december 2011

47 articles in december 2011

så forsætter vi…

Et af 2011s absolut bedste album, og som har fulgt mig siden i sommers. Thurston Moores (sikkert bedst kendt fra Sonic Youth) tredje soloudspil. Han er en ældre herre, men pladen er ungdommelig, drømmende og med et uhyre fængende guitarspil. Jeg elsker den!

Thurston Moore/Demolished Thoughts/Lyt gratis på Bibzoom

Har en svaghed for Folk – den ægte vare som Harry Smith samlede op i 1957, da han udgav  Anthology of American Folk Music. Den meste der i dag omtales som Folk trækker referæncer fra Bob Dylan. Men William Elliot Whitmore tager turen helt tilbage til starten af det forrige århundrede. Han synger livskloge sange om et enklere liv med brug af guitar og banjo og en stemme, der gør at det hele føles ægte.

William Elliot Whitmore/Field Songs/Lyt gratis på Bibzoom 

Musikken som overklassen i stumfilmen Metropolis vil lytte til når de havde Cocktail Hour, Blade Runner ville varme op med inden han tog i byen. Gør sig bedst med gode hørebøffer på frostklare dage.

Kuedo/Severant/Lyt på Wimp

Og så lige to oplagte:

Begge plader er blevet rost af anmeldere og Kurt Vile og Cults skal selvfølgelig med, med covers, der for den musikalsk uvidende gør det svært at bedømme om de er taget i 60erne eller i 2011. Hvis du endnu ikke har fulgt anmeldernes råd så lyt (:

Kurt Vile/Smoke Ring for My Halo/Lyt gratis på Bibzoom
Cults/Cults/Lyt gratis på Bibzoom

Tak for denne gang! Jeg blogger normalt om kultur her

Jeg har fået lov til at lave en årets bedste album liste. En alternativ en! – da der kun vil være repræsenteret albums med sort/hvide/grå covers. Så James Blake, Bon Iver og Youth Lagoon, som jeg har hørt en hel del, er ikke med, men de er også rigeligt repræsenteret på andre lister. Da bloggen dyrker det æstetisk er jeg også nød til at vælge det glimrende album fra shoegazerne Yuck fra, det er et fedt cover, men smukt er det (i forhold til denne blog) ikke.

2011 har budt på en række rigtig gode plader, hvor det ydre og det indre har spillet smukt sammen. Jeg har fundet nogle anbefalelsesværdige albums, som jeg præsenterer over to indlæg i vilkårlig rækkefølge. – Håber du får lyst til at lytte, hvis du ikke allerede kender pladerne.

Melankoli, klaver og bitterpoesi, der nogle gange bliver oplæst i stedet for sunget. Det smukke cover med det gamle ansigt og de sørgmodige øjne repræsenterer godt album. Lyden nærmer sig: Leonard Cohen og Arab Strab.

Bill Wells & Aidan Moffat/Everything’s Getting Older/Lyt på Wimp

Billedet ser ud til at være taget i 70erne. 80erne høres dog tydeligere på denne plade. Masser af saxofon og synth, men mere legende og lystigt end forbillederne, og med en god portion ironi. Passer godt til sene byvandringer, hvor du er omringet af støvregn og neonlys. Lyden nærmer sig: The XX og Roxy Music.

Destroyer/Kaputt/Lyt gratis på bibzoom

Det her er ikke noget stor album, og er berettiget blevet forbigået af mange anmeldere – Jeg har ikke kunnet finde en eneste på dansk. Er alligevel vendt tilbage til den flere gange. Først og fremmest fordi at albummet ikke er påtrængende, du kan læse en god bog til den. For det andet fordi den dvælende og langsomme fremførelse giver tankerne plads til at finde ro. Og så er nummeret “Red Arrow” bare så smukt.

Gem Club/Breakers/Lyt gratis på Bibzoom

Et træsnit, hvor en mand ligger i sin seng med et højhus stukket ned i halsen! Jeg kommer med det samme til at tænke på Paul Austers New York trilogi, hvor byen spiller hovedrollen. EPen indeholder kun fem numre og en samlet spilletid på 12:36 min. Det er en fed plade, med “The Noose of Jah City” som kronen på værket, og jeg er ikke færdig med den endnu. Skramlet som man kender det fra James Blake og med masser af rumklang, sangeren snøvler numrene frem, som kan han ikke få kræfter til at rejse sig fra sengelejet. – Håber på meget mere i 2012.

King Krule/King Krule EP/Lyt gratis på Bibzoom

Jeg vender tilbage med #2 inden længe /K

Lidt ligegyldigt indlæg, men jeg er æstetiker, og måtte lige tage et billede af en fantastisk honningbombe, da den lå og så hel grafisk ud der på tallerkenen, og lignede en afspejling af kaffen i kaffekoppen…

Den er fra et bageri/delikatesseforretning i Aalborg der hedder Penny Lane. Byens bedste! Langtidshævet brød, kager kun med ægte råvarer, hjemmelavede pestoer, tapenader, økologi und zu weiter. Nok Aalborgs svar på emmerys. Så hvis I nogensinde kommer til byen, er det der I skal købe jeres brød (og kager). Imorgen kommer der gæsteblogindlæg (:

Frisuren fra gårsdagens indlæg. Det er bare at “rulle” håret op, og så proppe hårnåle i! Evt fiksere med lidt spray. Hvis der skulle ryge en tot ud kan den lige fixes med en hårnål… Nemt.

tshirt+top+jeans+læderjakke//H&M uldvest//COS smkker//LINE&JO sneakers/NEW BALANCE

Typisk læderjakke styling, jeg ved det (; – hvid t-shirt, jeans og sneakers… Bløder det lidt op med romantisk frisure og fine smykker. Elsker fx den lille underspillede kontrast, det giver med det helt tynde silkesnorsarmbånd, der dukker op under det rå læderærme…

Jeg smutter til Sjælland en uges tid, men har planlagt lidt indlæg til jer, så I får i hvert fald én lille hilsen om dagen fra mig. Og måske kommer der også nogle nye, hvis jeg ellers kan finde ud af at blogge fra Ipaden… Men jeg er stadig bag skærmen og ser, læser og svarer på kommentarer, så hold jer endelig ikke tilbage (:

Idag er alt på collagen på UDSALG!!

Der er gengangere ja vist, men det er netop også pointen med udsalg. At man kan finde noget man har kigget på før til fuld pris, så man virkelig kan mærke at man sparer! Og at man måske kan få råd til noget i en lidt god kvalitet. Man skal passe på ikke at købe noget, bare fordi det er på udsalg… Hellere 1 god ting end 10 superbillige, som man ikke er helt sikker på om man vil få brugt.

Meget af det er fra Net-A-Porters fantastiske udsalg. Strik+blusen med fjerprint+strikbukser er fra Isabel Marant. Silkeskjorte+velourtop+velournederdel fra T by Alexander Wang. Oversize tshirt med print fra Rick Owens.

Diego-tasken fra Alexander Wang er på udsalg hos Ssense.

Skoene og halskæden er på udsalg hos Topshop.

Jeg har faktisk allerede gjort mit første udsalgskup idag… Nemlig denne skjorte. Den er sat ned til halv pris hos Nelly. Udsalget er ikke officielt startet på hjemmesiden, men hvis i følger mit direkte link i indlægget, kan I se den til nedsat pris. Jeg fik den endda helt ned på 300,- da jeg havde rabatkoder for resten af beløbet. Så det var virkelig et udsalgskup! (:

Jeg vil jo forsøge at samle lidt op på det forgangne år. Og i toppen af noget af det jeg har fået brugt allermest, ligger disse sandalstøvler fra Alexander Wang. Så nu får de alligevel lige deres eget indlæg, for lissom at slå det helt fast! (; De har jo fyldt en del på bloggen det første år. Se selv…

De fungerer bare for mig. Giver højde på en nem måde, for de sidder super godt fast på foden, og er nemme at gå i – kan sagtens have dem på en hel dag. Og så er de så hyggelige, skæve, klodsede, søde og rå…

Jeg brugte dem til det hele! Hverdag og fest. Både når det var varmt, og knap så varmt. Nogen af billederne er fra Oktober. Et af den slags fantastiske ting, der er nemme at snuppe på, når det går stærkt og man ikke orker at tage for meget stilling. Et rigtig godt skokøb for mig (:

Sidst jeg var i Århus, var jeg som sædvanlig forbi Ordning&Reda, da vi ikke har én i Aalborg, men på disken lå så små kort med adressen på deres webbutik. Dejligt! Så kan man få fat i deres stilrene kontor og -papirsager, selvom man ikke lige er i nærheden af en af deres fysiske butikker. Har altid elsket deres koncept! Der kan man altid finde pæne  og enkle udgaver af praktiske ting som ringbind, fotomapper, notesbøger, kalendre, covers osv. Lige nu mangler jeg fx et iPad cover og overvejer det sorte på collagen…

En dag forsinket får I lige et lille “jeg ejer i forvejen” -indlæg. Denne gang om min smukke velourblazer. Med dejlig lange ærmer, smal sjalskrave og puf på skuldrene. Er fin både til nederdel og bukser. Synes simpelthen bare at den emmer af mørk romantik… Den har også lidt teater over sig. Og så forestiller jeg mig desuden, at det er sådan en slags jakke Karen Blixen kunne have haft på!

…og det var så Stinas frie associationer over en velourblazer…

I har det vel også sådan, at I, af mere eller mindre uransagelige årsager, forbinder bestemt slags tøj med noget eller nogen? (: