske vibes. Hvis det er for koldt med sandaler, fungerer rå ankelstøvler eller endnu bedre slip in loafers også virkelig godt til.

Strandtaske... I sommermånederne bliver lædertasken skiftet ud med en flettet i siv. Så har man også bedre plads til solcreme og vandflaske.

Løse bukser..Om sommeren er bukserne løse og stumper lidt. Så kan der nemlig komme luft til pusselankerne.

Badedragt..Der er så mange fine, og det er skønt med en ny. Denne her shapemodel er virkelig god, jeg har to fra sidste år, som faktisk har været i brug i de danske farvande i år også! Striberne er blevet sort/hvide og endnu pænere.

Solcreme… skal på hver dag. Min favorit til ansigtet er fra Rudolph Care.

Slipsandaler eller Birkenstock… ud i det blå kun med klipklapper på – det er den frihedsfølelse sommeren giver. De monokrome i plastik tillader også, at man har dem på i regnvejr og er glimrende som badetøffel på stranden eller ved poolen.

10 beklædnings, tilbehør og beauty ting jeg forbinder sommeren med. Uanset om det er varmt eller regner…

Hvilke sager forbinder I sommergarderoben med? ☀︎

hør t-shirt ZARA | plisserede bukser H&M TREND | flettede slippers & OTHER STORIES | sivtaske ZARA

I perioder har jeg en yndlingskombi, som jeg tyr til igen og igen, indtil jeg får et andet flip, som så i en tid bliver gentaget som det nemme og hurtige beklædningsvalg i hverdagen.

De sidste uger har det været de plisserede bukser, som er så rare fordi de er løse og sommerlige, og vejret ikke altid har indbudt til de flagrende sommerkjoler. Bukserne er sæsonaktuelle/smarte/trendy, de er mega behagelige og nemme at være iført, og jeg kan bare rigtig godt lide dem. Som regel tilsat en enkel t-shirt i hør. Og på fødderne slippers enten i flet, eller de spidse hvis der har været risiko for regn. På de køligere dage også en frakke. Og så strandtaske da det jo trods alt er sommer.

Voilá juli uniformen 2017 á la Stina!

Hvad har været jeres yndlingskombi i juli?