maj 2012

50 articles in maj 2012

Angående det der med at jeg mangler en sort cross over taske, ik? Så kunne denne her jo også være en mulighed. Marion fra – ja endnu en taske fra Alexander Wangs hånd. Ligesom at Acne kan noget særligt med fodtøj, så er de tasker jeg falder for oftest fra Alexander Wang. Faconen er dejlig kompakt og lidt buttet trods dens alligevel lille størrelse. Jeg har altid elsket forstærkede hjørne detaljer på notesbøger, og jeg synes det er cool brugt her med synlige skruer i. Det gør den lidt retro-ag og rå. Det prægede skind er så smukt! Romantisk på en mørk måde og en fin lille kontrast op imod det sorte matte hardware (sort mat hardware som på min Kirsten taske er sådan en pæn gennemført detalje!). Den har lang justerbar skulderrem, lynlåslomme indeni og ser ud til at kunne indeholde det meste som en lille taske skal kunne. Mon ikke der er en enkelt tilbage et sted når der kommer udsalg… Det satser jeg på. Ellers kan den bla fås her. Og faktisk nedsat, dog med sølvhardware og glat skind her.

//bluse-MONKI // nederdel-H&M TREND // loafers-ACNE //

En god ting ved det køligere vejr, er muligheden for at have mine Acne loafers på igen. Faktisk er de her 15-20 grader det nemmeste vejr at klæde sig på i synes jeg. Man kan have næsten hvad som helst på og regulere temperaturen på beklædningen den ene eller den anden vej. Som her med en lidt varm underdel og tyndere overdel, ellers omvendt… Nå, jeg har egentlig ikke så meget mere på hjerte. Jeg er træt, har lavet øko/vegetar/fuldkornslasagne og lige nu kører Drengene fra Angora i baggrunden på DR2. Kan I have en hyggelig onsdag aften:) 

Der er noget dejligt barndomssommer-agtigt og uhøjtideligt over Jelly sko. De vejer ingenting, er mega praktiske, nemme lige at have med i tasken, perfekte om sommeren i den stenede strandkant, også i regnvejr – man skal jo ikke spekulere på om de bliver våde…

Så dem lige blive worket på en cool måde, på bloggen Helen Glory som Sidsel anbefalede idag. De er ret seje sammen med sølvbukserne fra H&M (som jeg da egentlig fuldstændig har glemt! Dem må jeg lige have hevet ud af skabet…).

Topshop har flere forskellige modeller til under 200kr

Jeg elsker, når jeg finder mig-agtige udgaver af eksisterende trends. Som fx blomsterprint og pyjamasskjorte tendenserne, som denne skjorte begge rummer, men på en måde så den let kan inkorporeres i min stil som noget genkendeligt.

Skjorten fangede mine øjne i H&M pga det tynde blyantstreg-agtige print. Med guldsmede og sommerfugle mellem blomsterne. Jeg tog den ekstra stor, så den er oversize og længere, næsten skjortekjole-agtig. Ærmerne smøger jeg op. Tilbehøret er altafgørende til sådan en sag, for at trække den i den rigtige retning. Jeg forestiller mig den vil være god til hvide sko, loafers, skindleggins, slidte sorte jeans og draperede nederdele. Kombineret med lækker sort taske og personlige oxiderede sølvsmykker.

Den koster kun 129,- og er alligevel i 100% bomuld.

Den er online her, og fra H&M+ linjen, men som sagt synes jeg netop, at den er god lidt oversize. Det giver den et mere casual fremfor sødt udtryk.

Her i mini ferien var der god tid til at hygge med morgenmaden, det er bare noget af det bedste jeg ved! Jeg eksperimenterede lidt med at lave nogle amerikanske pandekager i en sundere udgave. Helt uden sukker, med kun en lille smule fuldkornsmel og med masser af protein. De blev gode, og man kunne godt mærke bagefter, at man var friskere, end når man har spist de helt hvide af slagsen.

Du skal bruge:

  • 4 æg
  • 2 modne bananer
  • 1/2 dl fuldkornsmel (fx kæmpedurum el. alm durum)
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vanilje pulver
  • 1 tsk bagepulver
  • et nip salt
Mos bananerne godt. Pisk dem sammen med æggene. Bland de tørre ingredienser, og pisk dem derefter godt sammen med ægge-banan blandingen. Steg i lidt øko smør eller kokosolie.
Spis dem med diverse godt pandekage tilbehør – såsom ahornsirup, ristede nødder, god marmelade lavet på masser af frugt og ikke så meget sukker, honning, mørk chokolade, frisk frugt osv.
De her har både hygge- og næringsfaktor:) 

Igår forsøgte jeg på at lave frisuren fra søndagsvarme-indlægget, men da jeg kom halvvejs gik der kludder i at “vende rundt” og få den til at gå hele vejen. Det skal man vist lige øve sig på, en dag man har lidt tid. Så jeg lavede i stedet en almindelig fletning, som jeg satte fast med en bunke hårnåle. Jeg synes egentlig resultatet blev meget fint, også overgangen fra den ene til den anden fletning i nakken. Man laver fletningen på de øverste billeder ligesom en fransk fletning, men bare ved kun at tilføje hår fra den ene (nederste) side, den anden side fletter man som en almindelig fletning – giver det mening? Den blev lidt for stram, kan bedst lide hvis det er mere fyldigt… Især når det er rigtig varmt er det så dejligt, at få det lange hår samlet og sat op i en frisure:)

//både kjole og sandalsko fra COS//

Stina 10 år gammel!;) – ej, men er der nogen skønnere beklædning i varmen end en løs kjole og flade sandaler? Håret væk fra ansigtet og op i fletninger, og så kan man bare slentre igennem dagen… Så må man tage det udprægede lillepige look med;) Formåede ikke rigtig at skabe nogen kontrast i dag, måske en lille smule med Donna tasken fra Alexander Wang, men ellers er jeg gået all in på sødheden…

Vi bor i lejlighed uden altan, og uden hyggelig gårdhave, men heldigvis har vi en Slotspark lige på den anden side af vores gade. Så den fungerer nærmest som vores baghave, og vi tager derover, slår tæppet ud, læser, drikker kaffe, spiser aftensmad og hygger så tit vi kan, når det er varmt. Der er ovenikøbet udsigt direkte udover Fjorden når man ligger der på voldende. Fantastisk! Det er der billederne er taget.

Frisuren er forresten lidt anderledes end den gængse malkepige frisure. Den består af to forskellige flettettekniker og er assymetrisk. Der kommer nærbilleder af den imorgen:)

(billederne er ikke mine egne, men fra forskellige tumblrs, hvis man fører musen over billedet dukker titlerne på billederne op)

Vore dage består i øjeblikket af dasen på tæppet i græsset i parken, øl på husbåde, aftner på venners terasse, grill i venners kolonihave og solnedgange ved fjorden. Ren sommermagi…

Her er lidt pænt at kigge på, hvis I engang imellem vover jer indenfor til computeren;) Flette-frisuren der går rundt vil jeg øve mig på at lave. Og se Maria Black collagen – så grafisk flot og dynamisk. Derudover …frynse cross-over taske fra Acne (- især om sommeren synes jeg altid jeg mangler en lille sort taske der bare kan hænge skråt over skuldrene, det må være fordi man bevæger sig mere rundt udenfor i længere tid, og man ikke kan have en stor taske til at fylde og varme), på en hvid skjorte… metal detaljer på Wang sko… stjernehimmelen! …nr 5 i smuk flakon…sej dame…afblomstret mælkebøtte (er det ikke bare en fin lille magisk ting, at puste til sådan en?)…den sjoveste sødeste kat…og lad os have en fantastisk sommer!

Drømmerierne i dag er i den grad præget af varmen! Det får mig nemlig til at drømme om…

oversize t-shirt med kig til skuldrende og kunstnerisk print…grå, lange, bløde jersey shorts… løs bohemet mørkegrå kjole…hvide plateausandaler…hvid kanvastaske…glamurøst strandhåndklæde… nye seje solbrillerhalskæde og ring med natursten for et blødere sommerligt udtryk…

Det ville sandelig ikke være noget problem, at dyrke varmen med disse sager;) Håber I nyder det:)