april 2015

7 articles in april 2015

DSC_1213Der er sket lidt, siden sidst jeg lod en bemærkning falde om, at det ikke flød med billige nagelstager hernede, som jeg havde forventet/håbet på det ville. Heldet var nemlig alligevel med mig kort efter, endda to gange på én weekend. Først i Kreuzberg om lørdagen, hvor jeg i en tilfældig antik-butik, gemt bag ved noget andet på en reol, fandt sættet med 3 stager, en skål og en vase, som jeg fik til en samlet pris på 50€. Det er de mere organiske, end dem jeg ellers samler på, men jeg synes, de er flotte, når de er helt blanke og samlet med skålen og vasen. Mere 60er agtige.DSC_1224Dagen efter da jeg, som sædvanlig om søndagen, var på Boxi loppemarkedet, sagde min mand henkastet ”der er dem du samler på” ved en meget rodet bod. Blandt al skramlet stod 5 af de klassiske modeller. 5€ stk ville hun have for dem – jeg fik alle 5 for 20€. Også et kup! Billigere tror jeg ikke, jeg kan få dem… Skal bare lige hjem og have fat i pudsekluden ;)

DSC_1225Jeg nævner priserne, fordi det er jeg altid selv så nysgerrig på, når jeg læser om andres loppefund (men folk skriver det sjældent) og da jeg ikke har tænkt mig at skulle sælge det videre senere, afslører jeg ingen forretningshemmeligheder ;) Men måske lidt om metode og noget om markedet.

Det kan være rart at have en ide om, hvad pris niveauet er. Jeg købte mine første nagelstager for 10 år siden på et loppemarked i Bella Centeret. De var ikke pudset, derfor fik jeg dem til 70kr stk. Det hjalp også på prisen, at jeg købte nogle stykker samlet. Ellers havde jeg set dem helt op til 3-400kr stk. her fx. Men til omkring 150kr kan man også være ”heldig” at finde dem til i DK. De bliver vist også (!) produceret igen?? Men som med krenitskåle og Lyngbyvaser er det altså sjovest og allerfinest med de originale gamle vintage, synes jeg…

Hernede er der en butik, der har dem blankpudsede i bunkevis til 15€, altså ca 115kr stk. Og på en stand med gode ting på loppemarkedet, der også har dem jævnligt, er prisen fast 8€= 60kr stk. Skålene som er mere sjældne at finde, har han i butikken til 45€ stk. I DK koster skålene omkring 550kr. Vasen har jeg ikke set før, så den kender jeg ikke prisen på. Men en samlet pris på 3 stager, en vase og en skål på ca 375kr må også siges at være billigt.

Så jeg var vist alt i alt meget heldig. Det er rart at føle man gør et kup, og en fordel ved at være længere tid hernede, at så bliver sandsynligheden for den slags større ;)

Er der nogle af jer der samler på nagelstager? Har I kunne finde dem til gode priser? …og kan I huske, hvad det er man skal bruge til at blankpudse dem med?

Nagelstager er ligesom Lyngbyvaser – dem kan man næsten ikke få for mange af.

Jo flere, jo flottere effekt!

DSC_1214 DSC_1215 DSC_1218 DSC_1221 DSC_1219

agtigtagtigt bauhaussweatshirt WEEKDAY COLLECTION / nederdel ZARA / sneakers ADIDAS STAN SMITH / taske ALEXANDER WANG X H&M / armbånd BALENCIAGA, LINE&JO, 6.10., JANE KØNIG

Fra den mest dejlige dag i går (jep! Billederne er for en gang skyld friske), som startede i Bauhaus arkivet. Jeg har gennem mange år været interesseret i og læst om Bauhaus. Ideerne og tankegangen bag skolen og selvfølgelig det design, der kom ud af det. Nå, tror vist der er et helt Bauhaus dedikeret indlæg på vej…

Bagefter tog vi, for at blive i design-temaet (vi er tema-typer begge to), videre til Hansa Viertel som er et byggeprojekt fra 50erne med bl.a. Arne Jacobsen som arkitekt. Læs evt. om vores oplevelse af det her (i det hele taget kan jeg anbefale at holde et øje med min mands blog imens vi er i Berlin. Han er noget hurtigere på tasterne end jeg og skriver om det meste af det kultur vi oplever hernede).

Jeg havde klædt mig grafisk på til design-temaet i min ”uniform” – sweatshirt, nederdel og sneakers. Nederdelen er et udsalgsfund fra Zara til 6€=45dkr! Den er lige mig. Strikket (elsker bare strikkede nederdele), i rib og med en sporty stribe.

Fra Hansa Viertel kan man se ned på Guld-Else, som berlinerne kalder det store monument over sejren over DK i 1864. Det var en smuk aftensstund at se den helt enormt store gulddame på! Bagefter gik vi igennem Tiergarten, som var så forårsfin og frisk. Nyudsprungen, velduftende og ren eventyrhave midt i byen. Vi var ved Brandenburger Tor lige til solnedgang og på et forholdsvis stille og roligt tidspunkt uden alt for mange turister, var det også den mest smukke og uforstyrrede Brandenburger Tor-oplevelse, jeg har haft.

Vi endte til en late night dinner på Vapiano (Igen. Men det er så nemt, når man befinder sig træt og sulten lige i nærheden af en og de ligger jo lige de centrale steder). Det var også et rigtig godt tidspunkt at være der på, så der ingen kø var og en særlig sen stemning. Den slags lange dage føles det nærmest som var det sommerferie, man er på…

I dag har solen skinnet gennem den åbne altandør hele dagen og lunet luften til over 20grader. Vi startede dagen med lækker hjemmelavet øko-brunch. I aften giver min mand middag på den russiske restaurant Datcha, som vi bor ovenover, i anledning af hans blog 5års jubilæum. Endnu en dejlig sommerferie-agtig dag i Berlin :)

agtigtagtigt bauhaus1agtigtagtigt bauhaus2agtigtagtigt bauhaus3agtigtagtigt bauhaus4agtigtagtigt bauhaus5agtigtagtigt bauhaus6 agtigtagtigt bauhaus7

DSC_0059 udsigten jeg aldrig bliver træt af

Altså, dette har jeg jo, ville spørge jer om de sidste måneder og nu er det nærmest ved at være på sidste udkald! Ej, jeg har trods alt halvanden måned tilbage…

– men hvad er jeres bedste tips til ting der skal ses, opleves, spises, prøves i Berlin?

Det er bestemt ikke fordi jeg/vi ikke kan finde på noget at lave og vi farter rundt alt det vi har penge, tid og energi til. Men intet slår en personlig anbefaling, så bitte, kom med jeres til Berlin :) Stort som småt.

Tak :)

DSC_0055

agtigtagtigt2 sweatshirt WEEKDAY COLLECTION / nederdel TOPSHOP / jakke PRAIERE / sneakers ADIDAS STAN SMITH / taske BALENCIAGA

Vi tog en dag til Spandau og legede senior turister. Vi havde lyst til at se noget gammelt småt provins og dyrke det gamle traditionelle tyske, blot for en dag. Så vi spiste apfelstrudel på byens ældste konditori, Konditorei Fester, fra 1923, drak øl i Biergarten, så Zitadellet, spiste schnitzel og matjesfileter udenfor ved vandet i aftensolen i fiskerbyen, Kolkviertel. Så barndomssommerferie-agtigt-hyggeligt! Dagen efter tog vi så til det mere rebelske Kreuzberg ;)

Jeg havde til anledningen klædt mig artigt på med min nye fine forårsjakke, knælang nederdel og hvide nuancer til at understrege det sarte. Håret i en lavtsiddende knold. Jeg kan godt lide at (ud)klæde mig i forhold til stemning og tema.

På vejen hjem sprang vi forøvrigt af toget ved det Olympiske Stadion, som nazisterne byggede til OL i 1936. Det var imposant og frygtindgydende, men også smukt og helt klart værd at se!agtigtagtigt4 agtigtagtigt3agtigtagtigt agtigtagtigt1agtigtagtigt7

DSC_0383

Hver søndag går jeg på loppemarkeder hernede. Det har jeg altid drømt om. At kunne gå på loppemarked om søndagen. Synes det er noget nær det hyggeligste, man kan bruge sin søndag på. Det kræver selvfølgelig bare, at der er søndags loppemarked i nærheden af, hvor man bor… Vi bor jo lige ved siden af markedet på Boxhagener Platz og markedet ved Neue Heimat. Så de to frekventerer jeg hver søndag.

Jeg havde store forventninger til at gøre loppemarkedsfund inden vi tog herned. Projektet gik især ud på at find en sort Kaiser Dell lampe og nagelstager. Nagelstagerne er der tilsyneladende ikke mange tilbage af. Tror danskerne har været og støvsuge de fleste…. Imidlertid har jeg lagt strategien lidt om, og er blevet inspireret til andre fund, som er typisk berliner-agtige og kan stå i vores fremtidige hjem og minde om vores tid her.

Jeg har endnu ikke fået vist jer billeder af vores lejlighed hernede, men her er sådan en fin sengelampe, som vi gerne ville finde en lignende. Havde kun set dem til 45€ i en lækker, men dyrere genbrugs bolig butik. Og brugt i udstillingen, men ikke til salg, i andre stilige butikker. Men har overhovedet ikke set dem figurere på loppemarkederne indtil for et par uger siden, hvor det var høj solskin og deraf flere nye stande og pludselig sådan en lampe. Jeg fik den pruttet ned til 18€. Så det var en noget andet pris end i butikken… Det er ikke sådan en jeg normalt ville gå efter, men min mand var vild med funktionaliteten og jeg er også begyndt at synes den er mere og mere retro hyggelig og typisk tysk. Den kan slås helt sammen til at tage med på rejse, stangen er som en antenne, den har to lysstyrker – og det er faktisk en virkelig rar funktion i et soveværelse.

Bordet er sådan et der er i bunkevis i alle størrelser hernede. Synes det var en sød størrelse, linoleummen har et pænt mønster, og jeg kan have det med hjem i toget ;) Det er så berliner-agtigt! Perfekt som sengebord, et lille sidebord ved sofaen eller skammel i køkkenet.DSC_0384agtigtagtigt loppeDSC_0388DSC_0391DSC_0394

DSC_0265_2 kjole ROUGH RUGS / leggings SURFACE TO AIR / cardigan ACNE / slippers ASOS / net LALA BERLIN / taske BALENCIAGA

Den første dag med bare tæer i skoene, og cardigan i stedet for jakke!

Altid noget særligt den første dag, man kommer ud af sit beklædnings vinterhi i form af stor varm jakke, strømper og støvler. Så føler man sig nærmest helt fri ;)

Billederne er taget for et par uger siden. Siden da har der været både storm og hagl. Men i påsken da vi havde besøg af min søster og mine niecer, var vi heldige med fuld sol. Og de sidste dage har vi haft op til 21 grader. Så skønt foråret endelig er her :)

Den dag prøvede jeg, at være lidt (arabisk) etnisk eller noget… Med kaftan-agtig sag, halvlange længder, mønstre og bare tæer i slippers. Bliver altid lidt gladere for mønstre og mix i takt med varmere vejr. Men stadig på den forsigtige, underspillede, skandinaviske, kølige måde ;)

Ellers har jeg det vældigt og nyder livet. Den eneste sten i skoen, er den manglende internetforbindelse og dermed manglende blogging. Øv! Det savner jeg.DSC_0269 DSC_0244_2agtigtagtigtDSC_0323DSC_0311

hamburger bahnhof agtigtagtigt Mig og Elvis (og Warhol)

 

Jeg havde ikke hørt om Hamburger Bahnhof, før jeg flyttede til Berlin. Men ligesom fx Musée d´Orsay i Paris fx, fortjener museet, at få status som et af den slags ”must see” når man besøger Berlin. I det mindste hvis man bare er lidt interesseret i kunst.

Hamburger Bahnhof ligger ”bag” ved den nuværende Hauptbahnhof. Og på samme måde som Musee d´Orsay er rammen for museet en nedlagt banegård. Smuk gammel bygning med flotte jernbanesvælger, kæmpe ”skib” i midten, hvor de var ved at gøre klar til den næste store udstilling, ’Moby Dick’ af en Berliner kunstner, der hedder Michael Beutler. Den gamle banegård er gjort moderne med forskellig farvede neonrør foran indgangen, så man kan se stedet fra lang afstand.

Jeg elsker gamle banegårde, så alene ved at træde ind bygningen havde jeg en oplevelse og ankom så at sige. Men den mest usædvanlige oplevelse fik jeg, da jeg trådte ind til den permanente udstilling – for der hang Warhol billeder så store, som jeg aldrig har set det før. Det var som at se Warhol for første gang! Den overeksponerede Warhol ja, men sådan følte jeg det virkelig… Så forstår man, hvorfor det er noget særligt, at gå på kunstmuseum og ikke blot se små genoptryk her og der.

Der var også store billeder af Roy Lichtenstein, en ret god videoinstallation og en del værker og installationer af tyske kunstnere jeg ikke kender.

Derudover havde den en lækker, utrolig velassorteret museumsbutik med bøger (fra gulv til loft), der tager de besøgende alvorligt. Den fik jeg på mærkværdigvis desværre ikke taget billeder af.

hvor: Invalidenstraße 50-51, 10557 Berlin

hvordan: www.smb.museum/hamburger-bahnhof

U-Bahn station: Naturkundemuseum, S-Bahn station: Hauptbahnhof

hvad koster det: 14€ (lidt dyrere end andre museer i Berlin, men også lidt lækrere. Bestiller man online sparer man 1€)

DSC_0374DSC_0384DSC_0382DSC_0477DSC_0468DSC_0469DSC_0472DSC_0434hamburger bhf agtigtagtigtDSC_0437hamburger bahnhof agtigtagtigtDSC_0450DSC_0389DSC_0394DSC_0488DSC_0502DSC_0495DSC_0503DSC_0497DSC_0496DSC_0492DSC_0484DSC_0483hamburger bhf agtigtagtigt 2