marts 2014

38 articles in marts 2014

DSC_0105 bekett┃baya┃otway┃scarlet┃jacob

Mange gange falder jeg for mange udgaver i den samme kategori hos et mærke. Der er ligesom en ting, der er deres særlige force, og hver sæson tager jeg mig selv i, at kigge efter det nye de nu har kreeret indenfor den kategori og ofte tænke “det er da lige mig”. Sådan har jeg det fx med tasker fra Alexander Wang, fodtøj fra Acne, læderleggings fra Surface to Air, lædernederdele fra Asos og armbånd+ringe fra Line&Jo.

Og så selvfølgelig støvler fra Isabel Marant. Hun formår hver sæson at kreere nogle, der er både nytænkende og referencefyldte. Det har efterhånden udviklet sig til en samling, som jeg synes kunne være sjovt at se, ja – samlet. Så man kan få en fornemmelse af fællesnævneren i æstetikken. De er altid specielle og gør alverden til forskel for beklædningen.

Otway var de første jeg købte i 2010, tror jeg det var. De er blevet lidt ikoniske for mig og jeg skiller mig nok aldrig af med dem (selvom de ikke er specielt behagelige at gå i). Der gik efterfølgende en 3 års tid før jeg købte det næste par, som også er det par jeg har brugt allermest, Baya. Et af mine bedste skokøb nogensinde. Kun et par måneder senere fik jeg fat i Jacob, frynsestøvlerne. Frynsestøvler havde stået på ønskelisten et par år inden da, siden hendes første model, Mony kom frem. De er så overdrevede bohemede, og fylder meget, men også alt for skønne. Bekett fandt jeg lige omkring årsskiftet til en slik på Trendsales, jeg havde heller ikke lyst til at kaste mange flere penge efter dem, da de på en måde er så for meget og en smule grimme, men også sjove. Desuden kan jeg godt lide det sporty og tyngden de tilfører på en helt særlig måde. Og så har modellen en stor plads i Isabel Marants skomode historie. Til sidst de nyeste Scarlet, som måske er de mest smukke og tidsløse.

Kender I også til det med samlinger der opstår i en bestemt kategori fra samme mærke?

270314 agtigtagtigt.dk 2strik→GINA TRICOT | sweatbuks→H&M TREND | støvler→ACNE COMET PONY

Fra i torsdags hvor det var noget koldere og mere gråt i vejret, og hvor jeg havde ligget vågen siden kl 4 om morgenen (hence det trætte udtryk). Så derfor trængte jeg til bløde bukser, strik og flade støvler. Det er atypisk for mig at vise linningen på bukser, men den er ret fin på de her, med læg og sløjfe. Og strikken der er kort foran, men lang bagpå er genial til den slags. Det er en gammel billig og kunstig sag fra Gina Tricot, men jeg har simpelthen været så glad for den. Kunne godt bruge en afløser i ordentlige materialer og kvalitet, for den model den fungerer bare.

Det ville også passe godt som søndagskluns. Det er så rart med et par pæne joggingbukser, man også kan tillade at bevæge sig ud i. Sådan en dag hvor man bare nuller stille og rolig rundt, og måske lige går en lille tur ud, evt efter en kop kaffe, som det vildeste ;)

DSC_0063 DSC_0054 DSC_0045 DSC_0049 DSC_0028Det er stadig sæson for stenbidderrogn! Selvom det her er fra vores lørdag aften for et par uger siden, så jeg det nemlig igår i Sallings delikatesse afdeling i renset tilstand. Efter vi havde fået det på Samsø, og fik et tip af vores veninde om at det var billigere at købe det urenset, provianterede vi en ordentlig portion den efterfølgende torvedag. Det er heller ikke det sværeste at rense selv, man kan selvfølgelig finde guides på nettet, men i en kort version er det bare -Først med fingrene tage de største hinder fra -Derefter at røre med et piskeris hvor det der skal væk så vil hænge fast på -Røre, skylle piskeris. Røre, skylle piskeris. Og når der ikke rigtig er mere der hænger fast -Skyller man rognene færdig i en si. Derefter skal de saltes. Og så har man dansk kaviar! Det tager lidt tid, når man gerne vil være grundig. Og det vil man gerne! Men som sådan svært er det ikke (og vores så altså mere glasklart rent ud end det hos Salling).

Blinis er nemme at lave lchf. Gemalen udtalte endda, at han synes de var bedre end de almindelige. Der er mange måder at lave melfri pandekager på, en af dem er med hytteost som udgangspunkt (fra Jane Faerbers kogebog). De bliver faste og nemme at arbejde med, når først de er på panden. I de små størrelser blinisne laves i, var det dog lidt sværere at få dem helt runde. Også fordi loppefrøskallerne sugede så meget væske, at dejen faktisk blev mere fast end flydende. Man kan forsøge sig med at bruge to skeer, eller våde hænder og så forme små kugler man efterfølgende trykker flade på panden.

Og siden det er lchf skal det selvfølgelig være den fuldfede 38% creme fraiche mmm nommenom… som så også er dejlig fast i det. Og udenfor sæsonen, eller hvis man ikke gider de der rogn, kan man selvfølgelig putte røget laks på istedet. Det smager også rigtig dejligt. Bare man husker røde løg og masser af dild! Og at drikke bobler til!! Skøn hapsemad.

Du skal bruge:

  • 4 økologiske æg
  • 250g hytteost
  • 2 spsk loppefrøskaller
  • 1 spsk kokossukker
  • Revet citronskal
  • smør til stegning

Det hele røres sammen og steges i små klatter på panden i rigeligt smør. Det er det. Derefter bygges fyld på efter ønske.

Velbekomme!

fredagsdrøm agtigtagtigt.dk1|sort strik RAG & BONE ca 2200,-  2|hvid V-strik RAG & BONE ca 2600,- 3|hvid jakke HELENA BERNHAM før 2000,- nu 880,- 4|nålestribede bukser ASOS før 390,- nu  118,- 5|ruskindsoveralls ASOS før 980,- nu 310,- 6|chelsea støvle i ruskind TOPSHOP 400,-  7|hvid chelsea støvle TOPSHOP 400,- 8|kanvas chelsea støvle TOPSHOP 400,-

Flere genganere, spørgsmål om farvevalg og et lille tema med hvide indslag og diskrete striber idag!

Strikken med den meget dybe v-hals synes jeg er noget af det pæneste. Pæn, pæn, pæn. Spørgsmålet er om den skulle være i sort eller hvid? Den sorte er som sædvanlig nemmest og mest anvendelig, hvorimod den hvide har noget fordums tennistøj over sig, og så er den friskere. Tror den hvide vinder… Og apropos hvid, kunne det være lækkert med en kridhvid forårsfrakke. Gerne halvlang og loose. De der diskrete striber tiltaler mig for tiden, og et par nålestribede bukser kunne være en fin måde at binde det hvide sammen med et par mørke bukser. Jeg har kigget rigtig længe på de ruskindsoveralls fra ASOS, men jeg går lidt ud fra at de ikke vil klæde mig. Nu er de dog sat ned til sølle 300kr, det er altså meget ruskind at få for de penge (elsker ruskind!). Og jeg tænker lidt, at man måske vil kunne klippe det øverste smækstykke af, og så få sig et par lækre ruskindsbukser for meget få penge? Chelsea støvlemodellen med elastik i siden har Topshop lavet i en udgave, hvor man får højden med også, (lidt a la Stella McCartney) og til en meget overkommelig pris. Adélie skriver at de er lette og gode at gå i på trods af højden. Men skulle de være i sort, hvid, kanvas eller ruskind? Det ville virkelig være forårsfriskt med et par i hvid!

Hvad siger I til det?

…jeg selv vil satse på at overallsene kommer tilbage i min størrelse, ønske jeg var god til at kaste lidt flere penge efter kvalitetstrik og overveje om jeg skal gå efter chelsea-støvlen i ruskind eller være mere modig og snuppe dem i hvid…

indlægget indeholder affiliatelinks

DSC_0104 DSC_0120DSC_0129DSC_0128jakke→ISABEL MARANT | strik→H&M TREND | nederdel→H&M TREND | støvler→ISABEL MARANT BAYA | taske→PROENZA SCHOULER

En af de gode ting ved sæsonskifte, er de ting man igen kan finde frem fra garderobens gemmer og atter anvende. Det er som at få nyt kombineret med genkendelsens glæde! Denne jakke var mit store januar udsalgs køb i 2012, og jeg synes stadig den er lækker. Sidste vinter brugte jeg den indendørs, som cardigan fordi det var så koldt, det har ikke været nødvendigt i år. Men nu var det sandelig tid til at bruge den, som forårsjakke. Glædeligt gensyn!

sandaler agtigtagtigt.dk1| chunky med perforeret detalje og velcro VAGABOND 635,- 2| hvid chunky i læder RIVER ISLAND 500,- 3| hvide flade DESIGNERS REMIX 1500,- 4| slippers ISABEL MARANT 2500,- 5| giant BALENCIAGA 4700,-  6| klassiske flade arena BALENCIAGA 3100,-

Som før nævnt vil jeg gøre et forsøg på at være i god tid med sandalerne i år! Det føles skønt, at være klar når solen endelig toner frem. Tror jeg… Jeg har ikke rigtig prøvet det endnu ;) Men det har jeg med vinterjakker og det var nemlig rigtig rart. Sandaler kan ligesom sætte stilen for sommeren det givne år. Det er lige før man kan huske, hvad man lavede den pågældende sommer man gik mest i de eller de sandaler…

I år synes jeg det nye allermest sommeren 2014-agtige er de chunky sandaler som nr 1 og 2. Ikke at vi ikke har set dem før, men for mig er det ligesom sæsonens sandalmodel. Og en model jeg kan se sat sammen med rigtig meget i min garderobe. De kommer i mange udgaver, men disse to er de pæneste jeg har fundet frem til. Man skal selvfølgelig have et par i sort og et par i hvid. Jeg satser stærkt på at få klikket dem hjem hurtigst muligt, når der igen er penge på kontoen, så de er i hus. Det er heldigvis ikke de dyreste sandaler i verden. Det er tilgengæld dem fra Balenciaga nr5, som er mit store ønske. Det stod på listen sidste år med et par specielle sandaler i høj kvalitet, men det blev ikke rigtig til noget. Jeg er bedre til at investere i vinterstøvler. Men i år vil jeg forsøge at spare op til dem og håbe på de ikke bliver udsolgt inden jeg får råd. Jeg er sikker på, det er nogle, jeg vil være glad for i årevis. En basissandal med kant. De andre fra Balenciaga nr6 er også så smukke, mere enkle og klassiske. De hvide nr3 er bare seje og praktiske. De minder om disse jeg købte sidste år og vandrede Barcelona tynd i, og det er i hvert fald rart, med et par der sidder godt på fødderne, og som man kan gå rundt i en hel dag. Og så nr4 der er de skønneste slippers ever! Feminine og søde, nemme og rare ser de ud. Total luksus badesandal.

Som sagt er jeg først og fremmest på nr 1,2 og 5 (og nr4 suk)

Hvad med jer, har I fundet sæsonens sandaler? Hvilket par kan I bedst lide?

indlægget indeholder affiliatelinks

230314 agtigtagtigt.dk 3230314 agtigtagtigt.dk 4┃kashmir rullekrave→WEEKDAY COLLECTION | lædernederdel→ASOS | strik jakke→H&M TREND | støvler→ACNE CYPRESS | taske→BALENCIAGA WORK PONY┃

En sen opdatering herfra. Dagen gik pludselig hurtigt med lidt trælse småopgaver, telefonopkald og heldigvis også en kop belønnings eftermiddagskaffe på Starbucks – den slags er også vigtigt at gøre :) Jeg havde et andet indlæg til idag tanke, men det kunne jeg ikke nå at færdiggøre, så nu får I istedet disse billeder fra igår. Jeg kan ellers bedst lide, hvis indlæggene skifter i kategori, og der ikke kommer to af “samme slags” lige efter hinanden. Men det er nok kun mig selv der går op i og ligger mærke til den slags…

Sidste forår var jeg helt vild med tanken om en hvid lædernederdel. Men jeg har desværre ikke efterfølgende fået anvendt den så meget, som jeg kunne ønske. Det er det der med at man sommetider elsker ideen om et stykke tøj, men det er ikke sikkert det fungerer i praksis. Og så har vi igen lidt et problem med længden – men alle stylingproblemer løser sig, når man kan have bare ben, og gå i sandaler! Skal vi ikke bare sige det ;) Okay, det er så heller ikke hverken det smarteste eller nemmeste at arbejde med en hvid nederdel, når man er bred om nummeren, den fremhæver jo mere end den skjuler… Men jeg tænkte rullekrave til, for at gå efter det lidt 70er agtige og fordi en sort rullekrave bare er pænt til nærmest alt! Den er god til at få ting ned på jorden og bidrage med noget seriøsitet og klassisk coolness. Høje støvler selvfølgelig. Og så cardijakken, som jeg bare synes er så lækker til hvid læder.

Nu vil jeg gå i køkkenet og lave blomkålsrösti og senere sætte mig foran min yndlingskanal DRK, hvor der kommer både Smagsdommerne og Salon K her om tirsdagen. Skønne programmer for en kulturnørd som mig!

230314 agtigtagtigt.dk230314 agtigtagtigt.dk 2230314 agtigtagtigt.dk 3quiltet strik→TOPSHOP | skaterskirt→SAMSØE SAMSØE | jakke→H&M TREND | tørklæde→LALA BERLIN | taske→H&M PARIS SHOW | støvler→DR MARTENS

Så blev det igen mandag. Synes weekenderne går alt for hurtigt i øjeblikket og hverdagene er bare nedtælling til den næste. Nej, det passer ikke helt… Jeg holder virkelig meget af hverdagen! Jeg er bare inde i en periode, hvor jeg har lyst til en hel dag, hvor jeg ikke laver andet end at sidde i sofaen og se serier. Bare én sådan en dag. Men jeg kan alligevel ikke få mig selv til det… Jo, måske en halv dag med serier i sofaen ;) Tror jeg har lidt forårs-blues (er det ikke et begreb?). Har ikke rigtigt haft forårskuller sommerfugle i maven endnu… Men jeg fik luftet tasken og den quiltede strik! – som I vist ikke har set på? Den er god til at fange de hvide gnister i den grå uldnederdel og lysne den op, så den bliver mere forårs-agtig. Og tasken er altså særlig fin at sætte til grå, synes jeg. Nok pga metaldetaljerne der så bliver fremhævet. Ja jeg er detaljerytter, jeg ved det godt :)

DSC_0140Jeg går rigtig meget op i, hvilken baggrund der er på mine “dagens beklædning”-billeder. Jeg synes det betyder så meget og gør en kæmpe forskel for, hvordan tøjet fremstår og i det hele taget for æstetikken og formidlingen af et udtryk. Jeg har som regel altid en lille historie eller stemning i tanke, som et slags tema at arbejde ud fra, og som en hjælp til at give det, man gerne vil have frem, sammenhæng.

Det er altså hårdt arbejde at få taget de her dagens billeder til bloggen! Jeg er ikke specielt vild med at blive fotograferet, er ikke særlig fotogen (godt I ikke kan se, alle de billeder der bliver sorteret fra) og det falder mig overhovedet ikke naturligt at posere på alle mulige måder. Så det har virkelig været en overvindelse at gøre det her til bloggen. Nogle af jer kan måske også huske, hvordan der gik lang tid, før jeg overhovedet viste mit ansigt? Men jeg vil jo gerne vise de sammensætninger og de tanker jeg har om beklædning, og der bliver jeg jo så altså nødt til at bruge mig selv og være min egen husmodel. Det går da også bedre, men jeg har foreksempel svært ved at slappe af med det, hvis folk går forbi imens vi fotograferer, jeg synes det er pinligt og tænker at det må se åndssvagt ud. Men de gode inspirerende billeder vil vi alle jo gerne have – både som blogger og som læser – og det kræver altså det stykke arbejde ude i felten. Heldigvis er min fotograf (mand) ligeglad, så det hjælper også mig til at lære at være mere cool omkring det… Til gengæld har jeg vænnet mig mere til at se billeder af mig selv på bloggen, og til tanken om at andre kan se billeder af mig her. Jeg kan godt se, at jeg har gode og mindre gode dage, og at det kan ses. Men altså, det går jo nok. Og selvom det er mig, så er det alligevel i den kunstige situation “bloggen”, så det føles på en eller anden måde som min blog-persona, der er billeder af.

Det er frustrerende, hvis billederne ikke bliver som man havde håbet. Hvis tøjet fremstår helt forkert og ikke kommer til sin ret. Det føles som spildt arbejde. Det sker jævnligt når man foreksempel vil teste nye lokationer af der alligevel ikke er helt gode, når man når at blive træt at se på, eller når vejret og lyset pludselig ændrer sig. Til gengæld er det så også noget af det allerbedste, når billederne er i kassen, og de udtrykker det jeg håbede på de ville gøre! Så går det hele næsten op i en højere enhed :)

Når man kun går i sort er det desuden en endnu større udfordring, at tøjet ikke forsvinder i en helhed, bliver overbelyst, eller får et mærkeligt blåt eller grønligt skær. Der er “min” væg så god (den jeg bruger her), for den giver et smukt køligt og neutralt skær til det sorte kluns. Jeg siger ikke hvor den ligger ;)

Baggrunden på ovenstående er vist blevet vældig populær her i Aa, og det er der ikke noget at sige til. Den giver lys og dybde, er samtidig rå, men også rolig så beklædningen kan blive fremhævet bedst muligt. Især de grå nuancer i tøjet er den smuk til. Mit problem er bare at den ligger lige ud til en vej, hvor der hele tiden kører biler forbi, så der kan jeg næsten ikke slappe af. Men vi lavede lige en lille tester da vi gik forbi, som der kom dette billede ud af. Og det er altså en god baggrund. Især det med dybden og det lyse skær. Det er nemt at få tøjet til at se pænt ud op af den… Vi må se om jeg tør få taget en hel serie dèr en dag ;)

Før ovenstående billede blev taget, havde vi fået fotograferet dagens billeder. Det var meningen at det skulle være ved “min væg”, men det begyndte at regne så vi måtte finde et sted, der var lidt overdækket. I får dem selvfølgelig at se på et senere tidspunkt… men altså med en anden baggrund end denne ;)

DSC_0018DSC_0021DSC_0024I kan måske lige nå at drøne ud at handle ind til denne her, som en weekend treat! Det kan også være I allerede har hjemme til at kunne gå igang, hvis I alligevel har et ordentligt nøddelager og LCHF basis nødvendigheder hjemme såsom fløde, smør og philadelphia ;) Jeg har været lidt længe om at prøve at lave cheesecake LCHF style, men det er bestemt ikke sidste gang, for hold da op hvor blev den l æ k k e r!! Sååå god… Tror måske endda jeg vil driste mig til at sige, at det er den bedste cheesecake jeg nogensinde har smagt (undskyld mor, din er også helt vild god :*). Eller også er det måske bare fordi man føler man kan spise den med lidt bedre samvittighed end hvede+sukker versionen…

Jeg har lavet den med vegetabilsk agar agar som man kan få i helsekosten istedet for gelatine, men hvis man er ligeglad, kan man jo bare bruge husblas, som i den oprindelige opskrift. Min blev iøvrigt ikke så høj, da jeg rørte ret meget rundt i massen fordi agar agar’en var lige ved at klumpe for mig. Men hvis man rører den ud i noget mere væske, så den er flydende og nemmere at fordele hurtigt, tror jeg også kagen bliver lidt højere og måske mere luftig.

Jeg blendede nødderne så det blev som mel. Og da det bliver blandet med smør bliver den meget a la Digestive. Salt, crunchy og karamel-agtig i smagen. Det karamel-agtige tror jeg også afhænger af hvilke nødder man bruger. Jeg brugte flest paranødder og mandler, og så lidt valnødder og hasselnødder også.

Og så kan jeg godt lide blandingen af den crunchy salte bund, den syrlige ostemasse og de søde friske frugtbidder, så jeg lavede en frugtgele med bær til toppen. Det var lidt improviseret, så brugte bare en pose økologiske blåbær jeg havde hjemme med et par hundrede gram i, men den kunne ikke helt dække toppen, så man skal nok bruge lidt flere bær, så den bliver helt dækket og pæn.

Jeg gik ud fra opskriften herfra, men I får den lige her med mine tilrettelser:

Du skal bruge:
 
Bunden
  • 200 g blandede nødder (fx mandler, paranødder, macadamia, hasselnødder, pecannødder, valnødder)
  •  150 g smeltet smør
  • 2 spsk kokossukker
  • 1 knivspids salt
Rist nødderne i ovnen på 150 grader til de er gyldne og begynder at dufte. Hvis du ønsker en fin bund, blender du nødderne til mel, hvis du ønske lidt bid kan du bare hakke dem. Bland nøddemiksen med det smeltede smør og sukker. Beklæd en springform med bagepapir (blot i bunden) og fordel nøddenmassen derpå, køl ned.
Toppen
  • 250 g philadelphia
  • 200g neutral yoghurt el. græsk yoghurt
  • 2 dl fløde
  • Saft af en lime (eller en halv citron, eller begge, måske mere)
  • 1 spiseske agar agar (eller 6 plader gelatine)
  • 100g kokossukker (eller anden sukkererstatning fx sukrin, eller alm.)
Pisk fløden let, bland det sammen med yoghurt, flødeost og kokossukker. Lun limesaften og rør agar agaren i, pas på det stivner ret hurtigt, rør evt mere saft i. Rør det hurtigt med osteblandingen (jeg lod Kitchen Aid’en køre med den flade pisker, mens jeg hældte det i, for at få det bedre fordelt) og hæld det på den gennemkolde bund. Køl kagen.
Frugtgele
  • 1-2 poser økologiske blåbær
  • 1 teske agar agar
  • kokossukker
  • vaniliepulver
  • lidt vand

Kog de frosne bær op med en anelse vand i bunden, til de trækker saft, men hvor de fleste bær stadig er hele. Smag til med kokossukker og vanilie. Drys lidt agar agar udover og rør rundt med en ske til det er opløst og fordelt. Lad det køle lidt af inden det fordeles henover kagen. Køl kagen yderligere ned mindst et par timer. Den bliver mere fast og bedre jo længere den står, dagen efter er den fantastisk, men det kan være svært at vente så længe.

Velbekomme!