september 2015

23 articles in september 2015

im støvler outfit agtigtagtigt.dk - 1kjole H&M TREND | cardigan ACNE RAYA | støvler ISABEL MARANT AUBREY | taske H&M STUDIO

Min plan var, at jeg i fredags ville indvie Marant støvlerne, fordi jeg synes de passede meget godt til siddekoncert en fredag aften, og at jeg ikke skulle gå så langt til og fra bus + tog. Men det var jo så en koncert, hvor man s.t.o.d. op. Av mine fusser! Der gik heller ikke mange øjeblikke før, jeg smed støvlerne efter at ha’ fundet min plads oppe foran. Eivør kom også selv ind i bare tæer, så det var fint at stå og føle jordforbindelsen, imens man lyttede.

Men altså støvlerne. De er jo lidt skøre, men skønne! Der var noget med længden på kjolen og proportioner, der gjorde at det var pænere at folde kanten ned, så de blev løsere omkring anklen. Istedet for at sidde lige op og til. Det gør dem dog endnu mere specielle. Så beklædningen skulle bare være enkel og rolig, når nu der foregik så rigeligt forneden. Kjolen er altså en fantastisk basis sag! I sidste øjeblik smed jeg cardien udover, så jeg kunne nøjes med den og ikke skulle bøvle med overtøj. Det gode ved den cardigan, er at den falder så fint, så den nærmest bliver en forlængelse af kjolen. Og at den ikke er for vamset, men stadig har noget elegance over sig. Tasken synes jeg bare, passer rigtig godt til støvlerne.

Udover det havde jeg en dårlig hårdag og var lidt stresset og træt. Så det gjorde godt at sidde lidt på Skänk, falde ned og mærke det var weekend. Og den tindrende smukke koncert, fik mig til at glemme alt om hår, ømme fødder og træthed. Jeg svævede på Eivørs toner hjem…im støvler outfit agtigtagtigt.dk - 2im støvler outfit agtigtagtigt.dk - 8im støvler outfit agtigtagtigt.dk - 3im agtigtagtigt.dk 1im støvler outfit agtigtagtigt.dk - 1 (3)im støvler outfit agtigtagtigt.dk - 9im støvler outfit agtigtagtigt.dk - 6

kålblomster agtigtagtigt.dk|det er igen sæson for kålblomster|

Jeg kan næsten ikke forstå, at det nu er (over) et år siden vi flyttede fra Aalborg til Sjælland. Og at vi i mellemtiden har boet i Berlin. Det føles nærmest uvirkeligt… Nu begynder der nemlig at være flere ting, der var “for et år siden” i denne lejlighed her på øen. På en måde er tiden gået hurtigt. På den anden side føles det som meget langt væk og lang tid siden, både fysisk og mentalt, at vi havde vores hverdag i Aalborg. Aa som var mit hjem, som jeg elsker og også savner, selvom vi ikke flytter tilbage. Det er altså på ret mange områder fra den ene yderlighed til den anden, at bo så langt væk fra alt og alle (familien først og fremmest) til “pludselig” at bo helt tæt på. At bo i nordjylland ifht. at bo i københavnsområdet. For slet ikke at tale om Berlin ifht. DK.

Så jeg fik lyst til at kigge lidt tilbage på bloggen for et års tid siden lige efter flytningen. Og jeg kan for eksempel fornemme den første begejstring over at være tilbage i nærheden af København, hvor der er så mange flere muligheder. Spændende restauranter, Louisiana, Cinemateket, Malmø tæt på, mine forældres sommerhus osv. Nu er oplevelsen snarere forskellen på Berlin og København. Der bliver København den lille søde gamle by.

Det er med at finde fodfæste i sig selv, være tilstede og nyde det der er, der hvor man er… For eksempel nyder vi lige nu at bo i så naturskønt område, tæt på og med udsigt til skov, fjord og solnedgange. Med altan hvor man kan nyde morgenkaffen. Det er ikke sikkert vi er så heldige næste gang. Selvom vi for et år siden ikke havde troet, at vi stadig ville bo her nu. Spændende hvor vi bor om et år ;)

Velkommen til et lille tilbageblik på bloggen :)flytning agtigtagtigt.dk

|jeg købte et pænt billede og fortalte jer, at jeg var flyttet|

stribet skjorte agtigtagtigt.dk

|første beklædnings billeder fra Roskilde|

agtigtagtigt køkkens

|jeg gik helt i hausfrau mode (temmelig upraktisk når man ikke har egen lejlighed), og drømte om køkkensager. Har siden fået anskaffet mig nr 6 og 13, og et par af de hvide gryder. Nu mangler jeg bare mit eget køkken ;)|

stribet sæt agtigtagtigt.dk

|jeg var iført stribet sæt|

wiinblad agtigtagtigt.dk

|Wiinblad <3 og andre små boligdetaljer|

høst agtigtagtigt.dk

|jeg spiste på Höst og lavede et indlæg om hele oplevelsen|

flodlejet agtigtagtigt.dk

|Jeg var på Loisiana iført dette, og se Olafur Eliasson udstilling ‘Riverbed’som jeg skrev om her til jeres begejstring|

stille strand agtigtagtigt.dk

|jeg var på stranden i solnedgang|

inspiration agtigtig.dk

|jeg lavede en lækker inspirations collage, som også kan bruges lige nu|

støvler zara gtigtagtigt.dk

|jeg havde mine nye støvler på|

ny baggrund agtigtagtigt.dk 1

|jeg fandt en ny yndlingsbaggrund, fik den indviet og har brugt den lige siden|

lala berlin net agtigtagtigt.dk

|jeg købte et nyt pænt net, som jeg faktisk altid har med mig foldet sammen i tasken. Det har nemlig en rigtig god størrelse, også længden på skulderremmen ifht. mange andre net|

day kjole 1914 agtigtagtigt.dk

|jeg var til 1914 arrangement i Cinemateket og havde en gammel kjole på, der passede til temaet|

fredagsdrøm agtigtagtigt.dk_1

|jeg drømte om disse støvler, som jeg næsten lige har købt|

agtigtagtigt-150914

|jeg var sej med min Balenciaga clutch, som jeg desværre solgte kort tid efter, bla. fordi jeg hellere ville finde en, der ikke var blevet farvet. Men til min store fortrydelse!|

balenciaga pompon agtigtagtigt.dk

|salget af clutchen var dog også for at få råd til denne taske, med hanke og skulderrem, som er langt mere praktisk end en (megalækker) clutch. Tasken har jeg stadig, men clutchen vil jeg altså også gerne få købt igen|

tøjstativ agtigtagtigt.dk

|jeg viste mit støjstativ og andre hverdagsting her|

AGTIGTAGTIGT.DK_

|jeg gik ture og gik ture og gik ture i det smukke efterårslandskab. Sommetider med tilbageskrabet hår ;)|

maxikjole agtigtagtigt.dk - 1kjole H&M TREND || støvler ZARA || taske BALENCIAGA PONY WORK

Som sagt benyttede jeg igår det gode vejr til at hoppe i en af sommerkjolerne. Tilsat langærmet bluse og støvler istedet for sandaler, kan den trækkes helt her ind i efteråret. Derfor ville jeg også lige få taget lidt billeder (selvom det var med iPhone og fesen baggrund), så jeg kunne bringe dem med det samme, så de er aktuelle imens vi stadig har lunere vejr. Jeg har ihvertfald selv lyst til at prøve at nå, også at få denne her på igen med en rullekrave under og rå ankelstøvler til.

Kjolen er nr2 i dette indlæg. Jeg har været ret glad for den henover sommeren, men har bare ikke fået taget billeder til bloggen. Men den er så skøn at have på, i lækker blød jersey. Den ser måske ud af meget pga. den draperende effekt og asymmetrien, men har alligevel noget meget skønt henslængt eller effortless over sig. Det er sådan en, der er simpelthen så nem og behagelig at have på. Jeg har som regel haft disse frynsesandaler (nr9) på til. Det har set meget fint ud, at frynserne lige har stukket frem under kjolen, når den ellers er helt gulvlang. Synes også det er flot, at selvom det er en løs model, falder draperingerne alligevel på en måde, der giver lidt figur. Igår kunne den rigtig få lov at lege i vinden, så man kan fornemme hvor forskelligt og tungt den falder. Kunne også være jeg skulle prøve, hvordan den vil fungere, med en tynd rullekrave under og høje støvler.

Jeg har set, den er tilbage i flere H&M butikker, der fører Trend i en pæn lysegrå nuance. På hjemmesiden er den kun tilbage i gul.

Er I også tilbage i sommerkjolerne for en stund?maxikjole agtigtagtigt.dk - 1 (1) maxikjole agtigtagtigt.dk - 1 (3) maxikjole agtigtagtigt.dk - 2maxikjole agtigtagtigt.dk - 2 (2) maxikjole agtigtagtigt.dk - 1 (2)maxikjole agtigtagtigt.dk - 2 (1)maxikjole agtigtagtigt.dk - 4 (1) maxikjole agtigtagtigt.dk - 4

im støvler agtigtagtigt.dk - 1Jeg fik luftet disse Isabel Marant basser for første gang i fredags, hvor vi var til fabelagtig koncert med Eivør i Koncerthuset. Sådan en smuk og meget eventyrlig koncert. Inden koncerten tog vi på Skänk, det hyggeligste sted i Roskilde og fik ostebræt og rosé. Dejlig start på weekenden, og god “opvarmning” og afslapning inden koncerten. Mere om den og det (og måske lidt om hendes kjole!) og selvfølgelig resten af billederne af hvad jeg havde på i et andet indlæg.

I går fik vi (lidt trætte og med ømme fødder) nydt solen sammen med venner, for sidste gang denne sommer i Sct. Hans Have. Tapas tallerken, Signes sommerdrøm og kardemomme iskaffe i solen foran drivhusene. Bagefter kigge på kunst i kapellet og gåtur ved fjorden. Så skøn sensommerlørdag! Og sikke et flot solskinsvejr i dag også!? Simpelthen så dejligt her sidst i september, hvor sådanne dage føles som sommerbonus… Jeg fik endda luftet en af sommerkjolerne igen og taget lidt billeder af det også ;)

Opdagede til min store overraskelse, at der var premiere på Broen III her til aften. Uh det føles ellers som en rigtig mørke vinteraftener ting, med dramaserie på DR1 søndag kl 20. Synes de tidligere sæsoner har været gode, så glæder mig til denne tredje sæson (nu med Thure Lindhardt juhu!). Synes starten var god nok. Det er lidt hyggeligt at følge med i en serie i TV i disse Netflix tider, hvor man ellers bare kan snuppe så mange afsnit i træk, man har tid til, når man vil. Det er også fedt, men det er nok meget godt, at blive tvunget til at skulle vente en uge på næste afsnit, så serieglæden varer lidt længere ;)

Håber I også har haft en god weekend og har kunne nyde solen :) Overvejer lidt at sætte uret til kl 4 i nat, hvor der er blodmåne, selvom det vil give en skæv start på ugen. Men elsker at opleve den slags naturfænomener, søvn eller ej ;) Andre der skal se det? Ellers fortsat god søndag aften og start på en ny uge imorgen :*

muffins agtigtagtigt.dk - 11Da vi i sidste weekend skulle i Zoo hele familien, var det min rare opgave at sørge for kagen. Det blev til disse melfri muffins, som blev godkendt af både børn og voksne. Opskriften er delvis baseret på en opskrift, jeg bruger til brownie også uden mel (den skal nok komme på bloggen på et tidspunkt), som er fantastisk! Men jeg havde lyst til at have muffins med, for det er lidt hyggeligt, at de er “portionsanrettede”, især når man er på tur.

Udfordringen når der ikke er mel i, er om de hæver og fylder nok, for man kan ikke putte natron eller bagepulver i, som man ellers ville gøre i muffins. Det er så æggene, der må klare den opgave, og det gik også forholdsvist fint. De hævede et godt stykke op over kanten, da de var i ovnen, men i det øjeblik de kom ud, faldt de til næsten halvdelen, i forskellige uskønne faconer. Hvis man kan leve med det, ifht. at man sparer melet, er de altså en succes. Og så giver de mange æg lidt ekstra på proteinkontoen. Jeg brugte disse forme, der er lidt større og mere stive idet.

Smagen bliver mere bastant og konfektagtig, og de er bedst dagen efter, hvor de har sat sig. Til gengæld giver de ikke ondt i maven, og der er kun gode ting i. Jeg bruger nemlig også altid kokossukker, når jeg bager. Det smager godt, kan bruges i samme mængde, som man ville gøre med almindelig sukker, men uden nogen mærkelig bismag. Tværtimod smager det dejlig mildt af karamel. Og altså vigtigst af alt, er det skånsomt mod blodsukkeret. Den eneste ulempe er, at det er dyrere end almindelig sukker, men jeg synes det er det værd. Så kagerne er også “sukkerfri”.

Som chokolade brugte jeg denne med lakrids fra irma, og det var en rigtig fin varm lakrids note smag de fik af det. Lakridssmagen kan nok også rammes med en god teske lakridspulver. Man kan bruge chokolade med hvilken smag man nu kan lide orange eller mint feks., eller selvfølgelig også bare bruge almindelig mørk 70% chokolade.

Så det er nogen nemme kager med få ingredienser, man måske for det meste har hjemme i forvejen (vi er jo nogle der altid har et lager af mørk chokolade). Og de er også gode et par dage efter, skulle jeg hilse og sige fra min mor der fik resten med hjem ;)muffins agtigtagtigt.dk - 3 (1)Ingredienser:

  • 150g mørk chokolade 70%
  • 150g øko smør
  • 150g kokossukker
  • 5 æg fra glade høns delt i blomme og hvider
  • 1 teske vaniliepulver
  • 2 spsk ren kakao

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smør, chokolade og halvdelen af sukkeret i en lille gryde ved svag varme
  2. Pisk æggehviderne cremede med resten af sukkeret og vanilien
  3. Bland æggeblommerne i den let afkølede smør-chokolademasse
  4. Vend det i æggehvidemassen sammen med kakao
  5. Fordel i 12 smurte (med smør) muffinforme
  6. Bages i ovnen på 180gr i 15-20min. Stik en pind i om de er færdige. De hæver altså ret voldsomt op, men falder igen, når de kommer ud.
  7. Nydes først når de er helt afkølede (gerne i køleskab). De er endnu bedre dagen efter, hvis man kan vente ;)

muffins agtigtagtigt.dk - 1 (1)…lige for at vise jer, hvor flydende dejen er, inden de kommer i ovnen…muffins agtigtagtigt.dk - 1 (2)…og hvor ukurante de bliver, når de kommer ud af ovnen, og falder sammen…muffins agtigtagtigt.dk - 9 (1) muffins agtigtagtigt.dk - 5 (1)muffins agtigtagtigt.dk - 8 (1)muffins agtigtagtigt.dk - 6 (1)

grå fredagsdrøm agtigtagtigt.dk1| kashmir rullekrave H&M 799,- 2| uldbukser ASOS 677,- 3| ruskinds pumps COS 990,- 4| city taske shearling BALENCIAGA 11500,-

…om gråt i gråt!

Så er vi igen ved den tid på året, hvor grå for alvor igen sniger sig ind på mig… En højhalset og halvlang kashmirstrøje. Et par bløde og varme uldbukser. Et par sko i lys grå ruskind, der vil stå sig godt i teksturen sammen med ulden og kashmiren. Og sidst, men ikke mindst, og meget apropos materiale og struktur, så spottede mit øje denne grå pelsede sag i Balenciaga i Illum i går. Hvor perfekt ville den ikke være lige nu! Den er endnu pænere i virkeligheden, end hvad jeg kunne finde billede af. Mere kølig og mørk grå. Den var så sød i Mini City udgaven, så det pelsede ikke bliver for meget.

Er I med på en grå drømmer?

indlægget indeholder affiliatelinks

lysekrone agtigtagtigt.dk Billeder fra Pinterest og Homesick

Jeg har jo en ting for lamper. Og ikke mindst det lys de giver, eller den stemning den rigtige belysning kan tilføre et rum. Især nu når vi går imod mørkere tider, har det stor betydning med god og hyggelig belysning indendøre.

Min smag går mest på design eller industrielle vintage lamper. Men i en helt anden boldgade, befinder den krystal lysekrone, som jeg har arvet fra min farmor. Den er lige nu i et kælderrum, så jeg kan ikke vise jer billeder af den, men jeg vil gerne have den op og til at fungere, når vi engang får vores eget. Det var ret sødt – jeg var forelsket i den som teenager, det har jeg nævnt overfor hende dengang, det huskede hun og den skulle jeg altså have.

Selvom min smag har ændret sig sidenhen, skal den bare op! Tænker det bliver lidt en udfordring at bruge den tro mod min stil. Men omvendt tror jeg også, at det kan blive meget smukt. Brugt rigtigt kan det give noget helt eventyrligt, med alle prismerne og deres facetter, som de små lysglimt kan lege i ligesom med diamanter og snefnug. Når resten af indretningen er rå, enkel og sort/hvid drukner den ikke i en masse sødt. En herskabslejlighed der har store rum med stuklofter, paneler og flotte gulve er jo som skabt til lysekroner, så sådan en må vi jo bare finde ;)

Ellers tænker jeg faktisk mest, at den kunne blive flot som en loftslampe i soveværelset. Så kan man ligge og kigge drømmene op i prismerne. Lige nu forestiller jeg mig at vores kommende soveværelse skal have helt mørkegrå vægge, og en masse koksgrå nuancer på tekstiler og tæpper. Det kan man få lidt en fornemmelse af, hvordan det vil virke tilsat en lysekrone, som på de to øverste billeder.

Også en meget sød idé at have den over badekarret på badeværelset, hvis rummet er stort nok til det. Så er der selvfølgelig den klassiske løsning over spisebordet, eller i stuen. Men nøgleordene må være nordisk, tekstiler, barok, klassisk elegance, natur og måske lidt hotel-agtigt. Ellers har det været lidt svært at finde billeder til inspiration, hvor lysekronen er brugt på en måde, jeg kan lide… Har I set andre flotte billeder med lysekroner?

Har man ikke arvet en fra sin farmor, er der en masse lysekroner her hos Belysningsdesign.dk.

Hvordan har I det med lysekroner?

redaktionelt samarbejde 

triumph agtigtagtigt.dk - 1En lidt sen opdatering fra mig, men jeg ville lige vise jer, det fine sæt jeg er blevet forkælet med af Triumph. Deres butik på Strøget er blevet opdateret og de holdt et fint event, hvor man kunne få en fitting og et sæt med hjem. Jeg valgte et med velourmønster på transparent tyl og med en smuk bred bølgekant også i velour – meget fint og smukt synes jeg. Jeg har fået en fitting før og der var heller ikke den store overraskelse, men jeg valgte faktisk for første gang, en top uden bøjle, som er virkelig rar at have på, men også sidder godt. Til gengæld er underdelen shape, så der er godt med hold i. Alligevel er de overraskende behagelige og bløde at have på – det får jeg altså ikke penge for at skrive (jeg behøver heller slet ikke at skrive om produkterne), jeg er simpelthen bare positivt overrasket over, hvor rare de er. Det er altså udover det, også de flotteste shape trusser, jeg nogensinde har set! Det er denne BH og denne trusse. Hele den ‘Sheer Velvet Sensation’ serie er i det hele taget ret pæn. Velour overfladen gør noget særligt.

Ja, og så fik jeg jo også taget et polaroid foto stående med balloner i hånden, så hyggeligt at have! :)triumph agtigtagtigt.dk - 2triumph agtigtagtigt.dk - 1 (1)triumph agtigtagtigt.dk - 1 (3)

DSC_0007 (2)Christian Dell ‘KAISER idell’ lampe model 6556

 

Det lykkedes mig sandelig, at få en Kaiser iDell lampe med hjem som et minde fra Berlin! Jeg har ønsket mig sådan en Dell lampe i årevis, så det var det helt rigtige, selv at hente den hjem fra Tyskland. Dell lampen er endnu en udløber fra Bauhaus skolen, tegnet af Christian Dell i 1933.

Uge efter uge kiggede jeg efter en på loppemarkederne. Men de var enten for slidte, for dyre eller bare ikke helt rigtige ifht. stand, farve og pris. Jeg ville helst have en med lille skærm, og de var åbentbart sjældnere og dyrere end de store. Jeg håbede selvfølgelig at få den forholdsvist billigt, når nu jeg var i Tyskland. Jeg kan godt lide patina, men den måtte godt være i rimelig pæn stand og ikke alt for rusten eller med buler. Men priserne lå fra 150€ og helt op til 250€. Jeg havde forestillet mig/håbet på, at jeg kunne få en for ca 100€.

Håbet var næsten ude, men om torsdagen, inden vi skulle hjem om lørdagen, tog jeg på den sidste afskedstur til Kreuzberg. I den allersidste butik, stod denne og ventede på mig, til 120€. I en sjælden grå pudset nuance, som jeg synes er så fin! Har ikke set den i den farve før, men synes faktisk den er endnu finere end i sort eller hvid. Det gør den lidt blødere og varmere… Jeg er rigtig glad for, at det var lige præcis den, der kom med hjem.DSC_0016

Jeg faldt desuden lige over denne lille artikel om Dell lamper.

DSC_0015

Og denne side her har et fint online udvalg af vintage Dell lamper.

DSC_0018

Se mine andre loppefund fra Berlin lidt til soveværelset her,  en bunke nagelstager her, til køkkenet her og her og til kontoret her.

DSC_0011

 

art cph agtigtagtigt.dkSom nævnt var jeg i fredags til Art Copenhagen. En slags messe for gallerier, kunstsamlere og almindelige kunstinteresserede. Jeg har ikke været til det, endsige hørt om det, før. Men vi havde fået et par fribilletter, og som glade garvede galleribesøgende tog vi til Forum, netop som det åbnede fredag eftermiddag – så er der nemlig gratis champagne, som til en fernisering he he ;)

Når man går på museum, eller på et galleri har man som regel en forventning om at skulle se en bestemt kunstner. Her på Art Copenhagen var det helt anderledes kaotisk og et sansebombardement, fordi der er mange forkellige kunstnere, af forholdsvis høj kvalitet, repræsenteret. Så man får mange forskellige indtryk, oplevelser og universer smidt i hovedet i løbet af kort tid.

Men efter lige at have gået den første runde med et glas bobler i hånden, kunne man danne sig et nogenlunde overblik og vælge sine favoritter. Jeg har bla. en svaghed for Christian Lemmerz og der var flere flotte store værker af ham, både skulpturer og malerier, som jeg kunne nyde.

Ellers var det også en oplevelse at se Kasper Eistrups kæmpe store værk ” Show Me The Happiest People On The Planet” på Galleri Benonis stand. Det var blevet solgt med det samme til en privat køber, så det er ikke sikkert man får mulighed for at se det igen. Det blev også lidt af et tilløbsstykke.

Og det er jo netop det der er mulighed for, på sådan en messe (eller på gallerier generelt), at se kunst før det bliver solgt, eller selv købe. Jeg synes, det var en inspirerende oplevelse og vil gerne på Art Copenhagen igen til næste år.