august 2012

41 articles in august 2012

//kjole-ISABEL MARANT ÈTOILE // ruskindsvest-DIVIDED EXCLUSIVE // sneakers-ISABEL MARANT // taske-ISABEL MARANT //

I øjeblikket er jeg meget glad for mine lange læderveste, og at kombinere dem med en løs kort kjole. Afslappet rockboheme. Kjolen tager det hårde af vesten, og vesten giver kjolen kant. Sådan. Kontrasternes evige regnestykke – fremhæver og ophæver hinanden på en gang. Kjolen er endnu en fra skuffen “med hengemte løse sommerkjoler”. Den skulle lige nå på inden kalenderen siger efterår. Den er i det mest uopslidelige kraftige bomuldsstof med korsstings broderier.

Jeg har faktisk Isabel Marant på fra tre forskellige kollektioner. Og selvom det er tre i visse sammenhænge meget forskellige ting, er de alligevel alle meget Marant “hippie chic agtige med et rocket twist”. Rart når man kan blive ved med at bruge tingene, på nye måder og lave nye sammensætninger…

Så er det fredag <3 og idag drømmer jeg fortsat om masser af frynser, sweat og læderdetaljer... Frynsejakken er fra Isabel Marant og derfor total ude af økonomisk rækkevidde, men jeg håber at finde en eller anden sydstatsfrues aflagte westernjakke brugt et sted… Den pæne sweatshirt med oprullede ærmer, ribdetalje ved skuldrene, og runding forneden er også fra den franske dame, dog Étoile linjen, men der er H&M Trend flink til indimellem at lave lignende billigere alternativer… Der er ikke mange læderkjoler med det helt rigtige udtryk og snit, men så er kjoler med læderdetaljer et godt alternativ, som disse fra COS med læderærmer, og lædermancheter… Tasken er også fra COS og ret fin faktisk. Enkel i blød firkantet facon og cool åbning… Alma støvlerne fra Acne i den glatte udgave vokser på mig. Jeg prøvede dem i Nue i KBH og de er virkelig det blødeste at have på. De får et andet mere skarpt udtryk i det glatte skind, og syningerne ved elastikken træder tydeligere frem. De bliver mere underspillet western-agtige. Det opkradsede skind er jeg ellers meget forelsket i, men disse er også utrolig fine på en lidt anden måde, hvis nu de andre ikke er til at opstøve… Ringene fra Line&Jo er stadig to absolut yndlinge, jeg ikke har glemt, og som en dag vil sidde på mine fingre. Den ene på yderleddet, den anden, der matcher mit armbånd, alene eller til at skabe lag på lag overfladeeffekt… Jeg har altid haft en lille ting for handsker og disse med frynser er da bare de fineste! Forestil jer effekten frynserne vil give når man bevæge hænderne.

Er der noget af det I drømmer med om idag?:)

Sikke en fantastisk dejlig overraskelse at komme hjem til på en helt almindelig hverdag! Der lå nemlig en gave til mig i min postkasse fra Jane Kønig.  Armbåndet jeg længe har drømt om (her og her). Det er så smukt, enkelt og råt på en gang. Jeg er vild med skruerne som en anderledes detalje. Og det er ret gennemført at de vender forskellige veje, som rigtige skruer der bliver skruet tilfældigt i. Det er flot helt enkelt alene, men vil også blende fint ind i og supplere de armbånd, jeg har på hver dag. For det er nemlig lige sådan et armbånd, jeg har lyst til at gå med hver dag…

Disse fade formet som pølsebakker kom med mig hjem fra Søstrene Grene den anden dag. Kan godt lide mixet af dyrt og billigt, blandede materialer, gammelt og nyt også i indretningen. Disse små indslag af genbrugsservice udformet i plastik er et sjovt lille modspil til det kongelige og musselmalede porcelæn, især når de er holdt i samme farveskala. De små har størrelse som en pølsebakke normalt har, så kan I næsten fornemme størrelsesforholdet. De vil være god til udskåret frugt, kage, ost og diverse hapsere. Til en 20’er for det lille og det dobbelte for det store.

Hov forresten! Tænker egentlig også, at de kunne bruges på skrivebordet til blyanter og smånips eller brevbakke…

//skjorte-WON HUNDRED // fløjlsbukser-H&M // taske-ALEXANDER WANG // sneakers-ISABEL MARANT // ring-YSL//

Lidt dårlige Iphone billeder fra i lørdags, hvor jeg havde min nye skjorte på. Havde den hyggeligste dag med live-jazz på cafe Enten Eller, middag på Fellini + masser af tid og samtale…

Det blev så toppet af Leonard Cohen koncerten søndag, som jeg stadig ikke er kommet mig over! Der er en rigtig god anmeldelse her, hvis man er interesseret i en lidt mere grundig beskrivelse af oplevelsen. Så vil jeg fortsætte med at lytte til “På danske læber“. Ironisk nok er det den danske fortolkning af hans sange, som jeg nok har det stærkeste forhold til. Fantastisk album. Men det er også Nikolaj Nørlund der står bag. En anden stærk mandlig sanger med poetiske tekster, som jeg elsker…

fotos fra forskellige tumblrs

…at gøre tingene i den rigtige rækkefølge…hvid t-shirt og lækkert hår…hvid romantisk kjole kombineret med sort læderjakke…igen læderjakke over kjole… og balloner!…Chanel glimmer, Chanel t-shirt, Chanel taske…hvid cykel…at være katteskruk…skyggen af blomster…forløsende regn…duften af regn…

//sweatshirt-GINA TRICOT // lædernederdel-GENBRUG // sneakers-NEW BALANCE // taske-RIKA // halskæde-MARIA BLACK//

Inspireret af min egen collage (det sker tit) fik jeg lyst til at iklæde mig lædernederdel og lysegrå sweatshirt idag. Det var dog en kende for varmt til tider, men altså når vinden blæste var det alligevel fint nok. Svært at ramme temperaturen disse dage. Jeg har haft en hyggelig fredag! Som man kunne læse på min facebook, var programmet lige til at overskue… Og det er det sådan set stadig:)

Åh elsker efterårssæsonen! Jeg mumser især i alle de nye strik og lædervarer der dukker op. Og når strik og læder så kombineres føler jeg mig ekstra ramt. Tilsat den helt rigtige lyyyse grå, er mit udtryk til efteråret klart.

…læderkjoler…strikvest med læderlommer…lang grå cardigan…vid midi nederdel i transparent stofoverflod tilsat grå t-shirt…silketørklæde i lysegrå…boks taske i perforeret læder…støvler med uendeligt mange frynser…

Synes I også den slags er mums?