november 2011

50 articles in november 2011

skjorte+halskæde//H&M strik//ACNE persianerpels//GENBRUG ringe//LINE&JO+FASHIONOLOGY

Det er simpelthen så svært at nå at få taget dagens i øjeblikket, når det blir så hurtigt mørkt… Idag forsøgte jeg selv at indfange et par detaljer. Jeg synes det er så pænt med skjortedetaljerne under strik, både kraven, men også manchetterne ved ærmerne. Og så en halskæde til. Udover det har jeg sorte jeans, og Acne mokkasinerne på. Håret i en tæt lav knold. Så det er lidt tilknappet og nørdet, men med rockede detaljer (;

Idag har jeg modtaget en rigtig fin gave. En halskæde. Jeg glæder mig til at vise jer den imorgen (:

Jeg var jo heldig at vinde essie neglelakker i Costumes konkurrence. Jeg vil gerne fremhæve èn af farverne, nemlig den der hedder Bobbing For Baubles. Den har den smukkeste midnatsblå farve. Det er altid svært at fange farvenuancer 100% på billeder, men jeg håber I kan fornemme det… Jeg har kun taget et lag på. Hvis man evt har været på jagt efter Chanels blå neglelaks denne sæson, er denne her et alternativ. Den er så dyb og smuk i farven. Og en god afveksling til en sort neglelak.

Disse to farver har I mulighed for at vinde! Du skal blot være fast læser af bloggen (MEGET GERNE på Bloglovin jeg blir så glad, men det er ikke et krav (; ), og så bare skrive i kommentarfeltet, hvilken farve du bedst kunne tænke dig. Den lavendelagtige til venstre hedder Bangle Jangle. Den pudderfarvede til højre hedder Brooch The Subject. Så trækker jeg to vindere på mandag (:

rullekrave//H&M kjole//TOPSHOP støvler//ACNE

Her er topshop kjolen så med rullekrave under. Jeg føler mig lidt som den gamle hippieagtige Stina, men dog alligevel i en lidt mere opdateret, enkel udgave og med et råt indslag i form af støvlerne. Der er nu også noget nemt over en gang imellem bare at trække en kjole over hovedet…

Alexander Wangs Donna taske købte jeg i foråret 2009. Jeg var heldig med en rabatkode, så jeg sparede over en tredjedel af prisen. Det var mit første Alexander Wang køb. Ak ja…

Kvaliteten af det vaskede skind er et helt kapitel for sig. Det er så blødt, men alligevel utrolig robust. Jeg har brugt den rigtig, rigtig meget. Det første års tid, hver dag. Nu er den faktisk nedgraderet lidt til at være en praktisk taske, jeg tager med, hvis jeg skal have plads til rigtig meget eller på “tur”, hvor jeg ikke skal tage hensyn til en skrøbelig taske. Den holder nemlig til alt! Det eneste der er blevet slidt er lynlåsene der er blevet gullige (kan man gøre noget ved det?). Man kan godt se, at det er dem der sidder på de lommer jeg bruger mest, der er blevet slidt. Den lille til nøgler og den store til min pung. De er iøvrigt så praktiske de rum i forskellige størrelser. Så har man styr på alle de små sager, og de er nemme at komme til dér uden på tasken… Man kan gøre tasken større eller mindre, med den store lynlås i midten.

Det er bare en dejlig blød og poset taske, der er nem at have med at gøre, ingen hårde kanter…

Fordi det er den første udgave har tasken den fineste detalje der ikke bliver lavet mere. Nemlig de firkantede lynlåse, hvor der er indgraveret Alexander Wang på siden. Elsker den slags hemmelige detaljer…

strik//ACNE  jeans//H&M vest//COS sneakers//new balance smykker//LINE&JO

Dejligt varmt og behageligt… Wham-strikken fra Acne er simpelthen så rar i uld og med lange smalle ærmer. Og den holder bare faconen uanset hvor meget jeg voldbruger den, og fnulrer slet ikke. Rigtig god basis ting. Jeg har iøvrigt pillet de der hvide mærker af sneakersne, som sad foran på flappen. Vil bare gerne have dem så sorte som muligt… (:

…og tjek så lige det indlæg her. Synes egentlig at billederne og sammensætningen ser mig lidt bekendt ud…? (;

TILFØJELSE! Der er nu anført en sød tekst på indlægget, hvor de henviser til min blog (:

Sort svane…sådan skal Kirsten præsenteres!…skrivemaskine-ring…sort gulv+perfekte tøjstativer…ternet gulv+sorte balloner…hvid oversize romantik…ordbord…åh Diego…rå country…Rika tie dye, igen…blad–ring…sne…vinterskov…rå blomster…inspirerende…godt at huske.

Uh…sikke det rusker og regner udenfor! Det kalder virkelig på indendørshygge (: Hvilken film jeg har bestemt mig for at få købt og genset idag, er der et tydeligt hint om i billederne. Jeg kan sige så meget at den er gennemført smuk, men også skræmmende og svimlende (;

Nu når november går på hæld, kunne det være meget godt at se tilbage på, hvad jeg har fået brugt mest. Én ting er hvad man drømmer om og køber. Noget andet er hvad der rent faktisk fungerer og bliver brugt i hverdagen. Og de ting skulle helst smelte sammen, så man undgår fejlkøb og spildte penge…

Disse ting har jeg brugt rigtig meget i denne måned:

Tasken fra Alexander Wang//Sølvcardiganen fra H&M//Sneakersne fra New Balance//Ringene fra Line&jo//Tørklædet fra Lala Berlin

Har I en favorit?

Idag er det hele dyrt, jeg siger det bare! Det billigste er fra Acne (; Men det er jo også bare drømmerier… Så kan man jo lade sig inspirere af æstetikken og sammensætningen…

Den grå uldting i midten er fra Alexander Wang, og effekten med overgangen fra uld til satin forneden kan jeg slet ikke komme mig over…

Sweatshirten øverst til venstre er fra Acne, med lækker kontrastkant forneden der bukker om så fint. Iøvrigt er den i uld. Ærmerne er også skåret rigtig pænt…

Støvlerne fra Rick Owens er bare for overdrevet! I grå ruskind (yndlingskombination), skåret skråt og vanvittig lange så de nærmest draperer. Ville være så flotte under en kjole der lige præcis går ned over kanten på dem…

Resten er fra Ann Demeulemeester, med smukke prints, sølvring med bobler, stormasket assymetrisk strik, og enkel grå clutch med kliklås…

 

Her er skålen indeholdende sedler med alle jeres navne+emails på… Og ja det var et stort arbejde, og ja jeg må finde et nemmere system til næste konkurrence (;

Den heldige blev:

TILLYKKE!! Jeg kontakter dig på mail (:

– og tak til alle jer andre der deltog, og selvfølgelig mest af alt tak fordi I læser med her hos mig (:

Jeg ville ha’ lavet en lille film, derfor trak det ud, men det var alligevel et større arbejde at uploade. Så nu blev det på denne måde, synes ikke rigtig jeg kunne være bekendt at trække den længere…

Der kommer snart en lille konkurrence mere, hvor man kan vinde en Essie neglelak i en af vinterens nye farver. Og den skal jeg nok afvikle noget hurtigere (;