Untitled 5Da jeg igår var i Malmø gik jeg i Zara for at kigge. Det er ellers ikke den butik jeg handler mest i, endda langtfra. Jeg synes andre gør gode fund dér, men jeg finder sjældent noget… Men igår fik jeg ret hurtigt øje på de sorte støvler, som ser ud til at være kraftigt inspireret af Jensen fra Acne. De kan i hvert tilfælde anvendes på samme måde og give det samme look. Med visse ting er jeg virkelig striks med kun at være interesseret i det originale design, ellers hellere undvære, men med disse kan jeg godt gå på kompromis. De er rigtig pæne, i en fin kvalitet og det har lange udsigter at få råd til Jensen.

Sneakersne som også er lidt kopi-agtige ifht Adidas Stans smith model (og Isabel Marant Bart som så igen er tydeligt Adidas inspireret), faldt jeg også for. Synes de har et hyggeligt udtryk, og kan godt lide de store huller på siden. Jeg har savnet et par hvide sneakers at skifte med, og denne model giver lidt noget andet ifht Reeboksene, som jeg faktisk har brugt en hel del på det sidste.

Begge par sko er i skind og til rimelige priser. Der kom strømafbrydelse imens jeg var i butikken (hvor uheldig kan man være?), så jeg kunne ikke købe dem fysisk, men har efterfølgende bestilt dem online. Nu glæder jeg mig bare til de kommer med posten, for det er 2 par meget hverdags anvendelige stykker fodtøj, der kan friske efterårsgarderoben op og gøre mig mere klar til den nye årstid.

indlægget indeholder afilliatelinks