oktober 2012

43 articles in oktober 2012

Denne kom med hjem fra herre afdelingen i H&M. Den er fra linjen ‘Divided grey’, som altså ofte har nogle ret gode ting, vi piger kan snuppe. Fra imorgen får vi dog vores egen Divided grey til piger, som H&M lancerer, med samme grå-sorte mørke rå stil. Tilbage til cardi-jakken her – den er i noget tykt blødt og stretchy bouclé agtigt materiale. Med stor sjalskrave og skrå lynlås. Den falder meget flot, langt og smalt, som altså virkelig er klædeligt til piger.

//strik-GINA TRICOT // nederdel-T BY ALEXANDER WANG // støvler-ACNE ENDURO//

Udgangspunktet for dagens beklædning var, at jeg trængte til draperinger, assymetri og sort i sort. Det blev til chunky strik, draperet nederdel og rå støvler – tre basis elementer der er ultra behagelige at have på, men også fungerer fint sammen som et nemt hverdagsoutfit med lidt kant… Jeg har fejret lønningsdagen idag med en tur på Joe&TheJuice og lidt nyindkøb, viser en af tingene senere. Nu vil jeg drikke en kop kaffe og se “Oslo 31 August”. I aften skal jeg til koncert på Studenterhuset med Bro/Knak som er en blanding af jazz og electronica. Ikke nogen dårlig onsdag.

 sort lang-H&M TREND // sort kort- H&M TREND // tie dye-DIVIDED // grå cardigan-H&M TREND // hvid-H&M TREND

Det startede for et år siden, det med angora flippet. Jeg kan ikke helt finde ud af om den første var tie dyen eller den korte sorte. Men hvorom alting er, så er disse små pelsklumper altså stærkt vanedannende. Jeg bruger dem virkelig ofte i hverdagen. Jeg føler mig meget hurtigt velklædt med en angora bluse på, selvom det måske endda bare er til jeans og sneakers. De har noget ekstra over sig. Lidt mere eksklusivt lækkert end almindelig strik. Og så er de jo bare så vanvittig bløde! – og er der noget der virkelig tæller for mig i min påklædning, er det når det pæne kan forenes med det behagelige. De fungerer enormt godt til nederdel også, netop fordi de har det der lidt eksklusive over sig, så det bliver lidt lækkert, men også er varme, som tæller på den praktiske og lidt mere afslappede front.

Det med at de fælder kan jeg altså sagtens leve med. Jeg har ikke de vilde tips oder tricks, andet end at det hjælper lidt på det, når de er blevet vasket. Jeg vil hellere henvise til angora-eksperten Acie som har lavet dette fine indlæg med vejledning.

Som det ses er alle mine fra H&M og prisen har ligget på 3-600kr. Så jeg har ikke erfaring med de dyrere slags feks. Acnes. Jeg har lidt svært ved at give 1000+ for en strik. Så vil jeg hellere spare pengene der, og så gemme dem til en pulje der går til et par støvler eller en taske. Men de dyrere skulle vist være lidt bedre mht fældningen. Og jeg kan også virkelig godt lide deres mere enkle facon med rund hals og lange ærmer, end hvad H&M lige har kunne diske op med, som feks Rakel, der også har en meget fin smal rib. Weekday er også gode til angora, og laver nogle billige modeller med kun 20% angora, som har det vamsede look, men altså er meget billige og måske fælder de heller ikke lige så meget tænker jeg.

Og så havde jeg faktisk glemt denne basse med angoraærmer da jeg tog billedet…

Det værste er at jeg føler mig slet ikke færdig. Dukker der en billigere model op a la Rakel – løs med rund hals og lange ærmer er jeg altså på! En i sort, en i kridhvid og en i koksgrå. Tak. Jeg skulle nok få dem brugt;)

I må gnide jer lidt i øjnene, for jeg tror måske det er første gang, at jeg viser noget i guld på bloggen;) Jeg er, hvis nogen skulle være i tvivl, en sølvpige. Jeg har dog haft guldperioder tidligere, og det har altid været den matte, lyse, lidt antikke guldfarve. Nå, men jeg er jo vildt glad for mine ysl ringe. Og nu er jeg altså også faldet for armbåndene. Hele stilen er så lækker parisisk og bohemet, men stadig luxuriøs, stilet og på sin vis tidsløs. Tror faktisk det er nogle man vil kunne bruge i mange år. Det kunne være flot med sådan et på armen og så nogle mere enkle og smalle ringe på fingrene. Det er så som så med udvalget, disse er dem jeg fandt frem til, som jeg kan lide. Især det i sølv med den ravfarvede sten. Men også de to i guld. Når guld er kombineret med sten i sort bliver det trukket i en lidt mere cool retning. Og det kan altså være lidt fint at blande guld og sølv, må jeg indrømme. Specielt oxideret/rhodineret sølv og den lyse matte guld er gode sammen.

Det eneste jeg har kunne finde en online forhandler på, er det i sølv, som kan købes her på en australsk webshop. Det gad jeg virkelig godt.

(…Det store sølv i nederste højre hjørne skulle lige med, fordi jeg synes det er så overdrevet smukt, og med velour. Jeg har vist det før her, da jeg faldt over ringen i samme stil på ebay, men nu så jeg at hos Net-a-porter  faktisk forhandler det, til ca 10.000,- av! Og det er ikke engang ægte sølv…)

Her i vinterhalvåret har jeg besluttet mig for at herhjemme er mandag = suppedag! Kan faktisk rigtig godt lide supper og det er en god mulighed for at få en masse grøntsager indenbords. Og så er det jo også en billig og rimelig nem måde at få sund hverdagsmad på. En favorit er kartoffelsuppe. Det er jo genialt at suppen kan blive så cremet vha. kartofler, og sammen med porrer som jeg elsker, spiller det bare rigtig lækkert sammen.

Du skal bruge:

  • 1 del kartofler til 1 del porrer – jeg brugte 3 store porrer der svarede til ca 600g kartofler
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3-4 kviste frisk rosmarin
  • god grøntsags boullion – jeg brugte en spiseske, ellers en terning
  • fløde (man kan godt undlade det eller bruge sojafløde istedet)
  • olie

Løg og hvidløg hakkes. Porrer renses og skæres i skiver, gem evt lidt strimler til at putte ovenpå suppen. Kartofler skrælles og skæres i grove stykker. Olie varmes op i gryden ved middelvarme og det hele puttes i. Det vigtige er at lade det sautere en 15 minutters tid ved lav varme, det får virkelig det søde frem i porrerne. Derefter hældes vand over til det næsten dækker, boullion og rosmarin puttes i. Så skal det stå og simrekoge en 20-30 minutter. Blend derefter godt. Et skvæt fløde tilsættes, tilbage på varmen et par minutter og smag til med salt, peber og evt mere rosmarin. Server med finthakket rå porre og rosmarin ovenpå. Evt en klat creme fraiche, skyr eller lignende. Og godt groft brød.

Velbekomme!

//jakke-GENBRUG // jeans-H&M // støvler-ACNE ENDURO // cashmere hue-COS // cashmere tørklæde-LALA BERLIN //

Da det i fredags pludselig blev noget koldere allierede jeg mig for første gang i år med en hue. Den, et cashmere tørklæde, enduro støvlerne og selvfølgelig min nye jakke var det der skulle til, for at jeg kunne holde varmen. Jeg ved der har været en overload af billeder af den quiltede jakke i denne uge, men jeg ville lige vise at den også fungerer super i en mere praktisk styling. Praktisk a la Stina that is;)

fotos ikke mine egne men fra forskellige tumblrs bla. viftrupinspiration

Så blev det igen søndag. Jeg er noget mat i sokkerne idag efter sen koncert i fredags og sammenkomst/fest igår… Så dagens planer består bare i stille, rolig afslapning og hygge. Der skal ses lidt serier, Downton Abbey og Forbrydelsen. Spises et lille stykke snickerskage der har kaldt fra fryseren hele ugen. Måske drikkes lidt chai latte. Måske gås en lille tur i skoven. Og ellers læsning, forberede til ugen der kommer, vaske lidt tøj, lave hyggelig mad. Hvad bruger I sådan en kold søndag på?:)

Jeg endte med rimelig low key tøj – de sædvanlige sorte jeans, en sort bluse fra H&M med lidt skinnende struktur, og en enkel blød jakke i silkebomuldsblanding og blankt forstykke. Tilsat glimmerstøvler, en statementhalskæde, og min elskede Rika taske…

Vi havde en rigtig dejlig aften! Først god mad på Komfur. Og efterfølgende koncert på Train med, som jeg skrev igår, ‘How To Dress Well‘. Det er alternativ R’nb, meget drømmende og melankolsk. Han har den smukkeste falset stemme, og det var virkelig en oplevelse at se og høre, hvordan han bruger dens forskellige nuancer vha. to mikrofoner. Det er som om han selv har opfundet en ny musik genre, det lyder ikke som noget andet jeg har hørt… En usædvanlig sammensætning der fungerer overraskende godt. Jeg er ikke særlig god til at skrive om eller beskrive musik, men Soundvenue har en fantastisk anmeldelse af koncerten fra Pumpehuset, jeg anbefaler at læse hvis man er blevet lidt nysgerrig. Som overskriften sammenfatter det, var det “åndeløst betagende”. Sådan oplevede jeg det også igår.

…skal jeg ud at spise og til koncert med ‘How To Dress Well‘ I Århus. Faktisk er det altid sådan noget, jeg har sværest ved at finde tøj til… Det må gerne være lidt mere festligt end til hverdag, men stadig cool, ikke for meget og til at holde ud at have på en hel aften. Jeg tænker at et eller andet tilsat i sølv, glimmer eller pailletter, et stort smykke og små tasker er vejen frem. Så skal jeg bare lige finde den rette kombination… Det skulle jo nødig blive FOR festligt;) Måske følger en fortsættelse af det endelige resultat. God fredag!

Blonder, læder, draperinger, ruskind og python – i sort selvfølgelig! Mørk romantik når det er smukkest. Alt er fra Gestuz. Blondekjolen her er da virkelig noget af det smukkeste! Jeg ville tage en længere underkjole indenunder, men ellers synes jeg, at en lang kjole helt udført i blonder, med stramme lange ærmer og tæt hals er så smuk en kombination. Gennemsigtige blonder i en tækkelig facon. Den draperede kjole er sådan en, der kan bruges både til hverdag med en strik cardigan udover, eller til fest med høje sko til. Lædernederdele elsker vi jo, og her i en gulvlang version, så man rigtig kan svælge i materialet. Den ville være så flot til hverdag med strik, eller lidt finere med en top til. Og to seje par støvler med elastik i siden, enten flade eller de behagelig høje i materialeblanding.

Kan blonder, læder og draperinger få jer til at drømme med?