juli 2014

10 articles in juli 2014

2014-07-21 18.08.38 2014-07-21 18.08.36 2014-07-21 18.08.35-2 2014-07-21 18.08.33-1 2014-07-21 18.08.15-2kjole MONKI || støvler ISABEL MARANT BEKETT || taske ALEXANDER WANG KIRSTEN

Et afslappet outfit på vej til en tiltrængt lille getaway i biografen mandag aften (så Abernes Planet: Revolutionen – uh den var god!). Iført en gammel Monki sag – joggingtøj i kjoleform, noget så behageligt… Tilsat wedgesneakers fra Isabel Marant, som også har den blanding af noget afslappet sporty, som jeg bliver ved med at elske.

Untitled 17Da jeg flyttede til Aalborg blev jeg det første stykke tid, faktisk stadig klippet hos min gamle frisør i Roskilde, når jeg besøgte min familie der. Så dårlig er jeg til at skifte frisør! Synes det er noget af en tillidssag og bryder mig ikke specielt om det. Det værste er nemlig, hvis ikke frisøren forstår en og ens ønsker, og at man ikke føler sig som sig selv når man går ud derfra. Der kan også sommetider herske en lidt for “smart” stemning, der heller ikke gør noget godt for at man slapper af…

Men efter jeg havde boet her et stykke tid, kørte jeg en dag forbi nogle flotte lokaler i Jyllandsgade, med kæmpe vinduer og et cool logo med Grün i navnet, som proklamerede en grøn profil, jeg heller ikke havde kunne finde repræsenteret i Aa, og som jeg ellers også i mange år (fra Zenz åbnede som en af de første øko frisører i DK), havde anvendt i både Roskilde og København. Jeg tog chancen, bestilte tid, kom ind hos Mia og fik en virkelig god behandling fra første færd! Ikke mindst følte jeg at Mia forstod præcis, hvad jeg ville have og jeg er siden gået glad og tilfreds derfra – hver gang.

Generelt er jeg slem til at bestille tid, til først når det er virkelig tiltrængt og jeg gerne vil til nærmest her og nu. Det var jeg også sidst, og da Mia ikke havde nogen ledige tider lige med det første, og det desuden var midt i sommerferieperioden, kom jeg istedet til hos Berit, som også er dygtig, men en lidt anden type. Jeg havde jo groet mit pandehår langt, men var i tvivl, om jeg alligevel skulle få det klippet tilbage til mit sædvanlige tunge pandehår. Berit synes det var tid til et skifte, og kom resolut med ideer til hvordan det kunne klippes, så det stadig fylder og går lidt ned foran ansigtet, og jeg ikke føler mig bar. Derudover røg der et ordentligt stykke af længden, så der kom en mere samlet frisure i det. Jeg skulle lige vænne mig til det, men det tog ikke længe, før jeg blev glad for det.

En ekstra dejlig ting er at man, efter at have talt om hvad der skal ske med håret, får en let massage (siddende i stolen) i nakken, på arme og hænder, med en velduftende og beroligende olie. Sååå dejligt! Jeg har de sidste par gange oplevet at komme småstresset, men er efter massagen faldet helt til ro og har slappet fuldstændig af. Det giver sådan en følelse af forkælelse og lækkerhedsfølelse. Frisørspa ;) Der buldrer iøvrigt heller ikke høj musik ud af højtalerne, men hersker i det hele taget en dejlig rolig stemning og god tid. Det er altså virkelig en helhedsoplevelse! Fra de kyndige frisørhænder, den nærværende stemning, de lækre lokaler og til den økologiske kaffe der bliver serveret. Elsker når jeg kan få det hele i en pakke ;)

Synes I også det kan være svært at skifte frisør? Hvilken frisør anvender I?

Jeg tog sidst lidt billeder til jer og dem i Aa, der ikke ved hvilken perle der gemmer sig, selvom den ikke ligger lige i en af gågaderne…DSC_0136Grün afdelingen ligger inde bagved den “almindelige” salon. Man går igennem en fin gammel gang…DSC_0145…og kommer ind til de fine rum der oser af herskabslejlighed…DSC_0143…med stuklofte, fyldningsdøre og lysekroner…DSC_0149…smagfuld indretning…DSC_0154…og lækre øko produkter. John Masters er en af mine gamle favoritter på det punkt. Stilfuld indpakning og virkningsfulde produkter…DSC_0148…når man får vasket hår (i massagestol), ligger man og kigger op i dette smukke loft…DSC_0146…især zink shampooen og geleen med orange duft (affiliate links) der er god at komme i vådt hår har jeg været glad for. Duftene er også så fint afstemt.

DSC_0328 DSC_0333 DSC_0334Jeg har længe manglet en helt simpel halskæde, der bare kunne være og skabe lidt diskret liv i halsudskæringen, uden at gøre noget større væsen af sig. Denne fra 6.10. er simpelthen p.e.r.f.e.k.t. til formålet. Med diamanter på begge sider af indfatningen, bliver der sendt lysglimt afsted uanset hvilken vej de ruller. Sommetider er det helt simple, også det smukkeste og mest effektfulde… Finere halskæde med så mange diamanter fås ikke til de penge.

Jeg drømte om den for et år siden her og den kan fås her

 

DSC_0323┃…har fået gjort neglene sommerklar med den nye Chanel hvid nr 613 Eastern Light. Hvid er jo ikke bare hvid ;) De bagerste er White Satin og Attraction…┃

Lidt øjebliksbilleder fra den sidste uges tid, hvor jeg har nydt sommeren med familie og venner i det midtjyske søhøjland. Spist på restauranter, taget karbad til den helt store guldmedalje og suget den utrolig smukke natur ind. Magiske sommeraftener… Nu er jeg hjemme igen, men til travlhed og en masse praktiske gøremål. Hvilket desværre også kommer til at kunne mærkes på bloggen de næste par uger. Jeg skal nok snart løfte sløret for, hvad det er jeg har travlt med, skal bare lige have strikket et ordentligt indlæg sammen :) Indtil da har jeg dog faktisk stadig flere forskellige billeder til indlæg klar i godteposen til jer. Jeg skal bare have overskud, ro og tid til at kunne sammensætte det ordentligt. Tak for jeres tålmodighed, kære læsere. Håber I har det godt.

2014-07-12 21.43.30-1┃…husene ligger så sødt langs søerne i Silkeborg…┃2014-07-10 20.05.58┃…vegetartapas hos Cafe Evald. Et rigtig godt Brasserie, der hovedsagelig bruger lokale råvarer…┃2014-07-11 11.50.23┃værelse med udsigt i den gamle papirfabrik┃2014-07-11 15.06.48┃…takeaway på hotelværelset. De mest perfekte håndskårne pomfritter jeg har smagt. Med chilimayo og hummus…┃ 2014-07-12 21.37.50┃..man får hele tiden lyst til at fotografere, når man går aftentur langs søerne i Silkeborg…┃ 2014-07-11 16.11.08┃lime chokolade cheesecake fra Chokoladefabrikken┃2014-07-12 21.41.17┃…hej hej! Det var egentlig ikke et billede der var tiltænkt bloggen, men ville lige stikke hovedet ind og vise, at jeg altså stadig er i live…┃

DSC_0329DSC_0331DSC_0330

“Florals for spring? Ground breaking.”

Så blev det også min tur til at bruge det fortærskede citat, men alligevel bliver svaret nu et, ja tak! Når blomsterne vel og mærke er sorte og hvide. Derved får de noget grafisk kølighed over sig, som kontrast til bløde flor øjnene kan dykke ned i. Denne her kjole bliver bare pænere og pænere, jo mere man kigger på den. Ved første øjekast i butikken så den ikke ud af meget, men det sort/hvide blomsterprint fanger alligevel øjet. Og når den så kommer på er snittet ret fint. Skæringen forneden giver et specielt fald. Den er så cool med sorte ankelstøvler til. Bare vent og se. Romantisk på den helt rigtige cool måde… Er printet ikke bare utrolig lækkert?

Den er online her.

2014-06-14 12.46.42┃Julie Nord litografier til salg hos Galleri WolfsenUntitled 16┃et par af værkerne til 50 masterpieces udstillingen,  Brook Street af EBC (Hendrik Beikirch) og de HÅNDdrejede (imponerende når de er så store og præcise) krukker af Better Lübbert ┃2014-06-27 12.17.55┃kaffe og lækre hjemmelavede kager i Skagens Museums have┃2014-06-27 13.48.39┃ølsmagning på Skagens Bryghus┃2014-06-27 15.29.45┃fiskefrikadeller med løgkompot og tranebærsylt på Skagen Fiskerestaurant┃2014-06-27 13.23.31Untitled 17┃utrolig pæn indpakning af Nicolas Vahé produkter┃DSC_0317┃hjemmelavede salte mandler inspireret af hende her efter denne opskrift, så nemt┃DSC_0315┃en pose fyldt med Chanel godter til halv pris┃DSC_0320┃blandt andet concealer, og pudder lige til at have i tasken┃

Rare sager fra de sidste par uger, der bla har stået på fernisering – man burde jo engang imellem bruge sine sparepenge på kunst istedet for på sko og tasker… En dejlig (mad)dag i Skagen. Sunde snacks. Inspirerende kig på utroligt pæne produkter fra Nicolas Vahé, ikke et mærke jeg i forvejen kender, men er stødt på det flere gange på det sidste. De er lidt dyre, som sådan noget er, men tænker man kan gemme beholderne og fylde dem op igen. Vil pynte så fint i køkkenet. Og yndlings makeup til halv pris, man føler sig heldig, når man kommer forbi Matas lige på det tidspunkt de rydder ud og ens farver er der. Har manglet en pudder til at have i tasken, jeg kan friske op med i løbet af dagen og det var lige præcis sådan en der var. Chanels makeup er ret dyrt, men det er altså det bedste synes jeg, og heldigvis drøjt. Er altid glad når jeg får taget mig sammen til at investere i det. Og apropos pæn indpakning, og lækkerhedsfornemmelse, så vinder Chanel stort! Total hverdags luksus. Men altså til halv pris denne gang ;)

DSC_0323 DSC_0316Min plan er at jeg hvert år på denne tid, køber et smykke, som belønning for noget, jeg siden 2009, har klaret endnu et år af. Synes smykker er vidunderligt til at markere forskelligt i ens liv på, så man på den måde kan bære rundt på en personlig historie… De første par år var det ringe, skjoldringen fra Line&Jo som jeg har på hver dag, og blomsterringen fra YSL købt i Berlin, der kommer frem ved lidt mere sjældne lejligheder. Men tænker det skal være armbånd fra nu af, for der kan man jo have uendeligt mange på ;) De sidste par år har jeg dog ikke fået gjort noget ved det, så jeg mangler 2, for at det passer med årene… Men i år har jeg fået købt dette fine armbånd, der matcher min ring.

Jeg fik det med -50%! Ved ikke hvor længe tilbuddet gælder, men I kan se udvalget her. Og se hvad jeg tidligere har skrevet om 6.10. smykkerne her.

Der kom faktisk en 6.10. ting mere med hjem, som I får at se senere…

Untitled 17 1 kjole ASOS || 2 kimono TOPSHOP || 3 taske BALENCIAGA || 4 sandaler TOPSHOP || 5 solbriller RAY BAN

Har et lille flip med striber for tiden. Har jo lige fået tilføjet nogle, plus noget andet stribet I endnu ikke har set… Men se da lige den kjole – drop waist og til 100kr. Den helt rigtige blanding af noget feminint og sporty. Et kup. Tilsat helt enkle effortless sandaler, med lidt tyngde på sålen. I læder. Hvilket Topshop generelt er bedre til at bruge på deres billige sandaler ifht Asos. Jeg mangler altid solbriller. Hver evig eneste sommer er det et problem. Jeg har svært ved at finde nogle der klæder mit ansigt. I lufthavnen i Barcelona prøvede jeg dog et par fra Ray Ban, der faktisk sad ok. Hvis jeg husker rigtigt er det model 4147, så dem er jeg ved at anskaffe mig brugt fra Trendsales. En Balenciaga taske selvfølgelig. Kigger efter en giant 21 Part Time istedet for City, da de er en anelse nemmere og billigere at få fat i. Har I forstand på forskellen mellem en City og en Part Time? Så må I meget gerne komme med jeres erfaringer… En kimono, ikke fordi jeg synes den passer specielt godt til lige den kjole, men skønne er de om sommeren, og jeg synes ikke det er ofte man ser en i hvid.

Er I også til striber, hvid og kimonoer?

indlægget indeholder afilliatelinks

DSC_0322DSC_0324Igår var jeg i Århus og jeg endte med at slæbe det halve af Weekday butikken med hjem! Jeg fandt så mange gode ting. Blandt andet dette stribede sæt. Sommerlige mælkedrenge striber og et lidt artigt og nørdet udtryk. Et Sæt. E n d e l i g. Det ser ligesom bare ud af mere. Plus at det kan bruges på mange forskellige måder både sammen og hver for sig. Synes dette er så forfriskende ifht hvad jeg ellers ejer – striber, skjorte og fluffy bomuldsnederdel i et! Tror jeg korter af skjorten, som jeg har set det hos Anne (det er jo simpelthen så fint på hende).

Det findes online, skjorten her og nederdelen her.

PS: Da jeg holdt blogpause lovede jeg mig selv, at jeg ikke skulle undskylde og bekymre mig alt for meget, men først og fremmest hygge mig med at blogge. Alligevel har jeg det bedst med at blogge sådan cirka dagligt. Som i h v e r dag. Men nu kom jeg altså lige til at holde lidt sommerferiefri… Selvom jeg har så mange billeder klar og indlæg, der bare skal redigeres og skrives færdigt. Men altså. Jeg arbejder på at tage det stille og roligt. Ville bare lige lade en bemærkning falde og sige at jeg stadig elsker arbejdet med bloggen og jer! Det er bare det der med langsommeligheden, ikke ;)