oktober 2016

5 articles in oktober 2016

flaesebluse-agtigtagtigt-dk-1flæsebluse H&M TREND | tubenederdel TOPSHOP | støvler CHLOE SUSANNA | taske BALENCIAGA MINI CITY

Synes denne grå strik med flæse er efterårets fineste bluse! Så kan man matche gråvejret på bedste vis. Den hænger på mig flere gange om ugen og har gjort det fra første færd siden efteråret slog igennem. Den er god til både bukser og nederdel. Her sammen med en gammel favorit den knælange tubenederdel, samt drømmestøvlerne der kan et eller andet særligt sammen med grå. Og så yndlingstasken over skulderen.

…At jeg så ikke kan finde ud af at se ordentlig ud på billeder, og skubber håret væk, som var det et gardin, er jo ikke tøjets skyld ;) Kom ellers direkte fra frisøren, hvor jeg fik rettet mit pandehår til, så det falder pænere ud til siden, på den 70’er agtige måde. Men jeg havde ikke fået nogen produkter i håret, så det klasker altså lidt kedeligt her…

Jeg nyder ellers det grå efterårsvejr i sommerhus disse dage! Får set en masse træer og smukt efterårslandskab. Går ture, spiser æblekage og drikker Dark ‘n’ Stormys. Rigtig god efterårsferie til de af jer, der også er heldige at have det :)
flaesebluse-agtigtagtigt-dk-6flaesebluse-agtigtagtigt-dk-2 flaesebluse-agtigtagtigt-dk-8 flaesebluse-agtigtagtigt-dk-5 flaesebluse-agtigtagtigt-dk-9 flaesebluse-agtigtagtigt-dk-11

Køb lignende items her:affiliate-links-e1448892749392

perlejakke-agtigtagtigt-dk-1

Perlejakke genbrug 100,-

Et smut i en gammel favorit genbrugs butik i provinsen resulterede i denne fine perlejakke til en hundredemand. Tung af alle perlerne og endda med silkefor. Sådan en kan man jo altid bruge! Jeg tænker at style den både casual med t-shirt, bukser og ankelstøvler. Udover en enkel kjole. Eller til midi nederdel, kashmirbluse og høje støvler. Den gode gamle rå og romantisk vintagestil :)perlejakke-agtigtagtigt-dk-4perlejakke-agtigtagtigt-dk-2

frakke-paa-agtigtagtigt-dk-1frakke H&M STUDIO A/W ’16 | tørklæde LALA BERLIN | støvler CHLOE SUSANNA | taske BALENCIAGA MINI CITY

Så er der lidt billeder af frakken på, fra i fredags hvor vi sad ved Sortedams Doseringen og fik en øl på Søernes ølbar – tak for tip Rikke ;) Vi sad udendørs og nød efterårstræerne og solnedgangen, og det var dejligt at kunne gøre det i min nye lange frakke. Synes den har en god længde og falder så fint. Rigtig rart at føle sig velklædt i overtøj :)

Jeg har taget frakken en størrelse mindre end jeg normalt ville, så den får lidt mere figur. Det er vist meningen den skal være lidt mere oversize, men for mig fungerer det meget godt, at den ikke poser mere end den gør. Og der er stadig god plads til strik ;)

Bagefter gik vi på vores lokale Halifax, og jeg bestilte som altid min yndlings med gedeost, syltede rødløg, svampe, veggiebøf, salat istedet for bolle og röstitop muuummms. Det var faktisk en lille (læs=billig) bryllupsdagsfejringsmiddag, da vi havde bryllupsdag om søndagen, men ikke mulighed for rigtigt at markere den der, da vi skulle afsted til noget det meste af dagen. Men istedet fejrede vi det lidt hele tiden i løbet af weekenden, og det var faktisk ret hyggeligt med bryllupsdagsstemning hele weekenden istedet for kun en dag. Det kan være vi skal gøre det sådan fremover <3frakke-paa-agtigtagtigt-dk-3frakke-paa-agtigtagtigt-dk-5frakke-paa-agtigtagtigt-dk-2 frakke-paa-agtigtagtigt-dk-4frakke-paa-agtigtagtigt-dk-8

frakke-agtigtagtigt-dk-1-2

H&M Studio a/w ’16 HER

Det her er et rigtig dejligt køb at kunne vise frem! Det er nemlig endelig efter flere års søgen, lykkedes mig at finde en sort lang ulden frakke. Perfekt timing ift. vejret, købte den lige en uges tid inden det skiftede fra lun sensommer til koldt efterår fra den ene dag til den anden. Og så var jeg bare så klar til efterårsvejr med denne frakke! ;)

Jeg har solgt Balenciaga Pompon tasken for at få råd til denne. Jeg havde mere brug for en varm frakke end for tasken, især efter jeg har fået Mini Cityen. Selv da jeg købte Pomponen var det egentlig Mini Cityen jeg ønskede mig. Det var godt nok lidt svært at skulle gå af med den, da jeg egentlig stadig var glad for den, brugte den jævnligt og den kunne rumme mere end Mini Cityen. Men det føltes næsten for luksus med to så lækre crossovers, der var tæt på at udfylde samme funktion… Jeg nævner det, fordi det føles sundt at blive tvunget til at skulle prioritere (kassen er temmelig slunken efter flytning), og forsøge at skelne mellem behov og ønske. Og fordi det føles endnu rarere når den nye ting, så lever til fulde op til funktionen og dækker et behov. Så giver det mening at købe nyt.

Jeg solgte iøvrigt tasken efter 2år uden tab. Jeg købte den så også selv brugt til en god pris ;) Men så kan det altså betale sig at investere i kvalitet, selvom det i første omgang er en udskrivning, når det beholder værdien og på den måde kan financiere opdaterede køb. frakke-agtigtagtigt-dk-3Nå, tilbage til frakken! De her Studio kollektioner er altså udført i en bedre kvalitet end normal H&M standard, siger min erfaring mig. Jeg har tidligere købt strikkede leggings, lang kabelstrik, kort bomuldsstrik, kæmpe angorarullekrave, taske og rulamsjakken. Altsammen ting jeg stadig har og anvender, og som ikke er slidt nævneværdigt! Og som allesammen er sorte ;) Der er altså value for money på de kollektioner (Denne frakke fik jeg ovenikøbet med -25% takket være et tip fra Thea, man skal blot sms’e sin email til 8333 så får man en sms, der giver 25% rabat på en vare i butik, men kun den samme dag, så vær opmærksom på det, inden du sender sms’en…).

Kvaliteten på denne frakke skuffer bestemt heller ikke! Det er meget tætvævet uld, så selvom den ikke er foret, er den stadig varm, selv når det blæser. Den lever også nærmest perfekt op til mit krav om en oversize/løs frakke med god plads til strik under, men som stadig havde figur, eller ihvertfald ikke blev uformelig. Lyder lidt selvmodsigende, men det formår denne frakke altså. Bindebæltet er desuden delvist skjult, man ser det kun foran – så god en detalje! Den har stor krave, pæne syninger og markerede lommer. Looket er ‘klassisk med kant‘ til perfektion. Jeg kunne nærmest ikke ønske mig mere af en frakke, så det vil jeg lade være med og istedet glæde mig over at min garderobe nu indeholder en klassisk sort lang efterårsfrakke :)
frakke-agtigtagtigt-dk-2

strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-14kjole H&M TREND | læderskjorte H&M TREND | slippers LALA BERLIN | taske BALENCIAGA

Disse billeder er også nogle fra arkiverne. Fra en meget smuk tur i Dyrehaven sidst i maj. Åh kan tydeligt genkalde mig vores samtale på turen om, hvor frustrerede vi var på det tidspunkt over ikke at kunne finde lejlighed i Kbh. Og så gik der kun lige en uges tid, til vi pludselig fik tilbudt denne. Så fantastisk dejligt!

Vi har talt om snart at tage en tur til Dyrehaven igen, imens der er efterårsfarver – og nu er det jo en hel del nemmere herfra Østerbro ;) Der er helt vanvittigt smukt! Vi mødte så mange dådyr, hele flokke der lige krydsede stien eller stod på en høj og græssede. Fuldstændig malerisk. Og så masser af ryttere, også et meget smukt syn når de kom ridende indimellem træerne. Vi var også heldige med vejret og lyset der sidst på eftermiddagen, som I næsten kan fornemme. Ja, der må vi altså snart tilbage igen! Det er nok vores nærmeste store naturområde.

Kjolen er en blevet en af de rigtig gode basisitems i garderoben, som bliver hevet frem igen og igen. Jeg kan godt lide det tunge materiale og midi længden. Man kan sætte de fleste sko til, og så diverse skjorter, cardigans eller jakker udover. Alt efter hvilken stemning, stilart eller anledning den skal passe til. Det er sådan en der er for varm i højsommeren, men også for kølig når først det er blevet rigtig koldt, så det er en super overgangskjole – til lige nu faktisk! strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-2 strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-1-1strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-10 strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-12 strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-6 strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-13 strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-16strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-1-2 strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-15strikkjole-dyrehaven-agtigtagtigt-dk-1-3