januar 2012

55 articles in januar 2012

bouclejakke-ISABEL MARANT // sneakers-DIVIDED

Det er godt nok fra igår, men det er nærmest det samme, jeg har på mig idag… Jeg er nemlig blevet rigtig glad for uldbouclejakken! Især i den her isnende kulde. Den er så dejlig at putte sig i… Og et godt supplement under persianeren, især når det blæser. Hvordan holder I andre varmen??

Synes de nye sneakers er et meget godt match til jakken. Begge lidt finere fortolkninger af streetwear (;

(…og ja, man kan godt se på de sorte rander under øjnene, at Januar har været hård ved mig!)

I min begejstring og opdagelse over HVOR komfortable sneakers egentlig er, bestilte jeg disse da H&M havde deres “Mænd der hader kvinder” kollektion tilbage i December. Jeg kan jo altså bare ikke stå for grå tie dye! Og selvom jeg som udgangspunkt, ikke bryder mig så meget, om den slags sneakers facon de har, med den runde snude (de gør ikke meget godt for et kvindeben…), synes jeg de har så tilpas meget kant, og er i en flot farve, at jeg kunne se mig selv i dem. Det smarte ved dem er også, at man ikke selv behøver at slide dem til (; Sneakers er jo vildt gode til at skabe kontrast, og gøre looks mere afslappet. Kunne feks. forestille mig disse til noget hvidt romantisk blondeværk…

Jeg starter ofte dagen med en smoothie. Altid baseret på:

  • en eller anden form for frossen frugt
  • en banan
  • proteinpulver (øko)
  • loppefrøskaller
  • kokosolie eller hørfrøolie
  • rismælk
  • sødet med kanel og vanilliepulver (det uden sukker)

Med det som base er jeg kommet frem til forskellige gode smagskombier, feks. som denne her på billedet – skovbær med lakridspulver og reven øko citronskal mmm…

Det er genialt med smoothie, at man kan få et komplet måltid (med protein, fibre og sunde fedtstoffer) på en hurtig og velsmagende måde! At man får en god portion frugt fra morgenstunden. Og så er det en glæde i sig selv at nyde de forskellige flotte farver de får…

Så kom der sne! Det er for mig noget af det mest magiske, at trække gardinet fra om morgenen og se, at det hele i løbet af natten er blevet dækket af hvidt. Alting bliver smukkere. Det giver sådan en ro og lægger en dæmper på det hele. Og så lyset det giver, når himlen er grå. Denne her vinter har jeg virkelig manglet det lys sneen giver… Billederne fandt jeg på min Iphone fra et par år siden, da vi havde rigtig meget sne. Sneelskere som jeg selv, har ellers virkelig haft nogle gode år på det sidste, men i år har det ladet vente på sig. Så idag vil jeg bare nyde denne hvide snesøndag…

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt på de stemmer,
som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

– Helge Rode 1896

Lampefoden er èn jeg var så heldig at arve fra min højtelskede mormor, som havde den fra sine forældre. Vi har så endelig fundet en skærm til den, og jeg synes den er blevet så smuk! Moderniseret med den nye sorte skærm, men alligevel med respekt for den gamle fine totårnede sølvfod…

bluse-H&M TREND // støvler-ACNE // smykker-LINE&JO

Blusen har jeg lige købt idag i H&M trendafdelingen. De har virkelig fået mange lækre ting hjem! Jeg synes ellers den har været lidt kedelig på det sidste, men der var kommet så mange pæne nye, friske og lette forårsvarer. På den der gode “H&M trend måde”, hvor man kan finde noget lavet i gode materialer, med ekstra detaljer som de dyre mærker, men bare til en noget billigere penge. Der var feks. en løs sort blazer agtig jakke/cardigan, hvor ryggen og ærmerne var i en silkeblanding, til 399,- Flere sølv + jersey ting. Feks en t-shirt med sølvkrave. Den havde desværre bare en fejl i min størrelse… 179,- mener jeg den kostede…

Denne her er lavet i en super blød bomuldsstrik. Vel egentlig lidt Isabel Marant agtig og så til 249,- Hvor er det dejligt med noget lidt mere lyst og forårsagtigt! Så jeg skyndte mig at tage den på med det samme, da vi skulle mødes i eftermiddag med venner på cafe Nordkraft til en fredagsøl og snak. Så er weekenden skudt igang! Dejligt…

Da jeg fandt disse til et stykke under halvdelen af nypris, slog jeg til, selvom det var “contrast”-udgaven, dvs kanten eller sålen rundt om var kernelæderfarvet. Den helt sorte udgave er virkelig svær at få fat på. Den lyse kant giver støvlerne et noget andet udtryk, og forstyrrer for meget ifht at konstruktionen, og de andre detaljer træder tydeligere frem i sig selv. Så jeg farvede sålen sort. Det er blevet ok fint synes jeg. Man kan godt ane at kanten ikke er knaldsort, men jeg farvede også bare direkte oven på den lysebrune farve. Men man kan vist få noget til at rense den gamle farve af med først (nogen der har forstand på den slags?), så overfladen bliver mere rå og tager bedre imod. Det kan være jeg gør det senere og så farver dem op igen.

Jeg har længe manglet et par høje støvler, der ikke var plateau, men med et mere klassisk/basis udtryk. Og der er de rigtig gode. De vil jo passe til alt! Jeg kan rigtig godt lide at forstykket er højere end bagstykket. Og at støvleåbningen (er der et ord for det?) er bred, det får anklerne til at syne mindre.

Det fine ved at det endte med denne model, istedet for dem der var helt sorte i forvejen, er de lidt anderledes detaljer: Ruskindstykket bagpå og på siden. Remmen, der forbinder forstykket med bagstykket, som krydser og sidder fast i et spænde. Og den tydelige stikning der ligger ovenpå sålen (den runde cirkel man kan ane er ikke en fejl, men Acne logoet der er syet på indersiden…?).

(….. og så prøver jeg bare fra nu af, at fortrænge alt om, at jeg spildte narvsværte på vores trægulv, da jeg farvede dem – GISP!! Husbonden tog det heldigvis rigtig pænt… Notetoself: Husk Stina – LAD VÆRE med at gøre den slags når du er overtræt!)

Jeg er vild med at Karl Lagerfeld, har formået at skabe en slags uniform for sig selv! Et af elementerne er en meget høj krave. Nu har han lavet kollektionen Karl, hos Net-A-Porter, der selvsagt består af typiske Karl elementer, deriblandt disse fem kraver. Jeg ved ikke om de vil fungere rigtig godt på andre end Karl… Måske skal man tænke på dem som en statement halskæde? Flotte er de altså.

Det gik op for mig, at jeg glemte at vise favoritterne i sidste måned. Nu er vi ved efterhånden ved slutningen af Januar, men jeg vil alligevel lige skynde mig at tage Decembers med, for jeg synes det er lidt sjovt, som det hurtigt ændrer sig. Jeg har ofte perioder med ting, noget jeg bruger intenst i en tid. Det er det samme med musik og film. Så når man hører, eller ser det igen minder det èn om en stemning og periode, og siger noget om den tid…

Sidste måned levede jeg i //angoraen fra H&M// Det var også måneden hvor jeg fik foræret //halskæden fra Maria Black// – som jeg elsker! Og så fik jeg endelig investeret i fine //pumps fra Fifth Avenue Shoe Repair// På neglene var der ofte //Black Pearl fra Chanel// Og // Zoe clutchen fra Rika// hang tit over skulderen.

Det hele ser egentlig meget feminint og klassisk (med en kant) ud som det ligger sammen dér…

Har I en favorit?