april 08, 2017

1 articles on april 08, 2017

AMAZING SPACE FORMULA C repair face cream

Om vinteren bruger jeg Tromborgs Below 10 degrees cream. Den slap op her i marts efter at have holdt i 3 måneder, så der skulle skiftes til en lettere creme.

Jeg har altså aldrig fortrudt, når jeg har lagt pengene til Amazing Spaces skønhedspleje! Denne gang fik jeg lyst til at prøve deres c-vitamin creme og så en øjencreme ved siden af. Begge cremer har den helt særlige fløjsbløde konsistens, som kendetegner Amazing Spaces cremer. En vidunderlig fornemmelse at putte på huden og med en skøn diskret duft.

Indpakningen har vi vist talt om, det har også lidt at sige ;) Især med skønhedsprodukter er jeg så meget til fals for lækker indpakning! Hele den sanselige fornemmelse af produktet bliver lagt til oplevelsen af at bruge det og når det spiller sammen og komplimenter hinanden på bedste vis, giver det bare en gennemført helhedsoplevelse. Selvom selve effekten selvfølgelig er det allervigtigste.

Det næste jeg vil købe er en ansigtstonic. Har tidligere haft den med blomsterduft, men nu har jeg fået lyst til endnu mere citrus, som er en af mine favoritdufte.